Akademiker til politiets kriminaltekniske udvikling

Rigspolitiet

Fuldtidsjob
Øresundsregionen

Glostrup, Rigspolitiet, Politiområdet

Brænder du for at arbejde med formidling og tværfagligt samarbejde i snitfladen mellem politik og faglighed? Så er du måske den kollega, vi søger til at arbejde med information, kommunikation samt planlægning og udførsel af uddannelsesmæssige aktiviteter i politiets Nationalt Kriminalteknisk Center.

Din hverdag i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC)
NKC varetager den specialiserede del af sporsikringen og yder efter anmodning kriminalteknisk bistand til politikredsene. Som akademisk medarbejder indtager du rollen som tovholder og skribent på forskelligt materiale, hvor du sikrer, at informationer indhentes hos NKC’s specialister, samt at disse formidles videre med fokus på både kvalitet og modtageren. En stor del af din hverdag vil indeholde sparring med forskellige afsnitsledere, fagkoordinatorer og specialister omkring nye meddelelser og vejledninger, som skal formidles skriftligt samt holdes opdateret på interne- og eksterne medier.

Du er ansvarlig for opgaver i forbindelse med planlægning og udførsel af uddannelsesmæssige aktiviteter, herunder udformning af læringsplaner, invitationer, logistik, kommunikation mellem NKC, Politiskolen og øvrige samarbejdspartnere.

Som medarbejder i NKC vil du få et unikt indblik i Politiområdets opgaver og en bred berøringsflade med hele Rigspolitiet og politikredsene. Du indgår i et mindre team med alsidige og ofte uforudsigelige opgaver. Teamet består både af akademikere og politiuddannede. Vi har fokus på faglighed og høj kvalitet, og det er afgørende, at du ser dig selv som en del af teamet og ønsker at bidrage, hvor der er behov.

Analytisk kapacitet, en god formidler og nysgerrig af natur
Det er en forudsætning, at du har erfaring fra en lignende funktion. Vi forestiller os, at du gennem dit studie har erfaring fra en styrelse eller politisk styret organisation og har stiftet bekendtskab med den offentlige forvaltning. Du har stærke analytiske og metodiske kompetencer, som gør dig i stand til at overskue komplekse problemstillinger. Det er særdeles vigtigt, at dine skriftlige og mundtlige kompetencer er i top både på dansk og engelsk.

Du trives med tværfagligt samarbejde, hvor du gør brug af dine kollegers viden og forskellige fagligheder i din opgaveløsning. Du har drive og gennemslagskraft samt et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ejerskab på opgaver og skabe fremdrift i dine opgaver på trods af små bump på vejen.

Du har en serviceminded og udadvendt natur, der gør det nemt for dig at opbygge og vedligeholde de relationer, som er nødvendige i dit daglige arbejde. Derudover sætter du pris på en travl, alsidig og udfordrende hverdag, hvor du bringer engagement og energi til det tværfaglige samarbejde. Det er ligeledes vigtigt, at du som person er omstillingsparat og evner at bevare overblikket til trods for pludseligt opstået krisesituationer.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Ejby Industrivej 125, 2600 Glostrup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Politikommissær Kristina Wade Michelsen på 21 75 04 65. Du kan finde mere information om arbejdspladsen på www.jobipolitiet.dk og generel information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at holde 1. samtaler d. 18. juni 2019

Ansøgningsfrist: 31. maj 2019 Politiområdet
Politiområdet består af cirka 700 medarbejdere med akademisk, politimæssig eller administrativ baggrund. Vi understøtter politikredsene med specialistkompetencer, driver forretningsudviklingsprojekter og løser desuden juridiske, strategiske og retningssættende opgaver. Politiområdet koordinerer blandt andet indsatserne mod rocker- og bandemiljøer, driver det nationale cyber crime center og de kriminaltekniske laboratorier samt har det overordnede ansvar for politiets beredskabs- og færdselsindsats. Politiområdet er organiseret i fem politifaglige enheder: Nationalt Forebyggelsescenter, Nationalt Færdselscenter, Nationalt Udlændingecenter, National Efterforskningsafdeling og National Beredskabsafdeling.

Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.

Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Øresundsregionen
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Organisation & Forening
Politik & Samfund



Rigspolitiet - hurtigt overblik


Logo: Rigspolitiet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.politi.dk


Rigspolitiet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1327002/