Projektleder til Aller Live

Aller Media A/S

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Aller Live søger en dygtig projektleder, der vil være med til at udvikle og afvikle events såsom ELLE Style Awards, Billed Bladets TV-guld, femina-kvindeløb og mange flere. Hvis du kan lide at være en del af hele processen, fra idéudvikling til afvikling, så er det dig, vi søger!

Som projektleder i Aller Live får du det overordnede ansvar for udvikling, planlægning og afvikling af større arrangementer og events med op til flere end 30.000 gæster årligt. Det er vigtigt, at du evner multitasking samt har en bred viden inden for PR, da brandudvikling og markedsføring af et event også er en del af dine opgaver. Du vil som projektleder være med til at udvikle og optimere vores etablerede events, men også helt nye – det kan både være interne B2B- og B2C-begivenheder, men også for eksterne kunder.

Din profil

Vi leder efter en ildsjæl med minimum 5 års erfaring fra et bureau eller fra corporate events, som har evnen til at arbejde med mange forskellige interessenter i en stor organisation samt med eksterne samarbejdspartnere. Du har en kreativ tilgang til opgaverne og den tekniske forståelse, der er medvirkende til at skabe succes ved arrangementer, hvilket blandt andet indebærer design, visuel produktion og det økonomiske aspekt vedrørende budgetter og forhandlinger.

Du har en uddannelse indenfor projektledelse eller som minimum en bachelor – evt. i digital markedsføring, leisure management eller oplevelsesøkonomi. Desuden forventer vi, at du:

  • Er engageret, optimistisk og har en ”can-do” spirit
  • Er initiativrig, udadvendt og trives i et miljø med høje ambitioner
  • Drives af også at være med til at afvikle events og derfor også er serviceminded
  • Har kommerciel forståelse og erfaring
  • Arbejder i Windows Office-pakken på højt niveau
  • Mestrer dansk og engelsk i skrift og tale

Om Aller Live

Aller Live driver og udvikler Aller Medias kommercielle events. Det er et strategisk vækstområde med fokus på Aller Koncernens samlede live branding både af Aller samt koncernens selskaber og brands. Herudover producerer Aller Live også opgaver for eksterne kunder. Aller Live består af 8 dedikerede medarbejdere – hvor vi tilgår hverdagen med kreative løsninger og godt humør.

Kontaktperson

Ønsker du mere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør - Aller Live, Jesper Hartley: jesper.hartley@aller.com

Ansøgning

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning



Aller Media - hurtigt overblik


Placering
Havneholmen 33
1561 København V
Logo: Aller Media
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.aller.dk


Aller Media i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337612/