Product owner til BI & Analytics

BEC

Fuldtidsjob
Østsjælland

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Product owner til BI & Analytics

BEC bygger i disse år en ny Cloud baseret BI/analytics platform fra bunden, og du har muligheden for at præge denne rejse til Skyen fra begyndelsen. Er du i stand til at bygge det fundament som gør det lækkert for en række store data/analyseafdelinger i BEC såvel som hos vores bankkunder? Og har du lyst til at bringe dette i mål med en lang række ambitiøse initiativer de kommende år sammen med en række dygtige og ambitiøse kollegaer? Du har måske selv bygget data/analyse/Machine learning løsninger og har nu lyst til at gøre det på den generaliserede og meget skalerbare måde – i så fald er du den vi drømmer om at ansætte i jobbet.

Du får en stor berøringsflade og skal sikre den optimale leverance
Som product owner i BI & Analytics skal du sammen med pengeinstitutterne beslutte, hvordan teamet bedst muligt omsætter den aftalte vision til forretningsmæssigt værdifulde IT-løsninger. Du har overblikket og ansvaret for teamets backlog, som du sikrer er fyldt op med de rigtige opgaver. I denne proces har du løbende dialog med repræsentanterne for bankerne, stakeholders på tværs af BEC fx Enterprise Architecture samt ledelsen af den ART (Agile Release Train) som dit team er en del af.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • Etablere og modne en cloud baseret platform
  • Kontinuerligt sikre at de rette teknologier og værktøjer sættes i spil
  • Beskrive og afstemme teamets user stories i samarbejde med teamet
  • Kontinuerlig prioritering af teamets backlog og styring af opgaver til teamet fra backloggen
  • Være aktivt bidragende med udfærdigelse af områdets roadmap
  • Levere input og materiale til at holde vision og strategi for området up-to-date
  • Samarbejde og kommunikere på alle niveauer, både internt i teamet og til ART’er og til eksterne stakeholders

Du har solidt kendskab til finansielle IT-løsninger og kan levere resultater
Helhedsorienteret og at tænke på tværs af forretningen beskriver dig godt. Men du er også mentalt stærk og positivt indstillet, når du skal tilpasse dig en forandring. Din store energi og dine høje ambitioner er udover, at du leverer resultater også med til at skabe og vedligeholde dine mange relationer, ligesom dit gode humør og dit engagement gør det let for dig både at lede og supervisere dine kolleger og formidle dine vigtige budskaber.

Vi forventer at du:

  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau
  • Har erfaring med cloud relaterede IT-projekter
  • Har relevant erfaring med Business Intelligence og Analytics
  • Har erfaring med processen omkring udvikling af IT-løsninger
  • Har kendskab til metoderne i agil udvikling og meget gerne kendskab til SAFe rammeværket
  • Forstår, taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med product owner rollen. Derudover vægtes god viden/erfaring inden for Cloud og her er især Azure et krav. Et ønske er desuden én som også har erfaring indenfor den finansielle sektor.

Hvem er vi?
Du vil blive ansat i et team i BI & Analytics, hvor hovedopgaven er at implementere fremtidens cloud baserede BI & Analytics platform, der understøtter vores bankkunders behov for analytiske løsninger. Teamet er under opbygning, og vi forventer, at du får 10-12 kollegaer. Teamet indgår i afdelingen som 1 af 3 teams med i alt ca. 25 medarbejdere, hvoraf størstedelen er ansat i Roskilde og en del i vores nearshoring kontor i Warszawa.

I afdelingen har vi fokus på at løfte i flok og hjælpe hinanden i hverdagen. Vi brænder for de opgaver vi har, og vi har et godt samarbejde med vores interessenter. Vi er et high performing team, som består af udviklere, netværkseksperter, cloud specialister, testere og scrum master.

Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 03.07.2019. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sanne Sommer Lyster på 2933 8012.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østsjælland
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Data & analyse
IT - Software



BEC - hurtigt overblik


BEC
BEC
BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform. Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden.

Placering
Havsteensvej 4
4000 Roskilde
Logo: BEC
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bec.dk


BEC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337888/