Indkøbs- og servicechef med ledelseserfaring

Dansk Erhverv

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Indkøbs- og servicechef med ledelseserfaring

Du har forhandlingsteknik i særklasse og god forretningsforståelse der gør dig til en uundværlig samarbejdspartner for organisationen, og du forstår at skabe gode relationer både til dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Jobbet
Med reference til vores CFO bliver du ansvarlig for vores indkøb, ejendomsdrift samt ledelse af vores interne serviceafdeling.

Som ansvarlig for vores indkøb kommer du til at videreudvikle vores indkøbsfunktion og får selvstændigt ansvar for at forhandle og håndtere rammeaftaler med vores leverandører. Du sikrer gennem strategisk og operationelt indkøbsarbejde, at priser og kvalitet hænger sammen. På udvalgte områder vil du sparre med øvrige indkøbsfunktioner i organisationen. Det er tanken, at indkøbsfunktionen skal samles mest muligt i organisationen, således der købes ind i større mængder og med større overblik.

Du omsætter strategier til konkrete mål og handlingsplaner, der giver værdi på bundlinjen.

Du får i tæt dialog med vores CFO ansvaret for vores ejendomsdrift herunder planlægning og gennemførelse af den løbende vedligeholdelse af bygningen Børsen, kontakt til og servicering af vores lejere samt kontakt til og opfølgning på håndværksvirksomheder m.fl.

Du kommer til at forestå optimeringen af tilrådeværende kvadratmeter i vores domiciler, således at der skabes plads til både nuværende og kommende kolleger.

Du kommer til at stå for den daglige ledelse af vores serviceteam på 5 personer, der har daglig berøring med hele organisationen.

Du får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, hvor vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Med i bagagen har du
Dine personlige forudsætninger er ledelseserfaring på 3-5 år gerne fra en indkøbsafdeling med lignende opgaver, du er fleksibel og serviceorienteret, men kan også holde fast og sætte dig igennem, når situationen kræver det. Det falder dig helt naturligt at finde frem til de bedst mulige løsninger indenfor de givne ressourcer.

En faglig baggrund indenfor administration med et solidt kendskab til Microsoft Office Pakken forventes, gerne suppleret med en god praktisk sans og forståelse.

Du er en dygtig leder, der forstår at motivere og videreudvikle dit team.

Du har et stort engagement, arbejder selvstændigt og er udadvendt. Du er samtidig dygtig til skriftlig såvel som mundtlig formidling.

Godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.

Løn efter aftale og pensionsordning.

Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos CFO Jens Rask, på tlf. 3374 6453.

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” her på siden hurtigst muligt og senest den 14. juli 2019.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Indkøb
Ledelse & Planlægning
Transport & Logistik



Dansk Erhverv - hurtigt overblik


Placering
Børsen
1217 København K
Logo: Dansk Erhverv
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.danskerhverv.dk


Dansk Erhverv i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1337996/