Svensktalende studentermedhjælper til Kundeservice og Administration i Silkeborg

Jyske Bank A/S

Studiejob
Midtjylland

Vi søger en svensktalende studentermedhjælper, der brænder for at tale med kunder og yde god kundeservice.

Jobbet
Du vil, sammen med de ansvarlige for vores svenske udløbsset-up, få en central rolle i dialogen med vores svenske kunder. God kundeservice, fokus på indtjening og godt købmandskab går hånd i hånd. En interesse for biler vil komme dig til gode i løsning af de mange forskellige typer opgaver, men du vil få viden og sparring fra vores tekniske team, så det er ingen forudsætning.

Du skal også sammen med den fagansvarlige og de øvrige 8 kolleger kombinere det kundevendte med det faglige og administrative. Du vil få en hverdag med forskellige opgaver, hvor du bliver fagligt dygtig til at løse opgaver i forbindelse med udløb på vores portefølje af leasingbiler, primært i Sverige.

Afdelingen Afregning og Service
Vi er 36 medarbejdere i afdelingen, som varetager service- og administrationsopgaver i Jyske Finans. Vi er organiseret i 4 funktioner: Flåde og Udløb, Afregning, Telefonekspedition samt Bilsupport. Vi sætter kunderne i centrum – såvel interne som eksterne - og vi ønsker at være kendt for at være servicemindede og effektive. Vi har fokus på høj præstation og arbejdsglæde, og vi lægger meget vægt på, at vore indsatser skal give værdi for kunderne og for Jyske Finans.

I Jyske Finans arbejder vi tæt sammen – også på tværs af afdelinger, når der er brug for det. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på, at godt humør, præstationskultur og værdiskabende arbejdsmiljø går hånd i hånd. Jyske Finans er et datterselskab af Jyske Bank og har til huse på Kastaniehøjvej i Silkeborg, som kan blive dit nye arbejdssted. Vi har også kontorer i Aalborg, Roskilde og Malmø. Vi er ca. 170 medarbejdere i alt.

Din profil - kunden i fokus og smil på læben
Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber og søger en udadvendt kollega, der formår at bruge humor i en til tider hektisk hverdag.

Vi forventer at du:

  • taler flydende svensk – og gerne også dansk
  • er i stand til at sætte kundens ønsker og behov i centrum og god til at skabe tillid
  • er servicemindet og kan ”smile” i telefonen – også når der er fart på
  • er meget fleksibel og omstillingsparat i såvel opgaveløsning som i dagligdagen
  • er initiativrig og ansvarsbevidst
  • lægger vægt på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen.

Det er en fordel, at du har erfaring med kundeservice og er dygtig til at begå dig i IT-systemer. Interesse for biler vil være en stor fordel, men ikke et krav.

Arbejdsomfanget for en studentermedhjælper er ca. 15 timer om ugen fordelt på to dage.

Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig:
Attraktiv løn, fri parkering og mulighed for deltagelse i god kantineordning.

Vi er fleksible, når du skal til eksamen og hvis du på et kommende semester får brug for at omlægge dine timer til andre ugedage.

Ansøgning
Send din ansøgning (inkl. karakterer og evt. andre relevante bilag) til os via linket nedenfor, hvis stillingsopslaget har vakt din interesse.

Senior HR Partner Tina Dejbjerg, vil tage sig af din ansøgning.

Mere information
Er du interesseret og vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Karina Michaelsen på tlf. 89 89 40 06 eller mail kkm@jyskefinans.dk. Karina er tilbage efter sommerferie mandag d. 15.07.

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Mere information
Interesseret? Så kan du ringe og få mere at vide:

Karina Michaelsen
Afdelingsdirektør, Afregning og Service

Afdeling: Jyske Finans A/S

Telefon: 89 89 40 06

Mobil: 26 27 87 60

Arbejdssted
Silkeborg

Selskab
Jyske Finans

Afdeling
JF Afregning og Service

Ansøgningsfrist
Snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende.


Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Midtjylland
Administration
Samfundsvidenskab
Administration



Jyske Bank A/S - hurtigt overblik


Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S
Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Placering
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
Logo: Jyske Bank A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.jyskebank.dk


Jyske Bank A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1345615/