Key Account Manager til Danmarks største kursusudbyder

Teknologisk Institut

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Teknologisk Institut i Taastrup søger dig, som er erfaren Key Account Manager til at arbejde målrettet med salg af kurser og uddannelser. Du bliver en del af vores salgsteam, hvor du i samarbejde med undervisere og specialister skaber værdi for vores eksisterende kunder og bidrager til at opdyrke nye.

Salg af uddannelse – fra IT til personlig udvikling
Som Key Account Manager får du ansvaret for egne nøglekunder. Du arbejder vedvarende og langsigtet med relationsskabende salg af vores uddannelses- og kursusporteføljer, som består af flere end 1.000 kurser inden for forskellige områder.

Du planlægger og driver selvstændigt salg i hele Danmark og har typisk berøringsflader på flere niveauer i kundens organisation – det kan være i IT-afdelingen, HR-afdelingen, indkøb eller på direktionsniveau.

Som Key Account Manager er det dine opgaver at:

  • Skabe salgsmæssige resultater – på kort og langt sigt
  • Pleje og udvikle relationer til nøglekunder
  • Udvikle kundeporteføljen og opdyrke nye strategiske kunder
  • Udføre opsøgende salg, herunder booke og gennemføre egne kundemøder hver uge
  • Udarbejde præcise sales forecasts og pipeline information
  • Udarbejde målrettede skriftlige tilbud i samarbejde med fagspecialister

Strategisk salgsarbejde og kundepleje
Du har solid erfaring fra en lignende stilling i uddannelsesbranchen, hvor du har dokumenterede resultater med strategisk salgsarbejde, opbygning af langvarige relationer og kundepleje.

Samtidig har du udpræget forretningsforståelse, gode formuleringsevner og økonomisk sans. Du ved, at samarbejde er vejen til stærke løsninger – og du er god til at sparre og erfaringsudveksle med dine kolleger.

Som person er du udpræget selvledende og har et højt drive, der understøtter dine og forretningens mål. Du drives af resultater, af at sælge på strategisk niveau og formår at matche kundernes behov.

Uddannelse
Center for Uddannelse er en del af Teknologisk Institut. Med vores udbud af mere end 1.000 forskellige kurser, uddannelser og konferencer bestræber vi os på at imødekomme erhvervslivets behov for kompetenceudvikling – lige fra IT til personlig udvikling. Centret er kendetegnet ved et stort engagement samt faglig dybde og bredde. Du kommer til at arbejde sammen med 35 dygtige kolleger i et resultatorienteret miljø med stort fokus på at skabe værdi for vores kunder.

Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte salgschef Lars Ilsøe Mikkelsen på telefon 72 20 19 13. Vi holder samtaler løbende, så vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest den 24. maj 2019.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Ansøgningsfrist: 24-05-2019
Arbejdssted: Taastrup


Ansøgningsfrist d. 24.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Marketing & Business
Human Resources
Salg



Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.teknologisk.dk


Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1322493/