Klinisk sygeplejespecialist, Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Brænder du for sundheds- og sygeplejefaglig udvikling for og med rygpatienten?

Og kan du initiere, drive og afslutte initiativer og projekter?

Hvis du kan svare ”ja” til ovenstående, er denne stilling muligvis til dig.

Uddybende om stillingen
Som klinisk sygeplejespecialist ansættes du i en stabsfunktion til afdelingsledelsen og refererer direkte til denne. Du vil være ansvarlig for at initiere, koordinere og udføre sygeplejefaglige udviklings -og forskningsprojekter i afdelingen med fokus på rygpatienterne og deres pårørende. Dette ud fra Strategi for Udvikling af Sygeplejen samt Den Sygeplejefaglige Referenceramme på Sygehus Lillebælt.

Derudover vil du være medansvarlig for patientsikkerheds-, kvalitets- og forbedringsarbejdet i afdelingen i tæt samarbejde med afdelingens kvalitetskoordinator, funktionsledere og afdelingsledelsen.

Vi søger
En sygeplejerske med klinisk erfaring, samt videreuddannelse på master- eller kandidatniveau.

Du har viden om og erfaring med:

  • Implementering og fastholdelse af udviklingstiltag i klinisk praksis
  • Projektledelse og forandringsledelse
  • Undervisning, vejledning og supervision
  • Formidling af resultater og projekter, både mundtligt og skriftligt og også gerne på engelsk

Du besidder evnen til at:

  • Tage ansvar
  • Arbejde selvstændigt og målrettet i opgaveløsning samt prioritering af arbejdsopgaver
  • Kan initiere og mestre det brede samarbejde såvel mono- som tværfagligt og evner at fastholde fokus på målopfyldelse og resultater i initierede processer
  • Er fleksibel og loyal
  • Er interesseret i at opnå godt kendskab til afdelingens klinik og drift – og indgå i det kliniske arbejde hvor det påkræves
  • Har lyst og vilje til at udfordre og udvikle dig fagligt

Vi tilbyder

  • En stilling med ansvar
  • En ambitiøs afdeling med fokus på høj grad af kvalitet samt patientsikkerhed- og tilfredshed
  • En afdeling i udvikling med mulighed for indflydelse
  • En afdeling hvor klinik og forskning er tæt forankrede og hvor dataindsamling og evaluering af den kliniske funktion er i fokus
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne løser de kliniske arbejdsopgaver i tværfagligt samarbejde med fokus på ”patienten først”
  • Der lægges vægt på en aktiv hverdag med et godt arbejdsmiljø

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælt værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

Yderligere information
Funktionsbeskrivelse: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/dokument698804.htm

Strategi for udvikling af sygeplejen: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm379559 - i dette link kan du også læse om Den Sygeplejefaglige Referenceramme på Sygehus Lillebælt

Kontakt
Såfremt du ønsker stillingen uddybet kan du rette henvendelse til

Oversygeplejerske Rikke Bagge Skou, tlf. 4042 2885 / Rikke.Bagge.Skou@rsyd.dk

Kvalitetskoordinator Mette Maarup, tlf. 6348 4612 / Mette.Maarup.Sudergaard@rsyd.dk

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst.

Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er torsdag den 14. juni 2019.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 25 – forventeligt den 19. juni.

Rygcenter Syddanmark er en rygmedicinsk og rygkirurgisk afdeling med 160 ansatte.

Vi undersøger, udreder og behandler subakutte og elektive kirurgiske samt ikke-kirurgiske rygpatienter fra hele Region Syddanmark.

Rygcenteret modtager ca. 18.000 henvisninger årligt, og opererer ca. 1.100.

Visionen for Rygcenter Syddanmark er:

  • Et samlet rygcenter for hele Regionen med fokus på at vedholde den høje kvalitet i udredningen og behandlingen
  • Fokus på udvikling, uddannelse og forskning
  • Sikre godt arbejdsmiljø
  • Være en integreret del og drivende kraft i Sygehus Lillebælt
  • Rette kompetence til rette patient til rette tid

Rygcenter Syddanmark er en del af Sygehus Lillebælt, som er et velkonsolideret sygehus med 3 skarpe profiler Middelfart Sygehus– Regionalt Rygcenter, Kolding Sygehus – Akutsygehus og Vejle Sygehus - Kræft- og specialistsygehus i de store folkesygdomme. Vi er i en positiv udvikling med et ambitiøst mål om at være Patienternes Sygehus med forskning som fundament for excellence i patientbehandlingen. Vi er flere gange kåret som Danmarks bedste hospital af Dagens Medicin. Vi har en årsomsætning på 3,1 mia. kroner. Se Patienternes Sygehus her.

Sygehus Lillebælt har en ambition om at være Patienternes Sygehus, og hos os kommer patienterne altid i første række. Sygehuset består af tre højt specialiserede enheder, hvor Kolding er Patienternes Akutsygehus, Rygcenter Syddanmark i Middelfart er Patienternes Rygsygehus, og Vejle er Patienternes Kræft- og Specialistsygehus. Sygehus Lillebælt har cirka 60.000 indlæggelser og 522.000 ambulante besøg om året. I alt er vi små 5.000 specialister, der på hvert vores område understøtter sygehusets drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.

Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.


Ansøgningsfrist d. 14.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1323119/