Vil du starte din karriere som Services & Software Specialist?

Hilti Danmark A/S

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Storkøbenhavn eller Århus Reference No: 13064

Hvad er det for en stilling?
Er du nyuddannet fra en længere videregående uddannelse? Er du analytisk, struktureret og kan du hjælpe vores kunder? Så er du måske vores næste Services & Software Specialist.

Lige nu søger vi en ambitiøs og målrettet Specialist i både Storkøbenhavn og/eller omkring Århus, der kan være med til at sikre den videre udvikling og implementering af vores professionelle softwareløsninger, Hilti ON!Track, og Fleet Management. Med udgangspunkt i din bopæl, og med reference til vores Services & Software Manager, får du ansvaret for proaktivt at opbygge et tæt samarbejde med Hiltis Salgskonsulenter og vores kunder. Dette ansvar vil du blive overdraget efter en grundig introduktion til Hilti og vores kundefokuserede forretningsmodel.

Hvem er Hilti?
Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med mere end 29.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Vi arbejder kontinuerligt med at udleve vores værdier og udvikle vores stærke kultur. En nøgle i dette arbejde er mangfoldighed, hvor vores medarbejderes baggrund, erfaringer, viden, sprogkompetencer og personligheder beriger vores virksomheden. Hos os er mangfoldighed og en inklusiv kultur noget, vi arbejder hårdt med hver dag. Læs mere om vores mangfoldighed og inklusion arbejde på linket: https://careers.hilti.dk/da-dk/om-os/diversity-and-inclusion

Hvad involverer stillingen?
Stillingen som Services & Software Specialist består i at supportere, koordinere og planlægge salgs- og implementeringsprocessen, hvilket er afgørende for en succesfuld implementering af vores services Hilti ON!Track og Hilti Fleet Management hos vores kunder. Jobbet indebærer et stort personligt ansvar med frihed til at planlægge egen arbejdsdag. Størstedelen af dine arbejdsdage bruges ude hos kunderne, hvor udarbejdelse af professionelle kundeanalyser og implementeringer vil være blandt dine vigtigste opgaver. Dit geografiske arbejdsområde dækker som udgangspunkt Sjælland eller Jylland, afhængigt af din bopæl.

Du bliver en del af et stærkt team der er i konstant udvikling og vækst. Teamet består af 8 dygtige og ambitiøse medarbejdere der er fordelt over hele Danmark. Du bliver en del af en kultur hvor der er fokus på din personlige og faglige udvikling. Hvis du brænder for en fremtidig karriere inden for salgs- og marketing, kan denne unikke mulighed være indgangsvinklen til en fremtidig karriere som for eksempel Product Manager, Account Manager eller Area Sales Manger.

Hvad tilbyder vi?
Vi giver dig alt, hvad du skal bruge for at få succes i jobbet, herunder løbende oplæring og masser af ansvar i takt med at du vokser i rollen. Som en del af at arbejde hos Hilti har vi stort fokus på både din personlige og faglige udvikling, og du får spændende muligheder for at flytte rundt inden for virksomheden. Du får stor frihed til selv at påvirke og planlægge din hverdag, og samtidig bliver du en del af et kompetent team, hvor du ofte er i dialog med dine kollegaer. Derudover er du jævnligt i kontakt med din leder, som giver dig faglig sparring og feedback. Til rollen stilles firmabil til rådighed.

Hvorfor skal du søge stillingen?
Hos Hilti handler succes om samarbejde og kompetencer. Vores Services & Software-team består af en kvalificeret blanding af mennesker, hvilket, vi tror på, skaber et livligere, mere innovativt og mere produktivt team. Med vores oplæring og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater. Du vil opleve en utrolig varieret hverdag med masser af faglige og forretningsmæssige udfordringer.

Kvalifikationer
Vi forstiller os at du er:
- Er nyuddannet og har en relevant længere videregående uddannelse inden for f.eks. økonomi, marketing eller ingeniørfaget
- Har erfaring i opbygning af kunderelationer, salg og marketing
- Er bruger af Microsoft Office på et højt niveau og har flair for IT
- Er målrettet og har ambitioner for din personlige udvikling og fremtidige karriere
- Er vant til at arbejde med hurtige deadlines og formår at holde mange bolde i luften på samme tid
- Evner at kommunikere velformuleret og præcist både mundtligt og skriftligt
- Er analytisk stærk, en dygtig problemløser og kan se muligheder
- Arbejder struktureret og besidder en god generel forretningsforståelse

Er du fristet til at søge – eller vil du vide mere? Så tjek hilti.com/career

Vi opfordrer alle interesserede, der kan imødekomme ovenstående kompetencekrav, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Ansøgning kan registreres via linket ”ansøg nu” og du bedes medsende et CV samt relevant dokumentation.
Samtaler vil blive afholdt mandag eller tirsdag i uge 31.

Mere information om Hiltis servicekoncepter findes på www.hilti.dk, eller kontakt DKteamHR@hilti.com

"Jeg har ikke en salgsbaggrund, og når jeg tog til karrieremesser, ville de fleste virksomheder kun snakke med dig, hvis du havde den rigtige erfaring. Hilti havde en anden tilgang. De var mere interesserede i mig, end i hvilken uddannelse jeg var i gang med."

- Andreas, projektleder, Global logistik


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Marketing & Business
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Rådgivning & Support
Salg



Hilti Danmark A/S - hurtigt overblik


Placering
Stamholmen 153, 1. sal
2650 Hvidovre
Logo: Hilti Danmark A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.hilti.dk


Hilti Danmark A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1338122/