Afdelingsbioanalytiker til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn

Afdelingsbioanalytiker

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital søger afdelingsbioanalytiker

Ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, er en stilling som afdelingsbioanalytiker, med administrativt ansvar for arbejdsplanlægning og fagligt ansvar for prøvemodtagelsen, ledig til besættelse pr. 1. juli 2019 eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder et godt arbejdsklima med et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, molekylærbiologer, sekretærer og hygiejnesygeplejersker. Afdelingen er med 92 ansatte og et årligt prøvetal på ca. 400.000 en af de større mikrobiologiske afdelinger i Danmark. Vi varetager mikrobiologisk diagnostik for primærsektor og sygehuse på Fyn ved hjælp af både mikroskopi, dyrkning samt serologiske og molekylærbiologiske metoder. Herudover yder vi rådgivning om infektioner til klinikere og huser OUHs tværgående infektionshygiejniske enhed.

Din profil:

  • Din evne og vilje til at reflektere over og udvikle egen ledelsespraksis er vigtig, da vi i vores team af afdelingsbioanalytikere og ledende bioanalytiker, altid stræber efter at udvikle os og finde nye eller anderledes måder at gribe ledelsesopgaven an på
  • Du skal have et ønske om at være en del af en afdeling, hvor åbenhed og respektfuld dialog efterstræbes. Derudover skal du have evnerne til at inddrage og involvere medarbejderne i løsning af mange af dine opgaver
  • Du er dedikeret til at arbejde med at sikre medarbejdertrivsel og sammenhold, der gør at vi i fællesskab kan levere den bedste service til vores rekvirenter og patienter
  • Du er god til at tackle en uforudsigelig hverdag, hvor driften skal køre uanset hvilke udfordringer vi udsættes for
  • Du er modig og tør starte nye initiativer op, hvor du og medarbejderne sammen i processen finder den helt rigtige løsning

Udover ovenstående profil har vi følgende forventninger til dig:

  • Du er uddannet bioanalytiker eller laborant med erfaring i eller interesse for ledelse
  • Du er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt, kan samarbejde og udviser engagement
  • Du har stor praktisk og teoretisk kendskab til klinisk mikrobiologi.
  • Du har interesse for at udvikle faget og bidrage til kvalitetssikring af vores ydelser
  • Du har gennemslagskraft og situationsfornemmelse
  • Du har en formaliseret lederuddannelse eller er villig til at uddanne dig indenfor ledelsesfaget

Stillingens ansvarsområder/arbejdsopgaver:

  • Indgå i fagligt teamarbejde med den fagligt ansvarlige overlæge
  • Kvalitetsudvikling indenfor ansvarsområdet sammen med den fagligt ansvarlige overlæge og afdelingens kvalitetsansvarlige m.fl.
  • Håndtering af afvigelser og utilsigtede hændelser
  • Personalemæssig udvikling og problemløsning
  • Organisering og planlægning af arbejdsopgaverne i prøvemodtagelsen
  • Samarbejde med afsnittets superbrugere
  • Afholde og følge op på MUS samtaler mindst en gang årligt
  • Deltage i planlægning af kompetenceudvikling, herunder kompetenceregistrering
  • Deltage i planlægning af undervisning af bioanalytikere
  • Tæt samarbejde med afdelingens 3 øvrige afdelingsbioanalytikere
  • Medlem af afdelingens ledergruppe
  • Udarbejdelse af arbejdsplaner for alle bioanalytikere samt funktionsplanlægning
  • Ferieplanlægning og vagtbytte

Når situationen kræver det, er det vigtigt at du kan træde til og arbejde på uforudsigelige tidspunkter og er klar på at blive indtil problemet er løst.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er organisatorisk placeret i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling med reference til Ledende bioanalytiker.

Ansættelse vil ske på dbio’s lederoverenskomst. Lønnen afhænger derudover bl.a. af kvalifikationer og forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Kontakt:
Hvis du ønsker mere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Pia Steinicke på telefon 65 41 47 84 eller læse mere om afdelingen på:

http://www.ouh.dk/wm443926

Ansøgningsfrist fredag d. 24. maj 2019

Ansættelsessamtaler vil foregå tirsdag d.18. juni 2019

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser. Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse. OUH er røgfrit hospital.


Ansøgningsfrist d. 24.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Kemi, Biotek & Materialer
Medicinal & Sundhed
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1321779/