Konstruktionsingeniør - Søborg

MT Højgaard

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Konstruktionsingeniør med flair for samarbejde
Vil du være med i et projektteam på nogle af landets største byggeprojekter, og drives du af tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye kollega i en af Danmarks største rådgivende entreprenørvirksomheder?

Vi vil gerne i kontakt med dygtige konstruktionsingeniører, der insisterer på samarbejde, dialog og videndeling, og som forstår, at de bedste byggeprojekter er dem, vi skaber sammen. Hvis du er dygtig til statik og synes, at det kunne være spændende at blive sparringspartner på totalentrepriseopgaver for vores udførende afdelinger, så kunne denne stilling være noget for dig.

Stærk faglighed og evnen til at skabe dybe samarbejdsrelationer
Som konstruktionsingeniør bliver du en del af afdelingen Design & Engineering, og du får mange nye kolleger på vores kontorer i Danmark og Vietnam. I Design & Engineering har vi samlet vores kompetencer inden for rådgivning og projektering, og vi fungerer som ingeniør for alle virksomhederne i koncernen MT Højgaard Holding.

Sammen med 15 fagligt stærke og kreative kolleger i konstruktionsafdelingen vil du bidrage til, at vi leverer totalløsninger, der er teknisk og økonomisk optimale, så de skaber værdi for vores kunder. Du får mulighed for at komme helt tæt på projekterne i de tidlige faser, og din indflydelse bliver afgørende for at præge dem i den rigtige retning.

Vi arbejder løbende med at udvikle vores digitale arbejdsgange og i Design & Engineering er VDC-processen med modellering og analyse en naturlig del af vores projekter, helt fra de indledende idéfaser af et bygge- og anlægsprojekt, hvilket betyder, at du kommer til at arbejde med de nyeste digitale- og parametriske designværktøjer.

Opgaver & ansvarsområder
Din arbejdsdag bliver fyldt med alsidige og spændende opgaver, og du befinder dig lige i centrum for koordineringen af projekteringsprocessen. Dine primære opgaver vil være projektering af bærende konstruktioner, herunder udarbejdelse af statiske beregninger, modeller, tegninger og tekniske beskrivelser.

Du kommer til at arbejde med små og store projekter, og du er med i alle projektets faser, hvilket indebærer idestadie, tilbudsdesign, optimering, tilbudsgranskning, detaljeret design, fagtilsyn og opfølgning under udførelse. Gennem alle projektfaser bidrager du med faglig sparring, så de bedste løsninger opnås, med høj kvalitet og bygbarhed.

Du kan forvente at indgå i en tæt dialog med vores samarbejdspartnere, som er MT Højgaards interne entreprenørafdelinger, projektudvikling, indkøbsafdeling, datterselskaber med flere, og du får gode muligheder for at få indflydelse på udviklingen af vores metoder og processer.
Din faste arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Søborg med direkte reference til afdelingschefen.

Om dig
Du er uddannet ingeniør med gode faglige resultater, og du har minimum fem års erfaring med rådgivning og projektering af bærende konstruktioner, herunder in situ-beton, betonelementer og fundering. Derudover har du et godt kendskab til stålkonstruktioner.

Vi forventer at du har et velfunderet fagligt fundament indenfor statiske beregninger, og at du er indstillet på at videreudvikle dig gennem faglig sparring samt selvstændigt opsøge ny viden.

Det er en klar fordel, hvis du samtidig har interesse for projektledelse og har modet til at påtage dig et ansvar som disciplinleder for konstruktionsprojekterne.

Samarbejde er ikke bare et buzzword for dig. For at få succes i denne stilling er det meget vigtigt, at du evner at samarbejde om at komme i mål med dine aftaler indenfor aftalt tid. Du har overblik og evner at sætte dig hurtigt og effektivt ind i nye projekter samtidig med, at du er vedholdende og afslutter dine igangværende opgaver.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en organisation med et højt kompetenceniveau, spændende og komplekse opgaver, tværfaglige projekter og en god kultur, hvor samarbejde og kommunikation er i højsædet.
I afdelingen Design & Engineering er der desuden fokus på personlig udvikling såvel som løbende udbygning af dine faglige kompetencer.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt afdelingschef Michael Eilert Rasmussen på tlf. 22 70 95 82.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via vores website mth.dk/job. Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi skaber de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. Mød os på mth.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Projektledelse
Rådgivning & Support
Teknik
Økonomi & Forvaltning



MT Højgaard - hurtigt overblik


MT Højgaard
MT Højgaard
MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi samarbejder med kunder overalt i Danmark og flere steder i udlandet.

Placering
Knud Højgaards Vej 9
2860 Søborg
Logo: MT Højgaard
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.mth.dk


MT Højgaard i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1327011/