AC-fuldmægtig til Sundhedsplanlægning

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Vil du bidrage til udviklingen af sundhedsvæsenet? Har du en faglig integritet, er du ansvarsbevidst i din opgaveløsning og har du mod på strategisk udvikling kombineret med effektiv sagsbehandling? Så er du måske vores kommende kollega.

Vores dygtige kollega har fået job på et af sygehusene i Region Syddanmark. Derfor kan vi nu tilbyde en stilling på en fagligt udfordrende arbejdsplads i et imødekommende miljø, hvor vi agerer tæt på den politiske og administrative topledelse på sundhedsområdet i Region Syddanmark. Selvom arbejdsdagen kan være hektisk i Sundhedsplanlægning, går vi ikke på kompromis med den faglige kvalitet og vores fokus på sundhedsvæsnets udvikling til gavn for patienterne. Samtidig gør vi os hver dag umage med at være gode kollegaer.

Faglige kompetencer

  • Du har en samfundsvidenskabelig baggrund. Du har måske erfaring fra eller viden om sundhedsområdet eller en administrativ stilling i en region, kommune eller en anden myndighed.
  • Du skal være analytisk stærk og have flair for tal, og du skal kunne formulere dig kortfattet og præcist.
  • Du kan forstå og formidle komplicerede problemstillinger på en konkret og håndgribelig måde.
  • Din tilgang til arbejdsopgaverne er fokuseret og målrettet og du har forståelse for, at der er deadlines og faglige krav, der skal nås og overholdes.

Personlige kompetencer

  • Du kan arbejde selvstændigt og kan tage initiativ, samtidig med, at du kan indgå i teams og løse opgaver i nært samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen, herunder de 5 sygehusenheder i regionen.
  • Du er god til at skabe relationer og kontakter blandt alle faggrupper i sundhedsvæsnet.
  • Du har lyst til at have borgerkontakt, da det er en forudsætning for at kunne løse de mange forskellige opgaver, du kan få mulighed for at varetage.

Arbejdsopgaver
Vores afdeling har til opgave at udarbejde de analyser og beslutningsgrundlag for den politiske og administrative ledelse af sundhedsområdet i Region Syddanmark, der skal til for at drive og udvikle det syddanske sundhedsvæsen. I afdelingen beskæftiger vi os både med det somatiske, det psykiatriske og det præhospitale område. En stor del af vores opgaver består dertil af en række generelle opgaver og driftsopgaver. Det gælder eksempelvis i forbindelse med behandling af borgeres ansøgninger om tilskud til sygehusbehandling i udlandet, primært indenfor EU.

Vi indgår i en lang række både strategiske- og driftsorienterede arbejdsopgaver, som vil kunne indgå i dine arbejdsopgaver. Derfor skal du være indstillet på, at dine opgaver kan ændre og udvikle sig over tid. Sundhedsvæsnet udvikler sig dynamisk, og der vil hele tiden opstå nye opgaver, der skal tages hånd om i vores afdeling. Dine opgaver vil som udgangspunkt blandt andet kunne omfatte afrapportering til regionsrådet på udvalgte områder, udarbejdelse af årlige indsatsområder på sundhedsområdet og arbejdet med Region Syddanmarks sundhedsplan.

Hvis du tror på, at du har det, der skal til, og hvis du har lyst til at tage udfordringen op som AC-medarbejder i Sundhedsplanlægning i regionshuset i Vejle, så send din ansøgning, så vi har den senest den 1. august 2019.

Vi forventer at afholde samtaler, den 7. og 8. august 2019.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Hør gerne mere hos afdelingschef Helene Vestergaard 2920 1359 eller chefkonsulent Ulrich Jensen 2920 1111.

Vi forventer ansættelsesstart senest den 1. oktober 2019.

Regionshuset i Vejle huser Region Syddanmarks administration. Vi er ca. 700 engagerede og kompetente medarbejdere, som understøtter drift og udvikling inden for sundheds-, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling. Vores opgaver spænder vidt - lige fra planlægning, tværsektorielt samarbejde, analyser, strategier og økonomi til IT, HR, kommunikation og service. Medarbejdernes faglige udvikling er et vigtigt omdrejningspunkt i Regionshuset for konstant at kunne højne servicen til regionens borgere.

Jobnummer
207852

Jobtype
Akademiker

Arbejdstid
Fuldtid

Arbejdssted
Vejle

Spørgsmål om stillingen
Helene Vestergaard

Afdelingschef

+45 2920 1359

Ulrich Jensen

Chefkonsulent

2920 1111

Ansøgningsfrist
01-08-2019


Ansøgningsfrist d. 01.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Administration
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Administration
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Topledelse
Økonomi & Forvaltning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1336875/