Konsulent til beskæftigelsesområdet i KL

KL - Kommunernes Landsforening

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Har du politisk tæft, et blik for udfordringerne og mulighederne på beskæftigelsesområdet og kan du begå dig i et felt med mange aktører og interesser?
Så er du måske vores nye kollega i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL.

Om stillingen
En effektiv beskæftigelsesindsats er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for vækst, og det er vigtigt for sammenhængskraften, at flere af den halve million borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, kommer med i arbejdsstyrken. Det er derfor centralt for KL at bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for, at kommunerne kan yde en effektiv beskæftigelsesindsats for borgere og virksomheder.

Som konsulent på beskæftigelsesområdet skal du være med til at udvikle KL's interessevaretagelse på området i tæt dialog med kommuner, ministerier, styrelser og parterne på arbejdsmarkedet.

Vi arbejder med en bred vifte af beskæftigelsespolitiske dagsordener og er bl.a. optagede af,

  • at der sikres det bedst mulige match mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft til gavn for erhvervslivet og kommunerne,
  • at flere langvarigt offentligt forsørgede borgere bliver en del af arbejdsfællesskabet gennem en helhedsorienteret indsats,
  • at styrke varetagelsen af kommunernes interesser over for regeringen og Folketinget, bl.a. sådan at kommunerne via regelforenklinger får større frihed til at levere en effektiv beskæftigelsesindsats for borgere og virksomheder,
  • at der er god sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet og erhvervs-, uddannelses-, social- og sundhedsområderne,
  • og helt generelt at understøtte og udvikle kommunernes opgavevaretagelse på beskæftigelsesområdet.

Om dig
Vi forventer, at du

  • har en samfundsvidenskabelig uddannelse,
  • har politisk tæft og kendskab til den politiske arena, som KL indgår i,
  • har interesse for og gerne erfaring med interessevaretagelse og er god til at opbygge relationer og skabe resultater i samarbejde,
  • har viden om og erfaring med det beskæftigelsespolitiske område, gerne fra stat eller kommune og har kendskab til kommunernes opgavevaretagelse og samspillet mellem staten og kommunerne på beskæftigelsesområdet
  • har stærke analytiske kompetencer og kan levere gode resultater med større udviklingsprojekter
  • er en god formidler i skrift og tale, er initiativrig og tager ansvar for at følge en sag til dørs.

KL tilbyder
Du bliver en del af KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse, som består af ca. 35 medarbejdere, der udover beskæftigelsespolitik arbejder med erhvervspolitik, integration, boligsociale forhold samt kultur og fritid. Du vil blive en del af beskæftigelsesteamet, der har syv medarbejdere.

Sammensætningen af dine opgaver vil tage højde for dine erfaringer og styrkeområder, men vi forventer, at du bl.a. vil skulle varetage opgaver, der omfatter samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, fx i regi af Beskæftigelsesrådet, og interessevaretagelse i forhold til regeringen og Folketinget.

Som medarbejder i KL er du en del af en interesseorganisation med stor politisk gennemslagskraft og med indflydelse på samfundsudviklingen. Vi lægger vægt på selvstændigt ansvar og giver gode udviklingsmuligheder.

KL har et arbejdsmiljø med højt til loftet, gode muligheder for kompetenceudvikling og flere medarbejderaktiviteter.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er som udgangspunkt tale om en konsulentstilling, men afhængigt af dine erfaringer og kompetencer vil stillingen evt. kunne tilpasses og ansættelsen ske på specialkonsulentniveau.

Det praktiske
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 25 og 2. samtaler onsdag den 26. juni med henblik på tiltrædelse den 15. august 2019.

Vi anvender test i forbindelse med ansættelsen.

Stillingen ønskes besat fra 15. august 2019.

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

OM JOBBET
Stillingstype:
Konsulent

Arbejdstid:
37 timer


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



KL - Kommunernes Landsforening - hurtigt overblik


KL - Kommunernes Landsforening
KL - Kommunernes Landsforening
KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

Placering
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S
Logo: KL - Kommunernes Landsforening
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kl.dk


KL - Kommunernes Landsforening i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1326529/