Botilbudsleder til Botilbuddet Boserupvej, Center City

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Østsjælland

Botilbuddet Boserupvej i Roskilde er under genopbygning. Vi forventer inden for de kommende år at skulle etablere flere nye tilbud, enten i form af nybyggeri eller modernisering af eksisterende byggeri. Vi søger en botilbudsleder til det område af Lindegårdshusene, vi kalder område 10-11-12.

Vi er allerede nu i gang med at sætte fremtidens ledelseshold, som skal stå i spidsen for det fremtidige botilbud. Så har du en stærk lederprofil samt erfaring med sikker drift af botilbud, er du den botilbudsleder, vi søger.

Botilbuddet Boserupvej er beliggende i naturskønne omgivelser i Roskilde ved Roskilde Fjord. Det er et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune. Alle boliger er oprettet efter Servicelovens § 108. På Botilbuddet Boserupvej bor der p.t. 146 borgere. I løbet af 2019 vil dette tal blive reduceret til 106 pladser fordelt på tre selvstændige botilbud.

Botilbuddet Boserupvej er et socialpsykiatrisk botilbud og en del af Center City i Københavns Kommunes Socialforvaltning med én centerledelse, stab og administration. Dette betyder, at botilbuddet indgår i et tæt samarbejde med de øvrige botilbud på Boserupvej samt Center Citys øvrige tilbud. Du vil referere til botilbudschefen.

Center City er et af Københavns Kommunes socialpsykiatriske centre. Center City består af en række botilbud, en afdeling med hjemmevejledere samt et antal samværs- og aktivitetstilbud.

På Boserupvej bor der mennesker, der udover en psykisk lidelse har en eller flere af følgende udfordringer

  • Helbredsmæssige udfordringer
  • Beskæftigelsesmæssige udfordringer
  • Sociale udfordringer – svært ved at indgå i samfundslivet
  • Nogle borgere kan have et misbrug af alkohol, hash eller andre stoffer

Vi forventer, at du med naturlig autoritet kan opfylde følgende

  • Er i besiddelse af en relevant mellemlang uddannelse, min. bachelor – gerne kombineret med en diplomlederuddannelse – eller har lyst til at påbegynde denne
  • Har erfaring med driftsledelse – gerne af sociale organisationer
  • Er synlig, tydelig og retningssættende i hverdagen
  • Har flere års erfaring i personaleledelse, med en inddragende og delegerende ledelsesstil
  • Er fortrolig med budgetstyring, sikker i daglig drift og ser det som en naturlighed at overholde budgetter, også selvom dette er under pres
  • Har erfaring i og kan gennemføre organisatoriske forandringsprocesser
  • Kan lede dit område med respekt for den organisatoriske kontekst og udmøntning af overordnede strategier

Du bliver en del af en samlet ledergruppe i Center City, hvor du vil få dygtige lederkolleger, fokus på lederudvikling og blive en del af et stort center, der har et fagligt højt ambitionsniveau og fokus på udvikling af faglige tiltag.

Du har som leder det overordnede ansvar for, at det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde er af høj kvalitet. Du er ansvarlig for botilbuddets budget, og at kommunens kvalitetsstandarder efterleves og politiske målsætninger for området omsættes. Du vil have en bred berøringsflade til både interne og eksterne samarbejdsparter, hvorfor du skal have fokus på at styrke dette område.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at være med til at sætte holdet på Boserupvej, allerede inden byggeriet af vores nye botilbud er gået i gang
  • At blive en del af en ambitiøs organisation, som vil være iblandt de bedste på sit felt
  • Et godt og engageret ledelsesteam, hvor tonen er uhøjtidelig og med højt til loftet.
  • Dygtige og engagerede medarbejdere, som gerne vil medinddrages mest muligt
  • Ledersparring og lederudvikling på tværs af Center City

På det personlige plan forventer vi, at du

  • har høj integritet med fokus på ordentlig ledelse og med samarbejdsperspektivet i højsædet
  • kan udfordre i ledelsesgruppen, men efterfølgende kan gennemføre beslutninger, som du ikke nødvendigvis er enig i, og gøre det loyalt
  • evner at skabe en uformel omgangstone mellem dig og medarbejderne uden at frasige dig ledelsesretten
  • af natur ser vanskelige opgaver som udfordringer med mulighed for at tænke anderledes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er uden højeste tjenestetid. Ansættelsen sker i forhold til gældende overenskomst og efter princippet Ny Løn. Arbejdssted vil p.t. være Boserupvej 7.

Ansættelse den 1. juli 2019 eller snarest muligt.

Vil du vide mere
Henvendelse til botilbudschef Hans Andersen på 2449 3273 eller konstitueret centerchef Paul Buhl Jørgensen på 3366 1637.

via nedenstående link senest mandag den 27. maj 2019
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 22. Der kan blive anvendt test i ansættelsesproceduren.

Jobagent
Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Kontakt oss
Paul Buhl Jørgensen

EM56@kk.dk

Hans Hugo Andersen

KU3B@kk.dk

Om Københavns Kommune
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østsjælland
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Human Resources
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1325194/