IT-systemansvarlige, der kan tage ansvaret kundevendte systemer, søges til DSB

DSB

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du lyst til at være ansvarlig for din egen systemportefølje? Er du god til interessenthåndtering, leverandørstyring, koordinering af opgaver og styring af udgifter? Så er denne stilling måske noget for dig?

IT spiller en afgørende rolle for DSB’s fremtidige succes, og de kommende år står vi over for et stort antal spændende IT-transformationer, hvoraf nogle er til glæde for vores kunder i togene, mens andre skal skabe værdi internt i DSB. Du bliver en del af en IT-organisation med cirka 200 kolleger, der alle arbejder målrettet for at sikre en høj kvalitet i den enkelte løsning. Optimering af applikationsporteføljen er en af de parametre, som kan hjælpe DSB med at nå målet.

Bindeled til vores interne og eksterne kunder
Som IT-Systemansvarlig er du med til at sørge for, at vores IT-systemer kører optimalt. Du bliver omdrejningspunkt for en varieret systemportefølje, der leverer IT-løsninger til DSB’s kommercielle område, der blandt andet dækker systemer til salg af billetter og kortprodukter. Du får en afgørende og tæt relation til både interne og eksterne brugere af systemerne og vil ofte have mange bolde i luften samtidig. I samspillet med interne og eksterne interessenter lægges der vægt på gode samarbejdsevner og evnen til at kommunikere på flere niveauer.

Dine opgaver vil være meget varierede og vil blandt andet omfatte:

  • Rådgivning af forretningen i forhold til udvikling af applikationsporteføljen
  • Planlægge og styre forvaltningsopgaver i forhold til den kommercielle systemportefølje i DSB IT
  • Ansvarlig for forvaltningsbudget for egne applikationer, herunder input til fastlæggelse af budget, styring og opfølgning på budget i løbet af året
  • Ansvarlig for licenser, herunder indgåelse og opfølgning på licensaftaler i samarbejde med involvering af DSB’s Indkøbsafdeling
  • Indgåelse og opfølgning på leverandørkontrakter
  • Opfølgning og rapportering på applikations-driftsstatus til interessenter
  • Sikre driftseffektive systemer i samarbejde med driftsleverandør
  • Varetage en god og præcis dialog samt et godt samarbejde med interne og eksterne interessenter
  • Medvirker til udarbejdelse af systemroadmap i samarbejde med arkitekter.

Du bliver en del af afdelingen IT Salgssystemer, som arbejder agilt inden for rammeværket SAFe (Scaled Agile Framework) i tæt samarbejde med DSB’s kommercielle forretning.

Vi søger teknisk viden og en stærk koordinator
Vi forventer, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse eller erhvervserfaring fra en lignende stilling
  • Teknisk indsigt og evnerne til at sætte dig ind i tekniske løsninger.

For at blive en succes i jobbet er det vigtigt, at du er videbegærlig og har teknisk flair kombineret med lysten til at koordinere mange forskelligartede opgaver og interagere med mange mennesker. Du formår at bevare et godt overblik og forstår sammenhænge samtidig med at du også kan gå i detaljen, hvis det er nødvendigt. Du trives med at have en stor kontaktflade og er god til at kommunikere til forskellige målgrupper.

Vi tilbyder dig
Et job i en stor dansk IT-organisation, som er kendetegnet ved et fagligt udfordrende miljø, hvor vi deler viden og anvender de nyeste teknologiske værktøjer.

Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel. Vi har fokus på at videreudvikle kompetencer med både fælles og individuelle forløb gennem uddannelse, seminarer, kurser og andre studier.

Nyansatte kolleger fremhæver DSB som en innovativ og moderne arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder kan være med til at påvirke både sin egen hverdag og fremtiden for DSB.

DSB IT tager udgangspunkt i moderne ledelsesprincipper med respekt for fortiden. Vores ledere er rekrutteret både internt og eksternt fra private eller offentlige virksomheder – tiltrukket af mulighederne i en organisation under forandring.

Dit arbejdssted bliver Telegade 2 i Høje Taastrup - tæt på offentlig transport og i moderne lokaler. Vi arbejder på fleksible kontorer med let adgang til kaffekøkkener, stillerum og mødelokaler. Som medarbejder hos DSB får du adgang til en god kantineordning, fitness faciliteter i kælderen, bekvemme parkeringsmuligheder og en fordelagtig kørselsordning med DSB.

Du kan se frem til et attraktivt job, hvor du får en vigtig rolle i identificeringen, udviklingen og eksekveringen af et digitaliseret DSB.

Lyder det som noget for dig?
Vi holder samtaler løbende, så send os dit cv, en kort motiveret ansøgning og evt. eksamenspapirer hurtigst muligt og senest den 23. juni 2019.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Sørensen mobil 2468 0406 eller systemansvarlig Jens Møller mobil 2860 2047.

DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel. Men vores ansvar rækker langt videre. Det omfatter også et socialt, etisk og miljømæssigt ansvar for vores kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og ejer – det vil sige for dig og mig. Os alle sammen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 2 dage (23.06.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Software
Indkøb
Økonomi & Forvaltning



DSB - hurtigt overblik


DSB
DSB
DSB bidrager til bæredygtig vækst og mobilitet gennem pålidelig togdrift og sammenhængende kollektiv trafik.

Placering
Telegade 2
2630 Tåstrup
Logo: DSB
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dsb.dk/job


DSB i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337647/