Dygtig jurist til spændende opgaver med forvaltnings- og energiret

Forsyningstilsynet

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vi søger en faglig stærk jurist, som ønsker en dynamisk arbejdsdag med opgaver, der kræver høj faglighed og viden om forvaltnings- og energiret.

Stort ansvar og samarbejde med myndigheder og energivirksomheder
Som jurist i Forsyningstilsynet træder du ind i et fagligt stærkt miljø, hvor du kan få en rigtig god start på eller videreudvikling af din karriere. Hos os får du muligheden for at blive en dygtig(ere) sagsbehandler og med tiden en attraktiv specialist inden for energiret. Du vil komme til at beskæftige dig med forvaltnings- og energiret.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt. Du vil primært få opgaver, der drejer sig om træffe afgørelser i konkrete sager. Vores sager indeholder både energiretlige og forvaltningsretlige problemstillinger. Dit arbejde er af stor betydning for de virksomheder, der bliver reguleret, og har stor effekt for samfundet. Dagligdagen er præget af en bred og forskelligartet opgaveportefølje med en stor grad af samarbejde med andre faggrupper, navnlig økonomer. Både dine skriftlige og mundtlige kommunikationsevner vil komme i spil internt og eksternt.

Du vil komme til at arbejde i et kontor, der beskæftiger sig med at føre tilsyn med el- og gasvirksomheder. I kontoret får du cirka 20 engagerede kollegaer, der hovedsageligt er økonomer og jurister. I kontoret arbejder vi med økonomisk regulering af el- og gasvirksomheder med det formål at sikre rimelige priser for forbrugerne og en velfungerende og effektiv forsyningssektor. Som jurist i kontoret vil du indgå i vores interne juridiske team på fire medarbejdere. Dine primære arbejdsopgaver bliver at træffe afgørelser i konkrete sager. Erfaring hermed er en fordel, men ikke en forudsætning. Du vil få sidemandsoplæring, så du på sigt kan træffe selvstændige afgørelser. Du vil komme til at arbejde selvstændigt med opgaver, og du vil have kontakt med andre myndigheder samt have dialog med energivirksomheder og brancheorganisationer.

Engageret person med stærke kompetencer
Du er uddannet cand.jur. Dine kvalifikationer har du muligvis opnået gennem lignende stillinger, hvor du har beskæftiget dig med forvaltningsret. Måske har du tidligere stiftet bekendtskab med energiret. Som person er du faglig stærk, og du evner at skære en kompleks sag/problemstilling til. Du har ambitioner om en stejl læringskurve med masser af udfordringer. Du har humoristisk sans, er team-orienteret, bidrager positivt til det gode kollegiale sammenhold, og du kan samtidig arbejde selvstændigt.

Et godt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling
I Forsyningstilsynet er vi ca. 100 engagerede medarbejdere, der skaber rammerne for en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. I december 2019 flytter vi til nye, flotte omgivelser i Frederiksværk.

Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Miljøet er energisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner, hvor du som medarbejder er med til at træffe vigtige beslutninger. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som er med til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Interesseret?
Har vi fanget din interesse, så tøv endelig ikke med at søge stillingen gennem linket her på siden. Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 12. august 2019.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne Kontorchef Thorbjørn efter 5. august på thne@forsyningstilsynet.dk eller på telefon 4171 5430.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

12-08-2019

Tjänst

Jurist

Arbejdstid

37 timer

Arbejdssted

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Hjemmeside

http://forsyningstilsynet.dk/

Flere ledige stillinger

Vi er i alt ca. 100 medarbejdere i Forsyningstilsynet, og vi bliver løbende flere medarbejdere, da vi har fået tilført nye, spændende opgaver. Vi har høje faglige ambitioner og engagerede medarbejdere.

Hos os træder du ind i et stærkt fagligt miljø. Her får du muligheden for at blive en yderst attraktiv specialist inden for energiregulering.

Vi har gode arbejdsforhold, herunder fleksibel arbejdstid, og vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi tilstræber en hverdag med åben kommunikation, god omgangstone og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer. Vi lægger desuden stor vægt på at have et godt kollegialt miljø. Derfor afholder vi en del sociale arrangementer både i og uden for arbejdstiden. For det er vigtigt for os, at vi lærer hinanden godt at kende og trives i hverdagen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 12.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Jura
Økonomi & Forvaltning



Energitilsynet - hurtigt overblik


Placering
Carl Jacobsens Vej 35
DK-2500 Valby
Logo: Energitilsynet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Energitilsynet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350606/