Specialister til Skattestyrelsens indsats mod økonomisk kriminalitet

Skattestyrelsen

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Har du en god skatte- og regnskabsmæssig forståelse, og har du erfaring med revision og regnskabsaflæggelse? Vil du bruge din viden og evne til at lave revision og sagsbehandling af komplekse og forskelligartede typer af sager, der alle bidrager til Skattestyrelsens indsats mod økonomisk kriminalitet? Så er du måske en af de specialister, vi søger til afdelingen for Kompleks Svig i Skattestyrelsen.

Om afdelingen – Kompleks Svig
Du bliver en del af afdelingen Kompleks Svig, som tager sig af komplekse sager, hvor der som udgangspunkt – men ikke nødvendigvis - er en indikation af strafbare handlinger. Sagerne oversendes som hovedregel fra Skattestyrelsens øvrige afdelinger, og sagerne er kendetegnet ved et eller flere forhold, herunder fx at de:

  • involverer en større kreds af personer og selskaber
  • omfatter særegne forretningsmetoder
  • omfatter komplekse juridiske ejerforhold
  • omfatter særegne grænseoverskridende aktiviteter.

Kompleks Svig varetager endvidere koordinerings- og analyseopgaver, der understøtter, at Skattestyrelsen kan imødegå national og international organiseret kriminalitet og skattesvindel. Der er i Skatteforvaltningen stor opmærksomhed på de arbejdsopgaver, som afdelingen varetager, og det omkringliggende samfund har ligeledes stort fokus herpå.

Dine arbejdsopgaver – Håndtering af komplekse og forskelligartede typer af sager
Som vores nye specialist kommer du til at bruge din viden og evner til at lave revision og sagsbehandling inden for komplekse og forskelligartede typer af sager. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • visitering af potentielle sager
  • gennemførelse af regnskabsrevisioner og kontroller
  • sagsbehandling i forbindelse med afgørelser mm.
  • bistand til politi og anklagemyndighed.

Sagerne kan omhandle både skat, moms og afgifter, og din opgave bliver at afdække eventuel svig i de ofte komplekse sagskonstruktioner med fx mange selskaber, der både kan være placeret i Danmark og udlandet.

Ved manglende regnskabsgrundlag skal du finde måder at rekonstruere indtjeningen ud fra eksempelvis eksterne oplysninger.

Dine kompetencer – Erfaring med revision og regnskabsaflæggelse
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx skatterevisor, cand.merc., HD eller lignende regnskabsmæssig og/eller skattemæssig baggrund. Gennem studie og erhvervserfaring har du opnået gode kompetencer inden skat og moms og erfaring med revision og regnskabsaflæggelse.

For at lykkedes i stillingen er det desuden vigtigt, at du:

  • har gode samarbejdsevner og er effektiv samt seriøs i opgavevaretagelse
  • har personlig og faglig gennemslagskraft, så du kan håndtere tilspidsede situationer
  • kan forklare komplekse problemstillinger på en enkelt og præcis måde
  • trives med at arbejde i teams
  • er resultatorienteret og kan bevare overblikket, selvom informationsmængden er kompleks og omfattende.

Vi tilbyder
Vi tilbyder udfordrende, spændende og alsidige arbejdsopgaver, som løses i tæt samspil med andre afdelinger, politi og andre offentlige myndigheder.

Du får mulighed for selv at præge din arbejdsdag i et miljø, der er præget af høj faglighed, engagement og en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os såvel fagligt som menneskeligt, så vi hele tiden løser vores opgaver effektivt samtidig med, at den gode trivsel opretholdes.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag d. 28. juli 2019. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Tove Baden på tlf. 72 38 83 98.

Vi forventer at inddrage personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Kratbjerg 236, 3400 Fredensborg.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1342110/