RISK manager eller kvalitetskonsulent søges til Kvalitetsenheden på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Region Sjælland

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland

Vil du være en del af et stærkt fagligt team, hvor fokus er patientsikkerhed og forbedringer på sygehuset, så er du måske vores nye RISK manager eller kvalitetskonsulent

Vores patienter har brug for den bedste kvalitet, og på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse arbejder vi for at tilbyde patientbehandling af høj kvalitet. Den skabes af dygtige medarbejdere med stor faglighed og i samarbejde på tværs af sygehuset. Til det har vi brug for en dedikeret RISK manager eller kvalitetskonsulent, der motiveres af dette vigtige arbejde og som i fællesskab med gode kollegaer kan skabe patientsikre resultater på sygehuset.

Primære opgaver i Kvalitetsenheden
Enheden varetager opgaver i forhold til sagsbehandling af utilsigtede hændelser, herunder bistår ved implementering og opfølgning på handleplaner og indgår aktivt i proaktive forbedringsindsatser ved behov. Derudover medvirker kvalitetsenheden i indsatser i regi af Det nationale Kvalitetsprogram f.eks. som sygehusets tovholdere for de nationale lærings- og kvalitetsteams (LKT) samt i sygehusets egne forbedringsnetværk. Enheden medvirker til understøttelse af, at der sker fremdrift i en række LKT’er, der involverer både fysisk og virtuel erfaringsudveksling mellem enheden, lokale teams af relevante klinikere, samarbejdspartnere fra både egen og andre regioner samt eksterne eksperter. Kvalitetsenheden skal være med til at løfte sygehusets arbejde med risikostyring og patientsikkerhed samt understøtte afdelingerne i deres arbejde med patientsikkerhed og kvalitetsarbejdet bredt set.

Kvalitetsenheden arbejder i tæt dialog med ledere og medarbejdere, så løsninger afspejler de lokale muligheder, og hensyn til hvad der giver værdi for patienterne og understøtter sikre og sammenhængende patientforløb.

Som medarbejder i enheden skal du derfor have flair for, hvordan man involverer patienterne og afdækker deres behov og samtidig understøtter medarbejderne i at kunne gennemføre de forbedringer, som de og patienterne oplever, at der er behov for i et sundhedsvæsen i løbende udvikling.

Enhedens medarbejdere understøtter og rådgiver generelt afdelingernes ledere og Sygehusledelsen med sundhedsfaglig sparring.

Vores forventninger til dig

  • Du har en sundhedsfaglig profil med en relevant akademisk overbygning. Alternativt kan du være akademiker med et indgående kendskab til sundhedsvæsenet
  • Du har erfaring med arbejde med kvalitet og patientsikkerhed i en sygehuskontekst, og du har viden og interesse for arbejdet med forbedringsmetoder
  • Du evner at skabe overblik, skrive klart og godt og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde, både internt og eksternt
  • Du har et stærkt administrativt gen, der sikrer god, rettidig og effektiv sagsbehandling – ofte i en travl hverdag med korte deadlines
  • Du er udadvendt og har gode samarbejdsevner, herunder er i stand til at indgå i relationer med mange forskellige faggrupper fra sygehuse, kolleger i Regionshuset samt eksterne interessenter
  • Du kan indgå i et ambitiøst tværfagligt kvalitetsteam
  • Du kan begå dig i en stor offentlig og politisk styret virksomhed

Din baggrund og erfaring vil være afgørende for, om du vil blive udfordret med mere specialiserede opgaver som RISK manager eller med spændende forbedringsopgaver som kvalitetskonsulent.

Vi tilbyder dig
Et udfordrende job på et højt fagligt niveau i en dynamisk, politisk og udviklingsorienteret organisation med mange interessenter, hvor du er tæt på beslutningerne og det strategiske arbejde. Administrationen, herunder kvalitetsafdelingen, har for ganske nylig undergået en større organisatorisk ændring og du kommer således til at medvirke i opbygning af en forholdsvis ny enhed.

Der er tale om en attraktiv stilling med udfordrende og varierende arbejdsopgaver. En afvekslende og spændende arbejdsplads med gode kollegaer og med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, hvor tværfagligt samarbejde og dialog er en naturlig del af hverdagen.

Løn efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med den respektive faglige organisation.

Vi ser gerne vores kommende samarbejde starte den 1. oktober 2019 eller snarest muligt herefter.

Primært arbejdssted er på Slagelse Sygehus og sekundært på Næstved og Ringsted sygehuse.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte stabschef Tina Olsen på tlf.nr. 2833 5705 eller på mail tcol@regionsjaelland.dk for en nærmere uddybning af stillingen. (OBS - ferieafvikling i ugerne 29-31)

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er torsdag den 15. august 2019.

Du bedes uploade din motiverede ansøgning og cv på nedenstående link.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 21. august og evt. 2. samtale tirsdag den 27. august.

Ansøgningsfrist: 15. August 2019

Slagelse Sygehus


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 15.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland
Administration
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Medicinal & Sundhed



Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350567/