Indkøbsrådgiver i Afghanistan til Operation Resolute Support

Forsvaret

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer

Indkøbsrådgiver i Afghanistan til Operation Resolute Support

Er du økonom eller har en anden relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, og samtidig er aktiv frivillig eller tilhører personelreserven i Hjemmeværnet eller i Forsvaret?

Har du interesse i opgaven som rådgiver og et spændende arbejde i et internationalt miljø, med en travl hverdag, hvor der stilles høje krav til dit gå på mod og lysten til faglig udvikling – så er du måske den person, som vi søger til et spændende job i en meget central stilling ved Hovedkvarteret/Resolute Support (HQ/RS) i Kabul, Afghanistan.

Udsendelsen til Afghanistan vil forventeligt være fra 1. februar 2020, med ansættelse 1. januar 2020, hvor der i januar vil være fokus på uddannelsesaktiviteterne.

Om os
Operation Resolute Support er en NATO-ledet trænings-, rådgivnings-, bistands- og antiterrormission bestående af omkring 17.000 tropper fra 40 forskellige NATO og partnerlande.

Danmarks bidrag til missionen er på omkring 150 soldater. Missionens formål er at støtte den afghanske regering i kapacitetsopbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker og institutioner. Det multinationale hovedkvarter er placeret i Kabul.

Arbejdet som rådgiver i hovedkvarteret foregår i et amerikanskledet internationalt miljø under Combined Security Transition Command – Afghanistan (CSTC-A), hvor opgaverne ofte er dynamiske. Løsningerne afhænger af gode relationer til de afghanske institutioner og vores allierede samarbejdspartnere, samt evnen til at navigere i et politisk præget miljø. Yderligere information kan ses på: www.rs.nato.int

Dagligdagen består af train-assist-advice møder, som oftest ude af lejeren, div rapporteringer, socialt samvær med de øvrige i lejeren, træning mv. Indkvarteringen er sammen med en kollega på et værelse med fælles bad og toiletter på gangen. Måltiderne indtages normalt i et af de to cafeterier, eller i de lokale kantiner. Der er fine træningsmuligheder både inde og ude.

Om stillingen
Arbejdsopgaverne spænder bredt og indbefatter primært rådgivning og assistance til det afghanske forsvar på ministerielt niveau i forbindelse med deres årlige indkøbscyklus.

Indkøbsrådgiveren hjælper med at opbygge og drive et transparent, ansvarligt og effektivt indkøbssystem. Din primære opgave vil blive at sikre en høj eksekvering af planlagte indkøb således ministeriet får eksekveret på det godkendte indkøbsbudget.

Du vil administrere en portefølje af indkøb, og du vil få ansvaret for en række budgetenheder (eksempelvis logistik, kommunikation, intelligence m.m.) Det vil være din opgave, at rådgive budgetenhederne og hjælpe dem i mål med eksekveringen af planlagte indkøb. Du bliver placeret i afdelingen, Ressource Management, som er en amerikansk ledet organisation med 10 ansatte, der forvalter og håndterer økonomisk støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker. Nationaliteterne er amerikansk, britisk, australsk, tyrkisk og dansk.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. kunne være assistance og rådgivning i f.m.:

• Identificering og finansiering af fremtidige behov, som ønskes indkøbt.

• Udvikling af den årlige indkøbsplan (procurement plan).

• Løbende administration og monitorering af egen indkøbsportefølje, således at rådgiveren bevarer et overblik over sin portefølje, og dermed tilsikrer at indkøb er on-track.

• Udbudsprocesser, herunder kontakt til andre afghanske myndigheder.

• Udarbejdelse af præsentationer til indstilling og godkendelse af indkøb, budget og tidsplan.

Om dig
Vi forventer at du:

• Har stabserfaring fra arbejde i et hovedkvarter, staten eller fra en større virksomhed og en relevant uddannelse indenfor offentlig økonomi eller samfundsvidenskab, f.eks. bac.soc, cand.scient.adm., cand. polit, cand.oecon, HA, HD eller tilsvarende.

Med den baggrund kan du håndtere problemstillinger indenfor de angivne arbejdsområder. Samtidig er det vigtigt, at du besidder en stærk menneskelig forståelse, hvor klare guidelines kan gives med respekt for afghansk kultur og traditioner.

• Har gode engelskkundskaber i såvel tale som skrift med et højt niveau inden for organisations-, koordinations- og kommunikationsfærdigheder.

• Har et højt drive, vilje og motivation til at gøre en forskel. Du evner at skabe din egen hverdag, hvor du selvstændigt opbygger og vedligeholder relationer til dine afghanske counter-parts. Du kender betydningen af stærke relationer, ligesom du er i stand til at samarbejde bredt og på forskellige niveauer.

Du udviser professionalisme, som blandt andet kommer til udtryk ved, at du arbejder resultatorienteret og altid er indstillet på at sætte de afghanske counter-parts i centrum for din rådgivning.

Vi lægger desuden vægt på, at du kan arbejde systematisk og struktureret, samt at du er tålmodig og omstillingsparat, idet arbejdsopgaverne godt kan variere over tid.

Du skal ligeledes kunne udvise overblik i pressede situationer. Arbejdsmiljøet er multikulturelt og det er af stor vigtighed, at du kan trives og begå dig i et sådan miljø.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Ansættelsesforløbet herunder ansættelsestidspunkt og endelig udsendelseslængde vil kunne forhandles i forhold til den enkelte ansøger. Ansættelsen vil forventeligt være med start 1. januar 2020. Udsendelsen til Afghanistan vil være i perioden fra ca. 1. februar 2020 med en varighed fra 6 til 12 måneder frem.

I perioden forud for udsendelsen vil der være en del uddannelsesaktiviteter, som forbereder dig til missionen, og der vil efter udsendelsen være et afviklings- og evalueringsforløb.

Under udsendelsen vil du modtage diverse tillæg i forhold til indgåede aftaler.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes i denne stilling til hemmelig og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsen og dermed udsendelsen til Afghanistan er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte major Henrik Lysholm, Souschef i Operationsafdelingen på telefon 21 44 81 48 eller på mail; HJK-OPS-IO01@mil.dk.

Spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår rettes til HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72 81 91 78.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 5. juni 2019 med ansættelsessamtaler forventeligt ugen efter, i uge 24.

Vi vil bede dig om at søge stillingerne via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis, uddannelsesbevis, FOKUS mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed, og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation, og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner har til huse på Vordingborg Kaserne.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Administration
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Indkøb
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Transport & Logistik
Økonomi & Forvaltning



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1326669/