Specialkonsulent til it- og informationssikkerhed

Region Midtjylland

Fuldtidsjob
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)

Har du viden om it- og informationssikkerhed? Og motiveres du af at have en stor berøringsflade og facilitere tværfaglige samarbejder? Så er her en spændende mulighed.

Du er tovholder på vores informationssikkerhedsinitiativer
Du kommer til at drive implementeringen af vores eksisterende og nye initiativer på sikkerhedsområdet ved at facilitere tværfagligt samarbejde mellem fagspecialister.

I Region Midtjylland har vi identificeret en lang række initiativer (bl.a. affødt af Cyberstrategien for sundhedsområdet), der skal være med til at styrke informationssikkerheden yderligere. Initiativerne er samlet i en omfattende, ambitiøs og flerårig handleplan for informationssikkerhed, hvor It-afdelingen bidrager til løsning af hovedparten af initiativerne (bl.a. udarbejdelse af nye fælles retningslinjer, udbredelse af ISO-standarden og øget sikkerhed på mobile enheder).

Du bliver tovholder for den samlede handleplan for informationssikkerhed i It-afdelingen samt for flere af initiativerne og skal sikre, at vi når i mål til den aftalte tid. Det gør du ved at involvere og koordinere med relevante interessenter i og uden for It-afdelingen.

Som støtte til initiativejerne hjælper du bl.a. med at:

  • scope og definere de enkelte initiativer
  • udarbejde og følge op på budgetter
  • identificere interessenter og sparre med disse
  • være technical writer
  • facilitere og følge op på møder
  • opdatere og vedligeholde planer
  • udarbejde kommunikationsmateriale
  • udarbejde materiale til afrapporteringsmøder med ledelsen

Du kommer til at arbejde med databehandleraftaler. I samarbejde med Regionens juridiske afdeling skal du være med til at kvalitetssikre vores nye databehandleraftaler, ligesom du også kommer til at auditere eksisterende aftaler.

Viborg er dit primære arbejdssted, men du tager jævnligt til møder i Århus, hvor hovedparten af vores samarbejdspartnere sidder.

It-forståelse, koordinatorgen og interesse for informationssikkerhed
Du har it-forståelse og lyst til at fordybe dig i informationssikkerhed, som du før har arbejdet med i andre sammenhænge. Du har formentlig erfaring med at styre program- eller projektforløb, og det er en fordel, hvis du har tjek på PRINCE2-principperne og er fortrolig med at anvende lovstof.

Vi lægger vægt på, at du er dygtig til at kommunikere på tværs af fagligheder og ledelseslag, og at du formår at omsætte komplekse problemstillinger, økonomi og tekniske løsninger til et let forståeligt sprog både mundtligt og skriftligt. Du engagerer kolleger og interessenter, fordi du som person er tillidsskabende og en dygtig relationsbygger. Du går til dine opgaver med energi, systematik og selvstændighed, og din nysgerrighed og dit engagement skinner igennem i dit arbejde.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os
I It-afdelingen bliver du en del af en åben, uformel og fleksibel arbejdsplads med spændende opgaver og gode kolleger. Du træder ind i Ledelsessekretariatet, hvor vi er 10 medarbejdere, der arbejder med it-sikkerhed og sagsbehandling. Vi er et område med stort fagligt engagement, som også sætter pris på vores humoristiske sans og muligheden for at have det sjovt sammen.

I It-afdelingen tror vi på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at videreudvikle dig. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og vores samarbejdsværdier.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Mød vores projektledere Henrik og Tanja og hør, hvad de siger om at arbejde i It-afdelingen.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Ledelsessekretariatet Søren Kjær på 5162 5682 eller soekjr@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 20. maj 2019. Vi forventer at afholde samtaler den 19. juni 2019, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af 430 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Læs også om vores Service Desk, der flere år i træk har fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


Ansøg inden 1 dag (20.05.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
IT
Jura
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Jura
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Rådgivning & Support



Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1318507/