Lån & Spar søger Senior Risikoanalytiker

Lån & Spar Bank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Til vores hovedkontor i hjertet af København, søger vi lige nu en senior risikoanalytiker, som vil være med til udvikle "Vores bank" - en fælles vision om at skabe en endnu stærkere relation mellem banken, de faglige organisationer i ejerkredsen og deres medlemmer.

Så ønsker du at arbejde i en bank der sætter høje standarder for bankdrift og vil være kundernes trygge valg, er dette måske jobbet for dig.

Jobbet
Som senior risikoanalytiker skal du være med til at tage ansvaret for et helhedsbillede af bankens IRB modeller og, hvor alle interne og eksterne hensyn afvejes og de bedste løsninger opnås.

Jobbet kræver, at du kan deltage i og koordinere flere projektfaser i forbindelse med udvikling af risikomodeller, herunder analyse, test, implementering samt validering. Dette gælder for såvel nyudvikling som ændringer i eksisterende modeller.

Du vil blive involveret i bankens risikostyring, dels med fremlæggelse af beslutningsgrundlag til ledelsen, og dels i form af samarbejde på tværs af afdelinger og bidrage til at løfte vidensniveauet bredt i banken.

Der vil fra projekt til projekt indgå en del arbejde med tilretning og opbygning af passende datagrundlag til modeller og øvrige analyser, og herunder skal du ligeledes sikre sammenhæng med bankens data-arkitektur.

Du skal ligeledes være med til at opbygge, vedligeholde og videreudvikle bankens avancerede IRB modeller: PD, LGD og CF og samspillet til forskellige anvendelser i solvens-/kapitalopgørelse, IFRS9 nedskrivninger, daglige processer mv.

Udover kreditrisiko, skal du være med til at understøtte øvrige områder i banken med datadrevet indsigt og analyser, der skaber tilfredse kunder og effektive kolleger.

Derudover vil du skulle holde dig opdateret om relevant lovgivning og reguleringer fra EU og de danske myndigheder.

Hvem er du ?
Af faglige kompetencer forventer vi, at du har:

- en relevant videngående uddannelse, f.eks. cand.polit., cand.scient.oecon., cand. merc. eller lign.

- mindst 5 års relevant erfaring fra finanssektoren.

- solid erfaring med IRB området, herunder kendskab til CRR/Basel regelsættet, opbygning af datagrundlag, modeludvikling, implementering og governance.

- konkret erfaring med en eller flere af modeltyperne PD, LGD eller CF.

- flere års erfaring med data-arbejde. SAS (Base, Enterprise Guide og Enterprise Miner) er det foretrukne værktøj, men der kan også være erfaring fra R, SQL,
Python eller andet værktøj til store datamængder og statistiske analyser

Det er endvidere vigtigt at du har et helhedsorienteret blik for samspil mellem data/modeller og de almindelige forretningsprocesser i en bank samt at du forstår bankforretningens hverdag - både når data skabes og når dine resultater kan hjælpe.

Vi ser derudover gerne at du har erfaring med udadvendt og forklarende dialog med interne nøgle-personer i banken, både i ledelsen, en lang række stabsfunktioner samt i de kundevendte funktioner. Erfaring med tilsynsdialog vil være en fordel.

Af personlige kompetencer forventer vi at du:

- er åben, effektiv, konstruktiv, robust og forandringsvillig.

- har gode kommunikations- og samarbejdsevner.

- har en metodisk og analytisk tilgang til tingene.

- har det godt med at have flere bolde i luften og ikke mister overblikket i pressede situationer.

- arbejder selvstændigt og struktureret og tager ansvar for kvaliteten i projekterne.

- har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye og komplekse problemstillinger.

- er abstrakt tænkende og kan se nye muligheder og måder at anvende eksisterende løsninger/systemer på.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et job hvor der er rum til at være kreativ og hvor der er stor åbenhed for nye ideer, tanker og bedre måder at gøre tingene på. Her får du rig mulighed for at påvirke løsninger og arbejdsopgaver.

Der er gode muligheder for, at følge dine analyser og leverancer hele vejen fra ide til udførelse og du får en bred kontaktflade til kollegaerne rundt om i banken. Afdelingen er centralt placeret på bankens hovedkontor og du vil få et tæt samarbejde med ledelsen og flere stabsafdelingen til styring af bankens risiko, og med placeringen i bankens IT-området er du tæt på udviklingen af bankens centrale systemer.

Vi kan tilbyde en kultur med højt til loftet og en afslappet omgangstone - her får du gode muligheder for at præge din egen udvikling og med det rette initiativ og engagement i og uden for afdelingen samt med et solidt og holistisk ansvar for opgaverne vil der være gode muligheder for øget ansvar med tiden.

Du bliver en del af en succesfuld bank
En bank, der siden 1880 har lånt penge ud til helt almindelige mennesker. Og som hver dag har fokus på dig og dine kollegaers udvikling og arbejdsglæde. En solid bank med et unikt koncept og en solidarisk ejerkreds. En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, stor lokal beslutningskompetence og frihed under ansvar.

Du kan læse mere om hvordan det er at være ansat i Lån & Spar ved at klikke her: lsb.dk/mød os.

Ansøgningsfrist
Hudson bistår Lån & Spar ved denne rekrutteringsopgave. Lån & Spar vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For nærmere information om Lån & Spar henvises til hjemmeside www.lsb.dk.

Har du lyst til at være en del af succesen, er du velkommen til at ringe til Hudson, Marlene Høgh på telefon 20 48 27 76.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Data & analyse
IT - Software
Økonomi & Forvaltning



Lån & Spar Bank - hurtigt overblik


Logo: Lån & Spar Bank
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.lsb.dk


Lån & Spar Bank i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337881/