Applikationsspecialist til Koncern IT

Region Sjælland

Fuldtidsjob
Vestsjælland

Vil du bidrage til, at patienter får den til enhver tid bedste behandling med det bedste udstyr? Vi søger nye kollegaer, der brænder for de kliniske løsninger, og som har det tekniske overblik.
Koncern IT søger applikationsspecialister med interesse for eller kendskab til det billeddiagnostiske område. Det billeddiagnostiske område omfatter, udover ordinære røntgenundersøgelser og skanninger, alle fagområder, som har behov for at lagre og eksponere billedundersøgelser, f.eks. Nuklearmedicin og Kardiologi. Til disse fagområder er der knyttet forskellige specialistsystemer, som bidrager til at sikre den optimale patientundersøgelse og behandling.

Om stillingen
Som vores nye applikationsspecialist arbejder du med at udvikle og vedligeholde applikationer på det billeddiagnostiske område. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger i Koncern IT, klinikere samt leverandører, og du deltager i udviklingsarbejde i forbindelse med nyanskaffelser og indkøb af medikoteknisk udstyr. Der indgår flere it-systemer i det billeddiagnostiske område, og det tekniske set up er komplekst og indeholder flere integrationspunkter. Du kommer derfor med en høj grad af forståelse indenfor it-arkitekturproblemstillinger, og du ved, hvordan du styrer og leder en opgradering af flere systemer/applikationer.

Du indgår i tæt samarbejde med dit team, som står klar til at hjælpe dig godt i gang. Vi sidder pt. otte på ”Billedkontoret”, fem fra Koncern IT og tre klinikere fra regionens sygehuse.

Vi tilbyder en stilling med opgaver, der spænder bredt og giver masser af gode udfordringer. Eksempelvis kommer du til at løfte opgaver som:

  • Behovsafklaring i klinikken
  • Deltagelse i kravspecifikationer med din ekspertviden
  • Implementering af systemer
  • Facilitering af møder
  • Styring af tests i forbindelse med opgraderinger

Om dig
Du har en relevant it-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring f.eks. datamatiker, datalog, eller ingeniør. Du kan tilegne dig teknisk viden om de enkelte applikationer/software, og du er god til at bevare overblikket.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med integrationer mellem flere it-systemer
  • Kan agere som facilitator i diverse sammenhænge f.eks. lede møder og workshops
  • Har viden om struktureret test
  • Har erfaring med HPQC, idet vi anvender HPQC som testværktøj
  • Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt samt i stand til at sikre løbende dialog med samarbejdspartnere
  • Er opsøgende og vedholdende i opgaveløsning
  • Er samarbejdsvant og har lyst til at samarbejde med personer med forskellig faglig baggrund og kvalifikationer
  • Erfaring med leverandørstyring
  • Har gode sproglige kompetencer i engelsk
  • Har kendskab til ITIL principper eller ITIL certificeret

Vi tilbyder:
Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Dit primære arbejdssted vil være i Ringsted, men vi forventer, at du er mobil og jævnligt kan deltage i møder på andre lokationer, da vi tager ud og besøger vores samarbejdspartnere på sygehusene og de tværgående enheder.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø i en ambitiøs organisation, hvor du som ansat har mulighed for løbende kompetenceudvikling. I Koncern IT arbejder vi efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til at vi får FLER gode arbejdsdage.

Læs mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er normal dagsarbejdstid med flextidsordning.

Send en ansøgning
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og cv senest 12. august 2019. Tiltrædelse snarest.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, så er du velkommen til at kontakte teamleder Ria Elefteria Junge Hjorth, 29 27 16 79

Ansøgningsfrist: 12. August 2019

Ringsted Sygehus


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 12.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vestsjælland
IT
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed



Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350562/