Afdelingslæge, Onkologisk Afdeling, Vejle sygehus

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Sydøstjylland

En stilling som afdelingslæge ved Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus er ledig til besættelse 1. september 2019 eller efter aftale.

Onkologisk afdeling varetager den ikke-kirurgiske cancerbehandling for patienter i det tidligere Vejle Amt, og modtager også patienter fra tilgrænsende områder. Vejle Sygehus er udpeget til at være specialsygehus med særlig fokus på kræftbehandling. Arbejdsområdet omfatter strålebehandling og medicinsk behandling.

Afdelingen består af:

  • En stråleterapiafdeling med seks lineære acceleratorer, en CT-scanner og en MR-scanner. Der gives ca. 25.500 strålebehandlinger årligt
  • Et ambulatorium med ca. 35.000 besøg årligt.
  • Et sengeafsnit med 19 onkologiske sengepladser, og derudover er der planlagt et sengeafsnit med 10 pladser til åbne indlæggelser, der starter november 2019
  • Patienthotel, Palliativt team, og Center for Fælles Beslutningstagning er tilknyttet afdelingen

Samarbejdet mellem de forskellige personalegrupper i sengeafdelingen, ambulatoriet og stråleterapien er meget velfungerende, og alle arbejder med samme mål: At bedre patienternes oplevelse/hverdag trods en cancersygdom.

Det tværfaglige samarbejde er vigtigt og fungerer godt på sygehuset.

Røntgenafdelingens personale er kompetente og hurtige til at scanne og beskrive scanningerne, patologerne arbejder effektivt, og der er i øvrigt et formidabelt samarbejde med alle de henvisende afdelinger og serviceafdelinger.

Afdelingen har en betydelig forskningsaktivitet og deltager således i adskillige klinisk kontrollerede undersøgelser, hvoraf en stor del af disse er initieret fra afdelingen.

Afdelingen har en Klinisk Forskningsenhed, hvor der er ansat 8 forskningssygeplejersker og 1 sekretær. Der er desuden tilknyttet Ph.D.-studerende og post. doc. kandidater.

Per 1. maj 2019 er afdelingen bemandet med 1 ledende overlæge, 2 professorer, 7 overenskomstansatte overlæge, 10 afdelingslæger, 4 1. reservelæger og 15 reservelæger.

Afdelingen indgår i speciallægeuddannelsen i klinisk onkologi med både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb. Onkologisk Afdeling er en afdeling, der er præget af ambitiøse medarbejdere, der gerne går langt for at forbedre kræftpatienternes liv.

Vi håber, at du vil være med til at gøre det endnu bedre i fremtiden. Vi garanterer dig, at du vil blive mødt af udpræget hjælpsomme kolleger.

Afdelingslægestillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk onkologi. Ved bedømmelsen af ansøgere vil der ud over klinisk erfaring blive lagt vægt på forsknings- og undervisningserfaring, samt evner til samarbejde.

Løn:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger.

Du kan se funktionsbeskrivelsen her

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Bente Thornfeldt Sørensen, tlf. 7940 6014. Ansøgningsfristen er 26. maj 2019.

Sygehus Lillebælt har en ambition om at være Patienternes Sygehus, og hos os kommer patienterne altid i første række. Sygehuset består af tre højt specialiserede enheder, hvor Kolding er Patienternes Akutsygehus, Rygcenter Syddanmark i Middelfart er Patienternes Rygsygehus, og Vejle er Patienternes Kræft- og Specialistsygehus. Sygehus Lillebælt har cirka 60.000 indlæggelser og 522.000 ambulante besøg om året. I alt er vi små 5.000 specialister, der på hvert vores område understøtter sygehusets drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.

Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.


Ansøgningsfrist d. 26.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1325139/