HR-teamleder til administrativt fællsskab i Borgercenter Handicap, Socialforvaltningen

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Er du motiveret af at koble strategisk HR, tværfaglig udvikling og HR-drift? Og vil du være med til at sætte retningen for vores nye organisering i administrative fællesskaber i Socialforvaltningen, samt skabe et stærkt samarbejde på HR-området med vores ledere? Så søg denne stilling.
Socialforvaltningen er ved at organisere administrative fællesskaber på HR og på økonomiområdet. Teamlederstillingen for HR er en nyoprettet stilling i Borgercenter Handicap. Vi skal til at skabe et fællesskab af HR-medarbejdere, der servicerer ledelsen og drifter HR-området i Borgercenter Handicap i et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

HR-team i Borgercenter Handicap, Socialforvaltningen
Det HR-administrative fællesskab bliver ét af tre teams i Staben og kommer til at bestå af 17 medarbejdere. De to øvrige teams i staben er Team for Kvalitetsudvikling og Læring samt Team for Strategisk Udvikling og Kommunikation. De består af 27 gode kolleger med forskellige fagligheder, som alle bidrager til at understøtte den faglige og organisatoriske udvikling i Borgercenter Handicap.

Hvert team har en teamleder med personaleansvar og ansvaret for den daglige/faglige ledelse af medarbejderne. Du bliver dermed en del af et lederteam, der i tæt samarbejde med stabschefen har ansvaret for en velfungerende Stab. Vores succes beror på, at vi lykkes med at omsætte handicappolitiske mål til praksis. Det indebærer, at vi styrker kvaliteten og sammenhængen på tværs af centret, bl.a. ved at understøtte og udvikle organisationen.

Formålet med etableringen af de administrative fællesskaber er at højne kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen af de administrative opgaver inden for økonomi og HR. Dette skal blandt andet ske gennem udviklingen af nye tværgående arbejdsgange og processer. Målet er i denne sammenhæng en mere ensartet hjælp og understøttelse af forvaltningens ledere.

Opgaveporteføljen for HR-teamet indeholder blandt andet: ansættelse og rekruttering, lønforhandling, vagtplanlægning, opfølgning på sygefravær, organisationsændringer, kompetenceudvikling, lederudvikling og meget mere.

I det daglige refererer du til stabschef Karima Isert.

Noget af det, der vil ligge på dit skrivebord fra starten er

  • i samarbejde med erfarne HR-medarbejdere og den øvrige forvaltning at udarbejde fælles arbejdsgange, der kan skabe en sikker og ensartet drift
  • som personaleleder for HR-teamet, at skabe et bæredygtigt arbejdsfællesskab i samarbejde med medarbejdergruppen, med fokus på høj faglighed og god trivsel
  • en særlig indsats i forhold til at få sænket sygefraværet på tværs af borgercentret
  • at skabe et velfungerende administrativt fællesskab på det driftsmæssige plan, med en servicekultur overfor chefer og ledere

Det administrative fællesskab går i luften den 1. november 2019 i forbindelse med, at vi alle bliver samlet på Borups Allé.

Vi forventer, at du har følgende faglige kompetencer

  • Et solidt kendskab og faglighed indenfor HR-administrative processer, derudover forventer vi også̊ et grundigt kendskab til HR-udvikling.
  • Et godt kendskab til personalejura.
  • Helst ledererfaring med personaleledelse.
  • Det er et krav, at du har kommunal erfaring.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med forandringsledelse og implementering.

Og vi forventer følgende personlige kompetencer

  • Du er imødekommende og har en naturlig autoritet.
  • Du er motiveret af at udvikle mennesker og organisationer.
  • Du skal have strategisk tæft, men også̊ være motiveret af at arbejde i detaljen.
  • Du er nysgerrig og opsøgende i dit arbejde, og du er god til at få opgaver bragt helt til dørs.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en stilling som chefkonsulent, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, herunder reglerne om Ny Løn. Stillingen er til besættelse den 1. september 2019 med en arbejdstid på 37 timer om ugen. Arbejdsstedet er Thoravej i København NV, og efter den 1. november Borups Allé København N.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stabschef Karima Isert på 2157 5767.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og angive referencepersoner m.m. Skriv også gerne i din ansøgning, hvis du pga. ferie har særlige præferencer for tidspunkt for evt. ansættelsessamtale.

Søg via nedenstående link senest mandag den 1. juli 2019.
Vi holder samtaler senest i uge 27 og 28, 2019, men kan evt. indkalde løbende, da vi gerne vil tage højde for, at vi er i en ferieperiode.

Om Borgercenter Handicap
Borgercenter Handicap er et af fire borgercentre i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vores målgruppe er Københavnere med varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 375 medarbejdere, og 8 centerfællesskaber der rummer en række specialiserede botilbud, bofællesskaber, aktivitets-, samværs- og beskæftigelsestilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialudvalgets grundlag og Socialstrategien 2018: En by med plads til alle. Du kan læse om Socialforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på www.kk.dk/bch.

Jobagent
Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Kontakt oss
Karima Amr Isert

HB0T@kk.dk

Om Københavns Kommune
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Human Resources
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Administration
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1338413/