Konsulent til direktionsbetjening

Beskæftigelsesministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du flair for direktionsbetjening på højt niveau? Kan du tilrettelægge og styre processer, så du når i mål til tiden og med et fagligt solidt resultat? Interesserer du dig for organisationsudvikling og kan du samarbejde på både kryds og tværs med respekt for forskellige fagligheder? Så er stillingen i Direktionssekretariatet måske noget for dig.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.amid.dk.

Vær med til at understøtte ledelsen i Arbejdstilsynet
Som vores nye kollega bliver du en del af Direktionssekretariatet, der har til formål at sikre, at direktionen har det bedste beslutningsgrundlag til rådighed for den overordnede strategiske ledelse af Arbejdstilsynet. Vi varetager opgaver vedrørende Arbejdstilsynets strategi, organisationsudvikling, ministerbetjening, ledelseskommunikation og presse. Direktionssekretariatet består af 12 kompetente kolleger, som har et godt kollegaskab og lægger vægt på bl.a. samarbejde, respekt og en uhøjtidelig omgangsform med plads til et godt grin.

Den ledige stilling er i organisationsteamet, som løser opgaver og driver projekter af strategisk karakter, herunder organisationsudvikling. Vi arbejder i øjeblikket bl.a. med styringen af implementeringen af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats, med udarbejdelsen af Arbejdstilsynets strategiske grundlag for 2020 og frem, med et større forenklingsprojekt i tilsynsopgaven, samt med forandringsledelse og forandringskommunikation, ligesom vi koordinerer det interne arbejdsmiljøarbejde.

Udover at sekretariatsbetjene direktionen understøtter organisationsteamet også ledelsen i at udvikle Arbejdstilsynets arbejdsmiljøfaglige center (AFC), som består af 10 kontorer.

Endelig er Direktionssekretariatet tovholder på en del seminarer, faglige dage og medarbejdertræf.

Vi tilbyder således en stilling med gode muligheder for faglig udvikling. Dine konkrete arbejdsområder og opgaver sammensætter vi på baggrund af din faglige profil.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • er cand.scient. pol., cand.jur., cand.polit., cand.scient.adm. cand.mag. eller lignende
  • har erfaring med ledelses- eller direktionsbetjening
  • har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • har erfaring med projektstyring
  • har kompetencer inden for strategiudvikling og organisationsudvikling
  • har gode samarbejdsevner - både internt og eksternt
  • kan formidle budskaber på en klar, korrekt og let tilgængelig måde både mundtligt og skriftligt
  • har en stor arbejdskapacitet
  • er resultatorienteret, omhyggelig og har blik for detaljen, samtidig med at du bevarer overblikket.

Kendskab til arbejdsmiljøområdet er en fordel men ikke et krav.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. oktober 2019.

Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring efter overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte chef for Direktionssekretariatet Frej Jackson på tlf. 7220 8807 eller frja@at.dk efter 5. august.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Andras Kjartansson Thomassen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5139 efter 5. august

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 15. august 2019.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 19. og 20. august og 2. samtaler den 23. august. Som led i ansættelsesprocessen vil der indgå en kort skriftlig opgave.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 15.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Jura
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning



Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350424/