Speciallæge

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland

Speciallæge
Ved Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital, er en stilling som afdelingslæge/overlæge ledig til besættelse pr. 1. september 2019 eller efter aftale. Ansøger skal være speciallæge i intern medicin: reumatologi.

Vores afdeling
Reumatologisk Afdeling C har hovedfunktion i reumatologi for patienter i OUHs optageområde og højtspecialiseret funktion indenfor den inflammatoriske reumatologi i Region Syddanmark. Afdelingen har 6 senge i et sengeafsnit, som drives i samdrift med Endokrinologisk Afdeling M. Derudover har afdelingen et ambulatorium med cirka 20.000 besøg/år.

Den ambulante funktion er organiseret i 4 klinikker ledet af hver sin funktionsansvarlige overlæge med tværfaglig teamorganisering af det øvrige personale:
Klinik for artrit (herunder biobehandlingsenhed, akut artritklinik, juvenil idiopatisk artrit klinik, artritis urica klinik, UL-enhed), klinik for spondylartrit og psoriasisartrit, klink for vaskulitis og bindevævssygdomme samt klinik for accelereret udredning af patienter med symptomer på systemisk reumatologisk sygdom.

Afdelingens stigende forskningsaktivitet understøtter Sundhedsstyrelsens specialeplan og populationsbehovet. Emnerne tidlig diagnostik, behandling og prognose vægtes højt indenfor både inflammatoriske ledsygdomme og bindevævssygdomme. Afdelingen har 1 klinisk professor (forskningsleder), 1 professor i klinisk epidemiologi og biostatistik, 1 adjungeret professor i ultralydsdiagnostik og idrætsmedicin, 5 kliniske lektorer og er involveret i 13 Ph.d.-projekter, se i øvrigt:

Ph.d. projekter

Reumatologisk Afdeling C har en omfattende undervisningsaktivitet ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, med katedral og klinisk undervisning af studerende i medicin, farmaci og biomekanik. Internt i afdelingen vægtes undervisning af kollegaer og andre faggrupper højt, og afdelingen har i april 2019 modtaget Yngre Reumatologers uddannelsespris, ”Den Gyldne Pelotte”.

Som afdelingslæge deltager speciallægen i reumatologisk specialevagt (vagt udenfor tjenestested) og i speciallægevagt i FAM (Fælles Akut Modtageafsnit) (tilstedeværelsesvagt).

Som overlæge indgår speciallægen på lige fod med de øvrige overlæger i Reumatologisk specialevagtfunktion (vagt udenfor tjenestestedt og beredskabsvagt). Overlægen kan indgå i FAM bagvagtsfunktion uden særskilt varsling.

Egenskaber vi vil vægte højt hos vores nye kollega
• bred klinisk erfaring indenfor det reumatologiske speciale, herunder erfaring med UL-scanning af bevægeapparatet

• engagement, gode samarbejdsevner, erfaring med tværfagligt teamsamarbejde og lyst til at bidrage til afdelingen og OUH

• udviklingsorienteret med lyst til og evne for at indgå i afdelingens faglige og organisatoriske forandringsprojekter

• lyst til aktivt at bidrage til uddannelse og undervisning

• forskningserfaring og også gerne erfaring fra organisatoriske projekter

Vi tilbyder
• et udfordrende og udviklende specialistjob med høj grad af selvstændighed

• et arbejde i en velfungerende afdeling med et højt fagligt niveau

• et imødekommende og opmærksomt kollegialt arbejdsmiljø præget af højt tempo, tværfaglighed og en glad omgangstone

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL/FAS. Stillingen er omfattet af Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Helle Laustrup mobil: 29176997/30297393, email: helle.laustrup@rsyd.dk

Faglig funktionsbeskrivelse kan hentes her:

Funktionsbeskrivelse afdelingslæge

Funktionsbeskrivelse overlæge

Ansøgning
Du skal stile din motiverede ansøgning til ledende overlæge Helle Laustrup. Ansøgningen skal beskrive og så vidt muligt dokumentere kompetencer indenfor de 7 kompetenceområder i speciallægeuddannelsen. Dine visioner for dit fremtidige virke i vores afdeling vil have vores store interesse. Ansøgning skal sendes elektronisk via nedenstående link.

Der er nedsat et rådgivende ansættelsesudvalg, og der afholdes ansættelsessamtale den 26. juni.

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser. Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse. OUH er røgfrit hospital.


Ansøgningsfrist d. 26.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1321783/