Jobcenter Mariagerfjord søger Fastholdelseskonsulent til midlertidig stilling

Mariagerfjord Kommune

Fuldtidsjob
Midtjylland
Nordjylland
Østjylland (Aarhus)

Afdeling:
Fagenheden Arbejdsmarked

Stillingskategori:
Administration & Sagsbehandling

Ugentlige arbejdstid:
37

Ansættelsesvilkår:
Fuldtid

Kontaktperson:
Ulla Virkelyst Søderman

Telefon:
29231886

Ansøgningsfrist:
21. juli 2019

Tiltrædelse:
1.9.2019

Send ansøgning

Jobcenter Mariagerfjord søger Fastholdelseskonsulent til midlertidig stilling
Jobcenter Mariagerfjord søger en dygtig, engageret og erfaren Fastholdelseskonsulent til vores team af konsulenter, der organisatorisk er en del af vores Virksomhedsservice. Der er tale om en midlertidig stilling af 6 måneders varighed.

Jobbet i Fastholdelsesteamet
Vi har en vision om at være Danmarks bedste på tidlig og aktiv indsats, nedbringelse af sygefravær og gode fastholdelsesindsatser, der bringer lønmodtager godt og tidlig tilbage i arbejde.
Er det realistisk? Ja, det mener vi, da vi på fx på fleksjobområdet har skabt lignende resultater gennem fælles kurs, god koordinering og stærkt commitment.

Så har du vilje og virkelyst til at understøtte vores vision for sygemeldte lønmodtagere med gode resultater, faglig skarphed og gode kommunikative evner? Så er du den konsulent, vi søger!

Arbejdsopgaver
Du bliver selvstændig ansvarlig for at booke fastholdelsessamtaler med borgere og virksomheder. Du skal via fastholdelsessamtaler udarbejde planer, der understøtter en tidlig og aktiv indsats og iværksætte tiltag, der understøtter dette. I samarbejde med sagsbehandler skal du understøtte en hurtig afklaring, så syge borgere hjælpes hurtigere tilbage til arbejde. Du skal endvidere opspore og følge op på forebyggelsestiltag sammen med vores samarbejdspartnere i Sundhed og Træning. Du skal sikre god kvalitet i rådgivningen af borgere og virksomheder, så de hele tiden kan følge mål og plan.

Faglige kvalifikationer
I udvælgelsen af den rette kandidat til jobbet lægger vi vægt på:

  • At du har erfaring med sygedagpengeloven.
  • At du kan udarbejde fastholdelsesplaner sammen med borgere og virksomheder, der styrer mod tidlig og aktiv indsats.
  • At du kan foretage faglige vurderinger i journalopfølgninger.
  • At du har erfaring med borger- og virksomhedskontakt, der gør dig i stand til at rådgive bedst muligt ud fra en tidlig og aktiv indsats og lovgivningens muligheder.
  • At du er struktureret og systematisk i dit administrative arbejde.

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig for os, men ansøgere med erfaring og kendskab indenfor beskæftigelseslovgivningen, særligt sygedagpengeloven, vil blive prioriteret højt.

Personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du som person:

  • Drives af jagten på at skabe gode resultater og være en del af en vinderkultur.
  • Er selvsikker og selvstændig i opgaveløsningen og på egen hånd kan prioritere dine opgaver.
  • Er udadvendt, serviceminded og kan udvise handlekraft i dialogen med borger og virksomheder.
  • Har gode kommunikative evner og trives med at være game-master i møder på arbejdspladserne.
  • Er en god teamplayer og ved, at vi først er i mål når teamet er i mål og kan bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til uhøjtidelig humor og grin.

Løn- og ansættelsesforhold:
Dit arbejdssted bliver ved Jobcenter Mariagerfjord i Hobro, men meget arbejdstid er på landevejen da møder afholdes på arbejdspladser i hele Mariagerfjord Kommune og ofte også udenfor kommunens grænser.
Derfor vil kørekort være en forudsætning for at kunne bestride stillingen.

Der er tale om en midlertidig stilling på 37 timer ugentligt, som ønskes besat snarest muligt og senest 1. september.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Virkelyst Søderman på 2923 1886 eller på mail ulsod@mariagerfjord.dk.
Grundet ferie træffes Ulla ikke i ugerne 27-28-29.

Send din ansøgning til os senest den 21. juli 2019 inden midnat.
I vores ansættelsesforløb holder vi 2 samtaler pr. kandidat: 1. samtaler forventes afholdt den 29. juli 2019 og 2. samtaler den 31. juli 2019.
Kandidater forventes indkaldt til 1. samtaler den 23. juli.

Mariagerfjord Kommune har cirka 42.000 indbyggere og er placeret midt imellem de store jyske byer Aalborg, Aarhus, Viborg og Randers. Vores vision er, at området omkring Danmarks smukkeste fjord skal være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Vi møder hinanden med åbenhed, tillid og respekt og hver dag gør vi vores bedste for at give den enkelte borger en professionel service. Derfor er det også vigtigt for os, at alle vores medarbejdere og ledere løbende har mulighed for at udvikle sig både faglige og personligt.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 21.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Nordjylland
Østjylland (Aarhus)
Administration
Administration
Jura
Rådgivning & Support
Socialvæsen



Mariagerfjord Kommune - hurtigt overblik


Logo: Mariagerfjord Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.mariagerfjord.dk


Mariagerfjord Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337764/