Studentermedhjælper med interesse for energieffektivisering og databehandling til Danmarks største offentlige ejendomsvirksomhed

Bygningsstyrelsen

Studiejob
Storkøbenhavn

Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed. Vores hovedopgave er at stille lokaler til rådighed til brug for ministerier, styrelser, politi, domstole og universiteter. Bygningsstyrelsen administrerer, driver, vedligeholder og bygger en væsentlig del af den samlede bygningsmasse for den offentlige sektor og er en del af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Studenterstillingen er placeret i Center for Facility Management, hvor du vil blive en del af et mindre team der varetager energimæssige opgaver.

Hvem er du?
Vi forestiller os at du er på første del af bacheloruddannelsen i bygningsdesign fra DTU, Data Science fra ITU eller lignende. Det er vigtigt at du arbejder struktureret og analytisk, og at du kan præsentere resultaterne af en analyse kort og præcist. Derudover bliver du en del af et stort hus, hvor vi vægter gode kommunikations- og samarbejdsevner højt.

Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 15 timer om ugen fordelt på to arbejdsdage. Vi lægger vægt på, at du som studerende har mulighed for at kombinere studier og arbejde, og vi vil være fleksible i forhold til eksamensperioder og lignende.

Studenteropgaverne
I CFM for bygningsfysik arbejder vi med bred vifte af opgaver, bl.a.:

  • kontakt og opfølgning med data fra datahub og forsyningsselskaber
  • integration af IOT løsninger fra indeklima og bimålere
  • kortlægning af forbrugsmønster
  • formidling af energi- og vandforbrug
  • budgetter og månedsopfølgning
  • fordelingsregnskab og økonomi

Studenteropgaverne er især fokuseret på at sikre valide data fra de mange datakilder til Bygningsstyrelsen energidatabasesystem, EnergyKey, der er et modul i en større fælles IT platform Atrium, der også indeholder et lejestyringsmodul.

Du skal være med til at sikre integrationer og udføre beregninger samt præsentation og formidling af resultater. Der er mange ad hoc opgaver og dine arbejdsopgaver vil bla. omfatte:

  • håndtering af målerskift
  • opfølgning på lejemålsændringer
  • håndtering af brugerrettigheder
  • integrationer og data fra andre systemer
  • alarmopsætninger samt
  • analyser på den store datamængde

Excel er et fast redskab til stort set alle opgaver, og det vil være en betydelig fordel, hvis du har flair for og interesse i Excel.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til aftalen mellem Staten og HK. Dit ansættelsesområde vil være Bygningsstyrelsen og arbejdssted er Carsten Niebuhrs Gade 43, 1560 KBH V.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Den aktivitetsbaserede indretning er valgt, fordi vi i Bygnings-styrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Teknisk konsulent Bjarne Dalgaard på tlf: 4170 1211.

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 5. juli 2019 kl. 12.00 . Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvittering indenfor 24 timer, hvilket betyder, at vi har modtaget din ansøgning. Vi forventer, at du kan starte medio august 2019.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Storkøbenhavn
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Økonomi & Forvaltning



Bygningsstyrelsen - hurtigt overblik


Logo: Bygningsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Bygningsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337882/