Barselsvikariat - strategisk analytiker

Region Sjælland

Vikariat
Østsjælland

Strategisk Analytiker til barselsvikariat i kategoristyringsteamet, Indkøb, Roskilde
Er du vores barselsvikar med gåpåmod og lyst til arbejde med indkøbsdata og analyser for Indkøb i Region Sjælland?
En af vores dygtige medarbejdere skal på barsel, og derfor søger vi en barselsvikar, der skal indgå i vores kategoristyringsteam. Indkøb er en enhed i det nyoprettede center: Indkøb, Produktion og Logistik (IPL).

I Region Sjælland omfatter indkøbsopgaverne både udbud og operationelle indkøb. Vi har fokus på kategoristyring som en strategisk forudsætning for at gennemføre de rigtige udbud og løbende følge op på de indkøb, der foretages. Region Sjælland har ambitioner om at opnå betydelige besparelser gennem sine indkøb, og samlet skal regionen finde indkøbsbesparelser på et tocifret millionbeløb hvert år.

Til den opgave har vi brug for en kollega, der kan bidrage med strategiske analyser af de forskellige kategorier, samt understøtte en enkel og tilgængelig kommunikation af analyser og rapportering.

Vi er på udkig efter en kollega med viden om og erfaring inden for strategisk analyse og controlling, gerne fra en anden offentlig virksomhed. Hvis du også er stærk i skriftlig i fremstilling og kommunikation, f.eks. udarbejdelse af rapportering, præsentationer, notater, indstillinger o.lign., er det en stor fordel.

For at få succes i rollen som Strategisk Analytiker i Region Sjælland, skal du hurtigt kunne danne dig et overblik over mangeartede og komplekse opgaver samt have lyst og evner til at kommunikere om indkøbsdata og analyser på en letforståelig måde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med indkøbschefen om rapportering og besvarelse af spørgsmål fra både det politiske niveau, den øverste ledelse og kollegaer på sygehusene.

Dine opgaver vil primært omfatte:

  • Udførelse af dataanalyse via vores indkøbssystemer Oracle og KMD.
  • Beregning af indkøbsbesparelser på udvalgte områder.
  • Bidrag til det strategiske analysearbejde med Indkøbsbesparelser.
  • Fremskaffelse af forbrugsdata, analyser m.v., for eksempel til brug for konkrete udbud, opfølgning på indkøbsmønstre og kortlægning af forbrug på udvalgte områder.
  • Udarbejdelse af rapportering og andre skriftlige materialer til indkøbsledelsen og til brug for resten af Region Sjælland.

Om dig
Du udstråler overblik og sikkerhed, og du formår på en rolig facon at kommunikere med både kollegaer og i forhold til ledelsen. Din tillidsskabende natur og dine gode samarbejdsevner gør dig i stand til at skabe stærke relationer og håndtere komplekse problemstillinger i en travl hverdag.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være inden for strategisk analyse eller controlling. Det vigtigste er, at du har analytisk sans og en løsningsorienteret tilgang til komplekse opgaver. Du skal kunne sætte dig ind i nye indkøbssystemer og data, og du er bruger af Excel på avanceret niveau.

Vi lægger vægt på at du

  • Har solide analytiske evner og en betydelig praktisk erfaring i at analysere komplekse datasæt og problemstillinger.
  • Er Excel-bruger på avanceret niveau fordi vores datagrundlag er det primære værktøj i arbejdet med kategoristyring.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Er udadvendt, positiv og en god til at samarbejde
  • Motiveres af et fælles mål og samarbejde, herunder muligheden for at være innovativ
  • Har gode kommunikationsevner og kan levere forståelige skriftlige materialer af høj kvalitet
  • Kan indgå i et team og bidrage til teamets samlede opgaveløsning
  • Er dygtig til at opbygge og vedligeholde relationer og et stærkt netværk internt i Region Sjælland
  • Har viljen til at gøre en forskel og den fornødne respekt og ydmyghed over for opgaven i en kompleks virksomhed

Du tilbydes
Region Sjælland er en attraktiv og dynamisk arbejdsplads med arbejdsvilkår, der tiltrækker, videreudvikler og fastholder medarbejdere. Du bliver en del af et professionelt netværk, der går på tværs af fagområder og strækker sig over det meste af Sjælland samt de andre fire regioner. Dit arbejdssted er i Roskilde, men der kan være mødeaktivitet mv. på andre geografiske steder i regionen. Vi samarbejder meget med de øvrige regioner og der vil således også kunne forekomme møder i resten af Danmark. I indkøb lægger vi vægt på samarbejde og dialog. Tonen er uformel og der er stor fleksibilitet og plads til at forene arbejdsliv og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår og efter principperne i Ny Løn.

Samtaler i uge 33, 34 og 35.

Ansøgningsfrist: 5. August 2019

Sjællands Universitetshospital, Roskilde


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Østsjælland
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Indkøb
Transport & Logistik



Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350560/