Vejleder til Job og Vejledning

HK Danmark

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Storkøbenhavn

I Job og Vejledning arbejder vi på højtryk for, at vores ledige medlemmer får den bedste sparring om deres jobsøgning og korrekt vejledning om de komplekse regler i dagpengesystemet – og vi har travlt. Derfor søger vi en vejleder til Job og Vejledning.

Arbejdsopgaver
Job og Vejledningsteamet dækker vejledning og rådighedsvurdering af ledige HK-medlemmer i hovedstadsområdet. Vi holder informationsmøder og vejledningssamtaler samtaler på vores lokationer i København og Hillerød. Vi deltager også i fællessamtaler på jobcentrene i de 28 kommuner, som afdelingen dækker. Derudover har vi en række administrative opgaver forbundet med dokumentation af samtalerne, samt andre opgaver i forbindelse med vejledning af HK Hovedstadens medlemmer. Endelig vil vi gerne udvikle afdelingen med nye tilbud til medlemmerne, så vi opleves som en relevant og tidssvarende faglig a-kasse.

Jobbet og dine kompetencer
Du kommer især til at arbejde med følgende opgaver

  • CV-møder og -samtaler for nyledige medlemmer
  • Rådighedssamtaler med ledige medlemmer
  • Fællessamtaler for ledige på jobcentre i området
  • Generel vejledning af medlemmer ved personlige møder og på telefon
  • Samarbejde med jobcentre og andre aktører inden for beskæftigelsespolitikken
  • Organisering og fastholdelse af medlemmer

Du har indgående erfaring med at afholde jobrettede samtaler, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og ressourcer. Du forstår at motivere og understøtte den lediges jobsøgning og kan skabe progression i samtalerne. Samtidig er du bevidst om din rolle som både myndighed, vidensperson og facilitator.

Du har relevant viden om jobmuligheder i hovedstadsområdet, og du kan rådgive om forskellige jobsøgningsteknikker og det gode CV. Du kender uddannelsesområderne inden for HK’s faglige område.

Endelig har du et solidt kendskab til arbejdsløshedslovgivningen, gerne fra en anden a-kasse.

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • Har en relevant uddannelse eller solid erfaring inden for voksenvejledning og coaching
  • Har kendskab til reglerne om efterløn, da vejledning om efterløn også hører til vores arbejdsopgaver
  • Er fortrolig med engelsk eller har mod på at kaste dig ud i det, da vi får flere og flere engelsktalende medlemmer
  • Håndterer forskellige IT-værktøjer på erfarent brugerniveau og desuden har en høj grad af datadisciplin
  • Fungerer ligevægtigt i pressede eller konfliktfyldte situationer
  • Er udviklingsorienteret til fordel for vores medlemmer
  • Er optimistisk af væsen og har et godt humør
  • Udviser stolthed over at være en del af HK og ved, at en rigtig fagforening gør en positiv forskel

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig ansættelse i en afdeling med engagerede og kompetente kolleger og med et tæt samspil med vores faglige afdeling. Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel atmosfære, hvor faglig og personlig kompetenceudvikling også prioriteres højt.

Stillingen er fysisk placeret på hovedkontoret i København S og på afdelingens lokalkontor i Hillerød. Derudover skal du indgå i fællessamtaler på jobcentrene. Det betyder, at du skal være indstillet på, at en del af arbejdet foregår uden for hovedkontoret i København S.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge inkl. frokost.

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, blandt andet arbejdsgiverbetalt pensionsordning og fritvalgsordning. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i overenskomst mellem HK-klubben og HK Hovedstaden.

Tiltrædelse
1. september 2019, gerne tidligere.

Ansættelsessted
HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S

Ansøgning
Ansøgning bilagt CV sendes ved at trykke på ’ANSØG’ nedenfor senest torsdag den 27. juni 2019.

Samtaler forventes afholdt i uge 27.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, race, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til arbejdsmarkeds- og uddannelseschef Lene Norden på 3330 2503 eller 2858 2065.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 2 dage (27.06.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Administration
Socialvæsen
Undervisning



HK Danmark - hurtigt overblik


HK Danmark
HK Danmark
HK er med ca. 250.000 medlemmer et af de store fagforbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. HK's medlemmer er organiseret i 4 sektorer i forhold til overenskomst og i 7 lokalafdelinger i forhold til geografi. Forbundssekretariatet har tilknyttet 7 stabsfunktioner: Analyse, Politik & Presse, Kursusafdelingen, Juridisk Kompetencecenter, Medlemskommunikation & Markedsføring, Medlemsservice og Fælles Udvikling. Dertil kommer et shared servicecenter, HK Administration, for økonomi, IT, HR etc. for hele HK.

Placering
Weidekampsgade 8
2300 København S
Logo: HK Danmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.hk.dk/


HK Danmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337407/