Junior Category Manager

Synoptik

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Hos Synoptik brænder vi hver dag for at gøre en synlig forskel over for vores nye og eksisterende kunder. Vi lever for det øjeblik, hvor alting falder på plads, og vi ved, at vi har gjort en synlig forskel.

Dette er din chance for at udvikle din karriere inden for Category Management på en særdeles spændende arbejdsplads.

Vi søger netop nu en Junior Category Manager, der arbejder passioneret for, at de produkter, kunderne efterspørger, også er at finde i vores butikker og på vores e-commerce platforme, der lanceres i både Sverige og Danmark i løbet af 2019. Teamet består i dag af 4 personer, der alle arbejder målrettet og dedikeret på at sikre en excellent butiks- og kundeoplevelse. Du vil være ansvarlig for produktkategorier i både Danmark og Sverige.

Sans for trends, og hvad der rører sig, samt at arbejde med stel, brilleglas og kontaktlinser interesserer dig. Baseret på markedsdata fra kundeinformation, konkurrentanalyser og diverse datastudier bliver dit hovedansvar, at vores produkter altid matcher kundernes efterspørgsel. Dette gør du også ved at have tæt kontakt og dialog med Synoptiks moderselskab GrandVision i Holland. Du kommer til at deltage i interne indkøbsmesser, løbende leverandørkontakt vedrørende generel samhandel, lokale indkøb, business planning og sortimentsoptimering samt generelt at bidrage til vores S&OP proces.

Hvad bliver dit ansvar?
Eksempler på opgaver kunne være:

  • Kategoriansvar og kontinuerlig monitorering af kategoriens performance i Danmark og Sverige
  • Optimering og udvikling af sortimentet for Danmark og Sverige inkl. ind- og udfasning af produkter
  • Løbende kunderesearch og konkurrent analyse for både Danmark og Sverige
  • Leverandørkontakt og -opfølgning, herunder udarbejdelse af SLA-aftaler og leverandørernes overholdelse af samme
  • Ansvar for planlægning af produktlancering – og aktivering med anvendelse af leverandørproduceret materiale samt medfølgende budgetansvar
  • Udarbejdelse af fallback planer i tilfælde af udsolgt-situationer
  • Ansvarlig for returneringer af varer
  • Deltage i uddannelse omkring kategorien i butikkerne, i samarbejde med leverandørerne
  • Dialog med Head of Category for løbende at udvikle og højne butiks- og kundeoplevelsen
  • Tæt samarbejde med IT, logistik, marketing og retail-organisationen i begge lande
  • Tæt samarbejde med moderselskab i Holland, GrandVision

Da du er ansvarlig for produktkategorier i både Danmark og Sverige, skal du forvente nogle rejsedage i stillingen.

Vores forventninger til dig

  • Du er kommercielt stærk og bruger dine styrker til at opnå synlige resultater, som bidrager til øget kundeværdi, optimering af sortiment, udvikling af leverandører og partnerskaber – alt sammen for at sikre forretningsmæssig værdi for Synoptik.
  • Du har en analytisk og indsigtsdrevet tilgang til problem og opgaveløsning og træffer beslutninger på baggrund af databaseret indsigt.
  • Du har en videregående uddannelse. Din passion og interesse for produkter kombinerer du med en relevant, videregående uddannelse inden for salg, indkøb eller markedsføring.
  • Du har gerne et par års erfaring inden for området, men du behøver bestemt ikke at være ekspert - vigtigst af alt har du stor interesse for at udvikle dine kompetencer.
  • Du er en stærk formidler. Du formår at inspirere og arbejde systematisk med dine projekter og opgaver, samtidig med at du søger løsninger, der bidrager til den fortsatte udvikling inden for dit område.
  • Du er proaktiv og eksekverer på dine mål. Det er vigtigt, da det er din opgave at sørge for, at vi altid er på forkant med, hvad kunderne efterspørger. Din evne til at udføre alle opgaver fra analyse, strategi og planlægning til udførelse af opgaver er din store styrke og er med til at sikre, at ud altid når succesfuldt i mål.
  • Det er en fordel, hvis du kan kommunikere på svensk og er god til engelsk i tale og skrift.

Vi tilbyder

  • En stilling i rivende udvikling, hvor du kan lære en masse og selv være med til at sætte dit præg og skabe din egen udvikling både fagligt og personligt
  • Et ansvarsområde, hvor der er mulighed for at skabe synlige resultater i en markedsledende og veldrevet butikskæde
  • Et imødekommende og uformelt arbejdsmiljø blandt dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Internationalt samarbejde i en global koncern og mulighed for at arbejde uden for Danmark

Tiltrædelse
Vi har brug for vores nye kollega snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Category Anes Kamenica ank@synoptik.dk.

Vi afholder løbende samtaler.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Indkøb
Marketing & Reklame
Salg
Transport & Logistik



Synoptik - hurtigt overblik


Placering
Lyskær 1
2730 Herlev
Logo: Synoptik
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.synoptik.dk/om-synoptik/job-i-synoptik/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.synoptik.dk/


Synoptik i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337301/