Introduktionsstilling i urologi, Urinvejskirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark

Graduate/trainee
Ph.d. & forskning
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Introduktionsstilling i urologi, Urinvejskirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Jobindhold
En introduktionsstilling i urologi ved Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus med stillingsnummer 6008-37-35-i-O2 er ledig til besættelse per 1. september 2019. Ansættelsesvarighed 12 måneder.

Stillingen er klassificeret som introduktionsstilling i urologi. Målbeskrivelse og uddannelsesprogram foreligger.

Afdelingen
Urinvejskirurgisk Afdeling varetager akut og elektiv urologi på hovedfunktionsniveau for den nordlige del af Region Syddanmark.

Afdelingen indeholder Center for Nyresten og endourologi og har regional funktion for behandling af sten i nyrerne. Centret varetager nyrestensbehandling på højt niveau, inkl. behandling af børn. Afdelingen råder over 19 stationære senge og 8 dagkirurgiske senge, 2 elektive operationsstuer på den stationære operationsgang og 1 - 2 operationsstuer på det dagkirurgiske operationsafsnit. Derudover ambulatorium med 4 - 5 lægeprogrammer og 1 sygeplejeprogram per dag.

Den årlige aktivitet inkluderer ca. 2300 indlæggelser, 2500 operationer og 17.000 ambulante besøg.

Undervisning og forskning
Til afdelingen er tilknyttet Urologisk Forskningsenhed, som har status som fokuseret forskergruppe på Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning. Forskergruppen har tilknyttet et professorat, sekretær og flere ph.d. studerende. Afdelingens hovedforskningsområder er nyresten, endourologi, prostatasygdomme, uroradiologi og smerter i urinvejene.

Vi kan tilbyde
En afdeling med høj faglig standard indenfor specialet.

Et godt tværfagligt arbejdsmiljø.

Et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne på alle niveauer.

En veletableret forskningsenhed.

En ledelse, der strategisk arbejder for at gøre afdelingen til en god arbejdsplads og et godt uddannelsessted.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.

Yderligere informationer
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Bettina Nørby, telefonnummer 7940 9420.

Ansøgning sendes til
Ansøgning sendes til det angivne link, og ansøgningen skal referere til stillingsnummer 6008-37-35-i-O2

Ansøgningsfrist: Mandag den 26. juni 2019.

Sygehus Lillebælt har en ambition om at være Patienternes Sygehus, og hos os kommer patienterne altid i første række. Sygehuset består af tre højt specialiserede enheder, hvor Kolding er Patienternes Akutsygehus, Rygcenter Syddanmark i Middelfart er Patienternes Rygsygehus, og Vejle er Patienternes Kræft- og Specialistsygehus. Sygehus Lillebælt har cirka 60.000 indlæggelser og 522.000 ambulante besøg om året. I alt er vi små 5.000 specialister, der på hvert vores område understøtter sygehusets drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.

Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

Jobnummer
207798

Jobtype
Introduktionsstilling

Arbejdstid
37 timer

Arbejdssted
Vejle

Spørgsmål om stillingen

Ansøgningsfrist
26-06-2019


Ansøgningsfrist d. 26.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Graduate/trainee
Ph.d. & forskning
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1334701/