Sagsbehandler til afgørelsessager om moms og lønsumsafgift i Skattestyrelsen, Aarhus

Skattestyrelsen

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Vil du arbejde med moms og lønsumsafgift, og trives du i en myndighedsrolle, hvor du med tillidsbaseret dialog, samarbejde og høj faglighed er med til at sikre, at virksomhederne betaler den korrekte moms og lønsumsafgift? Så er du måske vores nye kollega i Afgifter 2 – moms og lønsumsafgift i Aarhus!

Stillingen
Vi har forrygende travlt, og søger derfor en medarbejder til behandling af sager inden for moms og lønsumsafgift. Du skal træffe afgørelser om ordinære og ekstraordinære genoptagelser samt udarbejde vejledende udtalelser og skriftlige besvarelser til virksomheder og disses rådgivere.

Der er tale om udfordrende og komplekse sager, og du vil komme til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kommende kollegaer. Du vil komme til at behandle sager inden for flere områder i momslovgivningen, bl.a. fritagelsesbestemmelser, leveringsstedsbestemmelser og fradragsbestemmelser.

For den rette person vil der i stillingen være udviklingsmuligheder, således at der med tiden også kan blive tale om opgaver inden for andre af enhedens sagsområder.

Dine kompetencer
Vi forudsætter, at du har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis cand. jur. eller cand. merc. jur., eller har flere års relevant erhvervserfaring. Du har en juridisk tilgang til opgaveløsningen og gerne kendskab til momsret. Endvidere er et godt kendskab til sagsbehandling, skatte- og afgiftsret samt forvaltningsret en fordel.

For at få succes i jobbet er det vigtigt at:

  • du har en proaktiv, analytisk og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • du ser værdi i samarbejde, og det falder dig naturligt at pleje menneskelige relationer og have mange kontaktflader på tværs af en stor organisation
  • du er kommunikativ stærk både i skrift og tale og at du håndterer henvendelser fra borgere og virksomheder professionelt, imødekommende og myndigt – og altid med virksomheden i centrum.
  • du ser kompetenceudvikling som naturligt for at kunne løse de opgaver, du stilles overfor, og du indgår engageret i sidemandsoplæring for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Du træffer selvstændigt beslutninger på et gennemarbejdet grundlag samtidig med, at du har lyst til at bidrage til og trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner samt vidensdeling vægtes højt. Med din positive indstilling skal du være med til at gøre en forskel og sikre, at vi kommer i mål med enhedens opgaver og altid har borgere og virksomheder i fokus.

Afgifter 2 – moms og lønsumsafgift. Vores enhed
Du bliver en del af enheden Afgifter 2 – moms og lønsumsafgift, hvor vi er 17 medarbejdere. Vi har det landsdækkende ansvar for at træffe afgørelser inden for områderne moms og lønsumsafgift. Vores sager sker på initiativ fra borgere og virksomheder. Enten fordi de ønsker at få ændret deres momstilsvar eller lønsumsafgift, eller fordi de ønsker hjælp til fortolkning af regler. Ligeledes behandler enheden sager med kontrol af negative momsangivelser.

Vi er et stærkt fagligt team af gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone. Dagligdagen er præget af frihed under ansvar, og din hverdag vil være afvekslende og til tider med korte deadlines og med mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen.

Vi tilbyder dig en fleksibel hverdag, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag.

Vores enhed Afgifter 2 – moms og lønsumsafgift er organisatorisk placeret i Skattestyrelses fagområde Erhverv i afdelingen Afgifter.

Ansøgning og Kontakt
Send din ansøgning senest den 1. juli 2019 sammen med CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere materiale via linket ”søg stillingen”.

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Jesper Bech Christensen på tlf. 72 37 97 68 eller fuldmægtig Anders Westergaard på telefon 72 38 95 39, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Samtaler forventes holdt løbende efter ansøgningsfristen. Forventet tiltrædelse den 1. september 2019 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Skattestyrelsen, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1338203/