Jobcenter Mariagerfjord søger sagsbehandler til barselsvikariat i Team sygemeldt lønmodtager

Mariagerfjord Kommune

Fuldtidsjob
Vikariat
Midtjylland
Nordjylland
Østjylland (Aarhus)

Afdeling:
Fagenheden Arbejdsmarked

Stillingskategori:
Administration & Sagsbehandling

Ugentlige arbejdstid:
37

Ansættelsesvilkår:
Fuldtid

Kontaktperson:
Ulla Virkelyst Søderman

Telefon:
2923 1886

Ansøgningsfrist:
14. juli 2019

Tiltrædelse:
1.9.2019

Send ansøgning

Jobcenter Mariagerfjord søger sagsbehandler til barselsvikariat i Team sygemeldt lønmodtager
Jobcenter Mariagerfjord søger sagsbehandler til barselsvikariat i Team sygemeldt lønmodtager
En af vores dygtige sagsbehandlere skal på barsel og derfor søger vi en dygtig og erfaren sagsbehandler til team sygemeldt lønmodtager.
Teamet er organisatorisk en del af vores Virksomhedsservice.

Jobbet i team sygemeldt lønmodtager:
Vi har en vision om at være Danmarks bedste på rettidighed, tidlig og aktiv indsats, nedbringelse af sygefraværet og god kvalitet i behandling af sygemeldte lønmodtagere.
Er det realistisk? Ja, det mener vi, da vi på fleksjobområdet har skabt lignende resultater gennem fælles kurs, god koordinering og stærkt commitment.

Så har du vilje og virkelyst til at understøtte vores vision for sygemeldte lønmodtagere med gode resultater, struktur, faglig skarphed og gode kommunikative evner? Så er du den sagsbehandler vi søger!

Arbejdsopgaver
Du bliver selvstændigt ansvarlig for sagsbehandling af sygemeldte lønmodtagere. Du skal via rettidig opfølgning med borgerne afdække arbejds-og uarbejdsdygtighed, tiltag for tidlig og aktiv indsats i samarbejde med Fastholdelsesteamet. Du skal understøtte hurtig afklaring og behandling, så syge borgere hjælpes hurtigst muligt tilbage til arbejde. Endvidere skal du, i din vejledning og kontakt med borgerne, sikre god kvalitet i rådgivningen, så de hele tiden kan følge mål og plan.

Faglige kvalifikationer
I udvælgelsen af den rette kandidat lægger vi vægt på:

  • At du er uddannet Socialformidler eller Socialrådgiver samt har solid erfaring med sagsbehandling af sygemeldte borgere og sygedagpengeloven.
  • At du selvstændigt kan foretage faglige vurderinger i journalopfølgninger og afgørelser.
  • At du kan udarbejde mål og planer sammen med borgerne, der styrer mod tidlig og aktiv indsats.
  • At du har gode administrative kvalifikationer i forhold til registrering, opfølgning og dokumentation, således du kan fremhæve og samle relevante oplysninger i sagerne samt fremføre sager på det Tværfaglige Rehabiliteringsteam.
  • At du formår at have god borgerkontakt, der gør dig i stand til at rådgive borgere bedst muligt ud fra en tidlig og aktiv indsats og lovgivningens muligheder.

Personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du som person:

  • Drives af jagten på at skabe gode resultater og være del af en vinderkultur.
  • Er selvsikker og selvstændig i opgaveløsningen og på egen hånd kan prioritere dine opgaver.
  • Er struktureret og systematisk samt trives med faste deadlines og tidsfrister, der ikke kan afviges fra.
  • Har et naturligt overblik over både dele og helhed i komplekse opgaver.
  • Har gode kommunikative evner og trives med at være gamemaster i sagsbehandlingen
  • Er en god teamplayer og ved, at vi er først i mål, når teamet er i mål. Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til uhøjtidelig humor og grin.

Løn- og ansættelsesforhold:
Dit arbejdssted bliver som udgangspunkt ved Jobcenter Mariagerfjord i Hobro, men der kan være enkelte aktiviteter andre steder.
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer ugentligt som ønskes besat snarest muligt og senest 1. september 2019. Varigheden af vikariatet er endnu ukendt, dog minimum 6 måneder.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Virkelyst Søderman på 2923 1886 eller på mail ulsod@mariagerfjord.dk.
Grundet ferie træffes Ulla ikke i ugerne 27-28-29.

Send din ansøgning, cv og andre relevante bilag senest den 14. juli inden midnat.

I vores ansættelsesforløb holder vi 2 samtaler pr. kandidat: 1. samtaler forventes afholdt den 22. juli 2019 og 2. samtaler den 24. juli 2019.
Kandidater forventes indkaldt til 1. samtaler den 18. juli.

Mariagerfjord Kommune har cirka 42.000 indbyggere og er placeret midt imellem de store jyske byer Aalborg, Aarhus, Viborg og Randers. Vores vision er, at området omkring Danmarks smukkeste fjord skal være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Vi møder hinanden med åbenhed, tillid og respekt og hver dag gør vi vores bedste for at give den enkelte borger en professionel service. Derfor er det også vigtigt for os, at alle vores medarbejdere og ledere løbende har mulighed for at udvikle sig både faglige og personligt.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vikariat
Midtjylland
Nordjylland
Østjylland (Aarhus)
Administration
Samfundsvidenskab
Administration
Jura
Rådgivning & Support
Socialvæsen



Mariagerfjord Kommune - hurtigt overblik


Logo: Mariagerfjord Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.mariagerfjord.dk


Mariagerfjord Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337763/