Kommunikationsrådgiver til intern kommunikation og intranet

BEC

Fuldtidsjob
Østsjælland

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Kommunikationsrådgiver til intern kommunikation og intranet

Er du god til at skabe relationer i en stor organisation? Har du en god forståelse for, hvordan mennesker, it og forretning spiller sammen? Skriver du godt, og er du dygtig til at sikre, at en stor organisation er velinformeret på flere måder? Har du god erfaring med at opdatere og udvikle et intranet? Så er det måske dig, vi står og mangler i vores team.

Vær med til at kommunikere retningen for BEC’s medarbejdere og sikre et højt engagement
BEC er en stor it-virksomhed, og du skal som kommunikationsrådgiver være med til at kommunikere om vores arbejdsplads, løsninger og teknologier. I BEC’s kommunikations­team understøtter vi hele organisationens kommunikation, både den interne og eksterne, så vi skaber et sammenhængende billede af BEC’s identitet. Vi sætter retning, vi stiller rammer til rådighed, og vi understøtter organisationen i at kommunikere målbevidst.

Som kommunikationsrådgiver i BEC får du en afvekslende, men hektisk dagligdag med stor kontakt til hele organisationen. Du bliver et kendt ansigt mange steder i BEC, og du skal formå at støtte både ledelse og medarbejdere i små og store kommunikationsopgaver.

Du kommer primært til at arbejde inden for:

  • Intern kommunikation - producere nyheder og informationer, give kommunikationsrådgivning og sparring, understøtte mindre events i organisationen og generelt formå at skabe et højt og klart informationsniveau i BEC
  • Intranet - opdatere og udvikle BEC’s intranet og herunder skabe de optimale rammer for vidensdeling, et ajour indhold og medarbejderengagement
  • Ad hoc-relaterede kommunikationsopgaver - bidrage og drive på diverse mere projektrelaterede opgaver. Det gælder især intern kommunikation, men også ekstern kommunikation og kommunikation til vores kunder på fx vores ekstranet
  • Supportrolle - i fællesskab med de øvrige i teamet supportere organisationens brug af bl.a. intranet og ekstranet

Når det er sagt, er vi et kommunikationsteam, der lapper meget ind over hinandens fagområder, så vi sammen sikrer, at vi når de opgaver, der er prioriteret højest.

Din profil
Vi søger en fagligt dygtig kommunikationsmedarbejder, der kan løse en bred vifte af opgaver hurtigt og effektivt, hvor komplekse emner formidles klart og modtagerbevidst.

Du er en udadvendt og troværdig sparringspartner for bl.a. ledere og medarbejdere, der har behov for hjælp til deres kommunikationsopgaver.

Teknologi er noget du tænder på, og du forstår hvordan forretning og it giver et godt match. Du higer også efter hele tiden at forbedre tingene på fx vores intranet. Også selv om det kan kræve en stor indsats ift. at koordinere med flere interessenter i at få det til at lykkes.

Du skal sammen med dine kolleger være god til at vurdere, hvor I lægger kræfterne, så vi opnår en god kvalitet, men du skal have et godt blik for, hvornår noget er godt nok. Du har en pragmatisk tilgang til at få tingene løst, og du trives også med at løse praktiske kommunikationsopgaver, som jobbet i høj grad består af.

Du er initiativrig og ansvarsfuld. Du spreder energi, og du trives på en uformel arbejdsplads med høj faglighed.

Erfaringer fra den finansielle sektor eller it-branchen er ikke et krav, men et plus.

Vi forventer derudover, at du:

  • Har en relevant kommunikationsuddannelse
  • Har erfaring med en lignende rolle fra en større organisation
  • Kan formidle klart og sprogligt korrekt på dansk og engelsk
  • Har teknisk flair og er fortrolig med intranet-CMS-systemer (hvis du er erfaren med Microsoft SharePoint, er det et stort plus)

Hvem er vi?

Du bliver en del af BEC’s kommunikationsteam på fire personer og en studentermedhjælper. Du vil referere til BEC’s direktør for Kommunikation og Sekretariat. Vi har hver vores faglige ansvarsområder, og du vil blive ansvarlig for at drive udviklingen af dine egne områder i samarbejde med hele teamet. Hver morgen sparrer vi om de kommende dages opgaver, og vi hjælper hinanden med at prioritere og løse opgaverne på hinandens områder afhængig af, hvem der har tiden og kompetencerne.

Teamet har ansvaret for intern og ekstern kommunikation, herunder intranet, ekstranet, kundenyhedsbrev, hjemmeside, sociale medier, visuel identitet, årsrapport, pressekontakt, sponsorater og at understøtte BEC’s employer branding. Derudover er vi kommunikationsfaglige sparringspartnere og inspiratorer for organisationen.

Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at få dit CV og din ansøgning senest den 7. juni 2019. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Simon Gabrielsen, direktør for Kommunikation & Sekretariat, på telefon 21 67 39 29. Vi behandler ansøgningerne løbende.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 07.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østsjælland
Human Resources
Humaniora
IT
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
IT - Hardware
IT - Software
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Rådgivning & Support



BEC - hurtigt overblik


BEC
BEC
BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform. Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden.

Placering
Havsteensvej 4
4000 Roskilde
Logo: BEC
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bec.dk


BEC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1325860/