Jurastuderende som ønsker at prøve kræfter med jura i en central myndighed indenfor katastrofeberedskabet

Beredskabsstyrelsen

Studiejob
Nordsjælland
Storkøbenhavn

Kunne du tænke dig at udvikle dine kompetencer indenfor bl.a. databeskyttelse og informationssikkerhed og samtidig være med til at gøre en forskel for vores katastrofeberedskab i Danmark?

Om os
Vi er placeret i Beredskabsstyrelsens hovedsæde i Birkerød.

Vi skal sikre, at Beredskabsstyrelsen overholder persondataforordningen og kravene i den internationale standard for informationssikkerhed ved implementering, rådgivning og løbende tilpasning af organisationen.

Du bliver en del af et engageret og kompetent kollegateam i en dynamisk organisation, hvor der er gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Du vil få mulighed for at opnå meget relevante erfaringer indenfor et yderst aktuelt område med stort generelt fokus for alle arbejdspladser.

Om stillingen

Du vil blandt andet arbejde med:

  • konkret sagsbehandling og udarbejdelse af juridiske notater
  • udarbejde undervisningsmateriale og informationsmateriale
  • friststyring af kontorets konkrete sager
  • nyhedsopslag på styrelsens intranet
  • opdatering af oversigter

Stillingen har en gennemsnitlig ugentlige arbejdstid på 15 timer og kan naturligvis tilrettelægges fleksibelt i forhold til eksamen og undervisning.

”Vi glæder os til at møde dig og vejlede dig om vores opgaver. Vi arbejder dynamisk og dit kommende kollegateam består af 4 meget kompetente medarbejdere og så selvfølgelig mig”,
siger Rolla, som er daglig leder.

Om dig
Du er godt i gang med din bachelor i jura og har et ønske om læse til enten til cand.jur., cand.soc. i jura eller lignende.

Det er vigtigt, at du har et godt kendskab til og interesse for forvaltningsret og de offentligretlige regler.

Desuden er det vigtigt, at du er klar til at påtage dig et selvstændigt ansvar, og har mod på at arbejde tværfagligt.

Du interesserer dig for kommunikation, og vil gerne lære nyt.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Din ansættelse som studentermedhjælp er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for informationssikkerhed, militær sikkerhed og databeskyttelse Rolla M. Abas på tlf. 45 90 62 80 eller fuldmægtig Birgitte Roswall Jensen på tlf. 45 90 63 76

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Annette Karlsen på tlf. 7281 9170.

Ansøgningsfristen er den 23. juni 2019 og samtaler forventes afholdt snarest derefter. Tiltrædelse primo august eller snarest muligt herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse, indskrivning på uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN

Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Ansøgningsfrist d. 23.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Jura
Administration
Jura
Kommunikation & Media
Rådgivning & Support
Undervisning



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1316389/