Junior- og senior udvikler med proceserfaring til RPA-udvikling i Finanstilsynet

Finanstilsynet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Hvad forventer vi af dig? Finanstilsynet arbejder målrettet med at digitalisere og automatisere arbejdsgange med henblik på at øge kvaliteten i tilsynsarbejdet og reducere byrder. Du bliver en drivende kraft i dette arbejde, og du skal derfor være eller hurtigt kunne blive stærk inden for udvikling og implementering af RPA-løsninger.

Du brænder for at levere kvalitets IT-løsninger, som understøtter og aflaster forretningens behov. Du trives med at arbejde både selvstændigt og som en del af et team i en varieret og dynamisk hverdag, hvor du får brug for dine gode kommunikative evner. Din arbejdsstil er velorganiseret, struktureret og analytisk – også når det går stærkt. Du besidder en veludviklet evne til at lykkes med opgaver, som både kræver, at du er serviceminded og samtidig har en ’sikker hånd på rattet’, når det er nødvendigt.

Hvis du besidder nedenstående kvalifikationer og kompetencer, ser vi et godt match med stillingerne:

1. Du skaber fremdrift og resultater på et nyt område
I begge stillinger skal du medvirke til at opstarte og udvikle det nye RPA Center of Excellence i Finanstilsynet. I den sammenhæng skal du turde gå forrest, afsøge og betræde ukendt grund og samtidig formå at skabe sikker fremdrift og værdiskabende resultater inden for RPA-området. Du skal således være drevet af hurtigt at kunne vise målbare effektiviseringer på eksisterende arbejdsprocesser.

2. Du har erfaring med programmering og softwareudvikling
Vi forventer, at du har praktisk erfaring med udvikling af software og services og meget gerne udvikling inden for RPA og automatisering generelt. Specifik erfaring i relation til UiPath foretrækkes, men er ikke et krav. Der vil umiddelbart efter tiltrædelse ske en oplæring i anvendelsen af den anvendte teknologi.

Du har desuden erfaring med procesarbejde og dokumentation, ligesom vi forudsætter, at du har erfaring med agile udviklingsmetoder, og at du i praksis formår at arbejde efter agile udviklingsprincipper i en travl hverdag.

Da Finanstilsynet også i sin digitale dagsorden arbejder for at blive mere datadrevet – kan du også i mindre omfang blive tilknyttet arbejdet med Finanstilsynets dataplatform og dens dataløsninger, så som implementering af rapporter og dashboards til brugerne, der defineres af husets analytikere.

3. Du trives med variation i opgaverne
Du skal trives med variation i opgaverne og finder motivation og energi i både analyse-, udviklings-, implementerings- og monitoreringsopgaver. Opgaveporteføljen spænder fra identifikation og validering af automatiseringspotentialer over kortlægning af processer til design, udvikling og implementering af automatiseringsløsninger. Du vil komme til at foretage vedligeholdelsesarbejde, monitorering og support af de idriftsatte softwarerobotter. Ligeledes vil du arbejde med dokumentation, best practice samt metoder og redskaber til standardisering af området.

4. Du er god til at samarbejde og kommunikere
Vi forventer, du er et positivt menneske med humoristisk sans, og at du forstår at begå dig i en organisation med mange forskellige snitflader, internt og eksternt.

Du skal kunne indgå i samarbejde om mangeartede opgaver med kolleger med forskellig uddannelsesbaggrund. Din grundindstillinger er, at ingen opgaver er for store eller for små til dig. Kerneværdierne i samarbejdet er hjælpsomhed, ansvarlighed og effektivitet.

Du skal også formå at vejlede brugere, kolleger og leverandører i forhold til Finanstilsynets RPA-løsninger. Det er derfor afgørende, at du er en stærk kommunikatør, taler dansk på modersmålniveau og er god til at forklare RPA-tekniske problemstillinger på en let forståelig måde.

Derudover forestiller vi os, at du:
• Har en videregående uddannelse inden for IT eller anden teknisk baggrund.

• Har dokumenterede programmeringskundskaber og leverer kodning af høj kvalitet.

• Har erfaring med procesarbejde.

Hvilke opgaver skal du især løse?
Du bliver en del af Finanstilsynets IT-kontor og sektion for udvikling/RPA. Du kommer til at indgå i det team, der målrettet og dedikeret udvikler, monitorerer og vedligeholder Finanstilsynets RPA-løsninger.

Din hovedopgave bliver at opbygge og etablere et levedygtigt RPA-område i Finanstilsynet. Du vil derfor møde en ganske bred opgaveportefølje, hvor du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

• Identificere og validere automatiseringspotentialer.

• Kortlægning af processer og etablering af procesguidelines.

• Udføre udviklingsopgaver i RPA-værktøj og test af løsningerne.

• Programmering, konfiguration og test af løsningerne.

• Design af automatiseringsløsninger ved brug af webservices.

• Deltage i implementering af løsninger.

• Deltagelse i tværgående forretningsforløb og sprints.

• Vedligeholdelsesarbejde – monitorering og support af idriftsatte softwarerobotter.

• Udarbejdelse af dokumentation og best practice.

• Sikre metoder og redskaber til standardisering af området.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem HK og Finansministeriet eller AC og Finansministeriet, alt afhængigt af din baggrund. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Hvis du ansættes, jf. AC-overenskomsten, bliver du indplaceret som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent.

Tiltrædelse 1. september 2019.

Finanstilsynet har et internt karriere- og kompetenceprogram. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe-, skak- og badmintonklubber.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via ”Søg”-knappen senest mandag den 10. juni 2019. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Anfør også hvilken af de to stillinger, der søges. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vær opmærksom på, at der er 1. samtale onsdag den 12. juni. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal til test hos MUUSMANN torsdag den 20. juni. 2. samtaler foregår onsdag den 26. juni.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Spørgsmål?
Kontakt gerne RPA projektleder Malene Hansen, telefon 33 55 84 22 eller vicekontorchef Erik Ravndal Jensen, telefon 61 82 88 23.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores rekrutteringspartner, Søren Bay Ivarsson, på telefon 91 33 70 82.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Bemærk at Finanstilsynet i 2021 forventer at flytte til et nyt domicil på Chri-stianshavn, København K.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 10.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Data & analyse
IT - Software
Økonomi & Forvaltning



Finanstilsynet - hurtigt overblik


Finanstilsynet
Finanstilsynet
Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomheder i Danmark

Placering
Århusgade 110
2100 København Ø
Logo: Finanstilsynet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.finanstilsynet.dk/da/Job-og-karriere.aspx

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.finanstilsynet.dk/


Finanstilsynet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1327297/