Risk Manager - forsikringsmedarbejder med kendskab til Enterprise Risk Management

Energinet

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)

Vil du spille en central rolle i at skabe og synliggøre en kultur i virksomheden, hvor man tænker og udøver risikostyring som en integreret del af de daglige opgaver? Og vil du involveres i en række spændende projekter med stor betydning for el- og gasforsyningen i Danmark? Så søg jobbet som risk manager / forsikringsmedarbejder i Energinets Beredskab, Risk Management og QHSE-afdeling. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

PROJEKTDREVET HVERDAG MED FOKUS PÅ PROCESSER
Du bliver en del af et stærkt risk-team, som arbejder tværgående med risikostyring i forhold til at sikre høj forsyningssikkerhed og indpasning af vedvarende energi. Der er to fokusområder, som du primært skal bidrage til at:

  • Håndtere og videreudvikle forsikringsprogrammet med fokus på projektforsikringer
  • Implementere Enterprise Risk Management baseret på COSO II

Konkret betyder det, at du medvirker til at udarbejde risikoanalyser af konkrete projekter, hvor du sikrer, at tværgående risici i virksomheden inddrages. Du medvirker desuden til at optimere sammenhængende risikostyring i både drift og projekter – det vil sige fra modning til drift. Samtidig bidrager du til at sikre sammenhængen mellem risikopolitikken, forsikringspolitikken og ansvarsregimet i såvel drift og projekter. Sidst men ikke mindst får du en række analyseopgaver, der blandt andet omfatter vurdering af risikotolerancer, som understøtter afdelingens løbende revi-sion af vores risikopolitik og forsikringspolitik.

Du kan se frem til et job, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt som personligt. Derudover kan du glæde dig til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor helhedsorienterede løsninger og kvalitet er i højsædet.

ANALYTIKER MED INITIATIV OG HANDLEKRAFT
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse og forsikringsteknisk baggrund. Du kan være nyuddannet eller har måske nogle års erfaring. Ideelt har du erfaring fra job (evt. studiejob) i en ikke finansiel virksomhed, hvor du har fået indsigt i sammenhængen mellem kontrakter og forsikring – ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til eller tidligere har haft berøring med forsikringsområdet. Hovedsagen er dog, at du er en stærk analytiker og har talent for at sætte dig ind i komplekse og nye problemstillinger – også uden for dit eget fagområde. Du skal beherske både dansk og engelsk i skrift og tale.

Det er naturligt for dig at involvere andre i opgaveløsningen, og du er udadvendt og samarbejdsorienteret. Derfor trives du i en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen, samtidig med at du har et personligt drive og nødvendig struktur, der sikrer, at du kommer i mål alene, hvis det kræves. Du trives i et job, hvor du ofte skal tilpasse dig nye aktiviteter.

ANSØGNING OG KONTAKT
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Flemming Birck Pedersen på telefon 25 19 45 59 eller Chef Risk Manager og gruppeleder Lene Ritz 23 33 85 39.

 

Energinet Forretningsservice understøtter Energinet-koncernen med ydelser inden for IT, HR, Beredskab, Riskmanagement, QHSE, Indkøb samt Økonomi og Facility Service. Hos Forretningsservice arbejder vi på at opnå synergier på tværs af Energinet og bidrager til fælles værdiskabelse. Vi er datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Kun sådan vil vi lykkes med effektiv udvikling af fremtidens grønne energiforsyning. Med afsæt i værdierne tillid og mod, lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Ansøgningsfrist d. 12.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Bank & Forsikring
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning



Energinet - hurtigt overblik


Energinet
Energinet
Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Placering
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Logo: Energinet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.energinet.dk


Energinet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1347469/