Student til support-opgaver ved webinarer

Ingeniørforeningen, IDA

Studiejob
Storkøbenhavn

Til Ingeniørforeningen, IDAs arbejde med webinarer søger vi en studerende, der kan være support ved IDAs egne og ved eksterne kunders webinarer.

Vi bruger West Digital Media Services webinarsystem, som du skal være i stand til at betjene efter en kortere oplæring. Webinarerne bliver primært holdt fra IDAs eget, professionelt udstyrede TV-studie på Kalvebod Brygge.

Ud over IDAs egne webinarer udlejes TV-studie og webinarsystem også til eksterne kunder, der ønsker at sende egne webinarer. Det er her, du primært skal bidrage i serviceringen af eksterne kunder.

I forhold til eksterne kunder skal du assistere med:

  • At deres webinarer bliver oprettet i webinar-systemet med kundens eget grafiske udtryk.
  • At få oprettet særlige micro-sites samt login-sider i webinarsystemet, og i de tilfælde hvor tilmeldingerne sker fra kundens eget mødesystem, at de tilmeldte bliver samlet i en CSV-fil og overflyttet til webinar-systemet.
  • At uploade oplægsholdernes pp-præsentationer, redigere i disse etc.
  • At eksportere/downloade afholdte webinarer fra webinarsystem til forskellige fil-formater m.m.
  • At lave redigeringer af simple webfilm og Skype-interviews, der skal vises under webinarerne.
  • At være support før og under afviklingen af webinarer – både i forhold til deltagerne i TV-studiet og i forhold til seere, der undervejs måtte opleve problemer med at komme på.

Ud over din support ved eksterne webinarer vil du også skulle assistere i forbindelse med IDAs egne webinarer. Dit ugentlige timetal vil som udgangspunkt ligge på ca. 10 timer, men med store udsving. Vi forventer derfor stor fleksibilitet fra din side, men omvendt vil en del af arbejdsopgaverne også kunne udføres af dig hjemmefra.

Du vil personalemæssigt være forankret i IDAs afdeling Teknologi og Netværk. I forhold til webinarerne vil du arbejde tæt sammen med en ekstern konsulent, der har den daglige kundekontakt på vegne af IDA, ligesom betjeningen af TV-studiet også varetages af et eksternt firma.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse ift. de beskrevne arbejdsopgaver.
  • Er stærk og ferm til at betjene webbaserede it-systemer, også når det ind imellem går hurtigt.
  • Kan lave redigeringer af simple webfilm og Skype-interviews og brugererfaring til relevante programmer for dette.
  • Har god grafisk forståelse og kunnen.
  • Er skrap til Excel og PowerPoint.
  • Er servicemindet, imødekommende og venlig i din omgang med kunder og samarbejdspartnere.
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber.

Vi tilbyder

En spændende dagligdag i IDA. Vi har en travl hverdag præget af stort engagement, en uformel omgangstone og højt humør. Ingeniørhuset ligger på Kalvebod Brygge nær Københavns Hovedbanegård med en fantastisk udsigt over havnen. Der er gratis kaffe og mulighed for at købe frokost fra IDA Mødecenters gode køkken.

Arbejdstid

Stillingen er på ca. 10 timer om ugen. Vi er selvfølgelig fleksible ift. eksamener m.m. Tiltrædelse snarest muligt.

Du kommer videre

Send din ansøgning inkl. cv senest søndag den 23. juni 2019. Vi holder samtaler i uge 26.

 

IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse. Vi er Danmarks største faglige fællesskab for ingeniører, IT og naturvidenskabeligt uddannede med 119.000 medlemmer og oplever, at stadig flere vælger at være medlem af IDA. Foreningen IDA har 210 ansatte og kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. IDA-koncernen omfatter derudover IDA Forsikring, IDA Conference, Teknologiens Mediehus samt Mannaz.


Ansøgningsfrist d. 23.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Storkøbenhavn
Humaniora
IT
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Rådgivning & Support
Teknik
Undervisning



Ingeniørforeningen, IDA - hurtigt overblik


Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
IDA er for dig, der gerne vil være en del af et fagligt netværk med mere end 110.000 medlemmer. Hvad enten du er ingeniør, IT-professionel eller naturvidenskabeligt uddannet - specialist, leder eller selvstændig - kan du melde dig ind her.

Placering
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Logo: Ingeniørforeningen, IDA
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ida.dk


Ingeniørforeningen, IDA i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1331582/