Vær med til at styrke kulturen for børnene i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Ansøgningsfrist: 30. maj 2019

Du brænder for udvikling, planlægning og afvikling af kulturelle arrangementer, events og koncerter for børn. Du er nysgerrig på det kulturelle område, er initiativrig og har et professionelt blik på eventmanagement.

Kulturhusene, Taastrup Teater & Musikhus samt Bibliotekerne i Høje-Taastrup Kommune har de seneste år været i en rivende udvikling - og vi skal have bygget mere på. Kulturen for børnene skal være med til at udvikle og danne, og så skal Høje-Taastrup Kommune være med til at skabe den bedste hverdag for borgerne 7 dage om ugen.

Vi søger derfor en børnekulturkoordinator, der som en del af et professionelt Event- og Markedsføringsteam bliver en vigtig brik i denne udvikling.

Om dig
Du har engagement og entusiasme. Du kan lide at arbejde i et højt tempo med stor selvstændighed, og du arbejder godt med deadlines.

Herudover er du:

  • Kreativ og nytænkende
  • Proaktiv, struktureret og effektiv
  • God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til arbejdsopgavernes vekslende karakter, ligesom du skal være indstillet på, at der kan være events udenfor normal arbejdstid.

Kendskab til kultur, foreningsliv og frivillige er en fordel, ligesom det vil være en styrke, at du har interesse for markedsføring, booking, indgåelse af aftaler/kontrakter, budget og budgetopfølgning. Erfaring med InDesign eller Photoshop er en fordel, men ikke et must.

Dine opgaver
Du vil indgå i en erfarent event- og markedsføringsteam, som løser en lang række spændende eventopgaver i kommunen. Som børnekulturkoordinator vil du arbejde med:

  • Eventplanlægning og -afvikling på de seks adresser samt ude i Høje-Taastrup Kommune, fx koncerter, festivaler, foredrag, happenings mv.
  • Udvikling af børnekulturkoncepter for skoler, institutioner og familier
  • Kreativ sparring med kommunens foreninger, borgergrupper og kulturelle ildsjæle
  • Planlægning af større events rundt i kommunen

Der vil være gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt mulighed for at være med til at forme fire kulturhuse i rivende udvikling.

Yderligere oplysninger
Stillingen er 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. august 2019.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn samt på baggrund af dine hidtige erfaringer.
Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 30. maj 2019
Vi holder samtaler torsdag den 6. juni 2019.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes elektronisk.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder for event- og markedsføringsteamet, Philip Correll på 24477963. Du kan også finde information på www.kulturhusenehtk.dk, www.teaterogmusik.dk og www.bibliotek.htk.dk.

Send ansøgning


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Arkitektur & Design
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame



Høje-Taastrup Kommune - hurtigt overblik


Placering
Bygaden 2
2630 Tåstrup
Logo: Høje-Taastrup Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.htk.dk


Høje-Taastrup Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1326650/