Udbudsjurist/specialkonsulent til Københavns Universitets koncern indkøbsfunktion

Københavns Universitet (KU)

Fuldtidsjob
Sønderjylland

Bliv en del af et dynamisk team, der leverer strategisk vigtige resultater

Københavns Universitet – KU - tilbyder spændende job i koncern indkøbsfunktion med rådgivning om kontrakter, udbud og indkøb i en stor organisation, der leverer forskning i verdensklasse og som uddanner kandidater til fremtidens arbejdsmarked.

På universitetets indkøb, der årligt er ca. 2 mia. kr., skal du selvstændigt kunne rådgive kolleger og brugere ifm. udbud, tilbudsindhentninger og kontrakter til enkeltanskaffelser af dyrt forskningsudstyr og til rammeaftaler. Du skal løbende bidrage til at opdatere standard dokmenter og templates til udbud og kontrakter, så de lever op til krav fra lovgivning og samtidig kan bidrage til den løbende effektivisering af universitetets indkøb.

Indkøbssektionen på KU er en strategisk funktion i hastig udvikling. Samtidig med, at vi skal levere aftaler, der opfylder de mange behov hos vores brugere, skal vi levere store besparelsespotentialer på indkøb mhp. at frigøre midler til universitetets primære aktiviteter – forskning, uddannelse og formidling. Aftaleporteføljen skal derfor udvides og udvikles. Der skal arbejdes med organisationen, så compliance på aftalerne øges. Der skal udvikles og implementeres systematisk opfølgning på kontrakterne.

I den udvikling er det afgørende, at vi holder os inden for rammerne af lovgivningen og reglerne for udbud. Du vil derfor sammen med vores anden jurist få ansvar for at sikre dette.

Du vil blive en del af et dynamisk team, der både udvikler metoder til konkurrenceudsættelse og kontraktparadigmer og driver løbende aftaler ift. leverandører og brugere, så indkøb også bidrager til udmøntning af universitetets strategi ”Talent og samarbejde”. Du vil få rig mulighed for efteruddannelse i form af kurser, netværksdeltagelse og evt. egentlige uddannelsesforløb.

Arbejdsopgaver

  • Tage ansvar for selvstændig gennemførsel af udbud fra start til mål
  • Udarbejdelse og vurdering af indkøbs- og leverancekontrakter
  • Kvalitetssikring af udbuds- og kontraktdokumenter udarbejdet af kolleger
  • Rådgivning og dialog med fagfolk, der ikke kender til udbud
  • Bidrage til fortsat udvikling af modeller og værktøjer til indkøb og udbud

Erfaring

  • En relevant videregående uddannelse på kandidatniveau – f.eks. cand.jur.
  • Dokumenteret erfaring – 5 år eller mere - med selvstændig gennemførsel af udbud i det offentlige
  • Erfaring fra forskningsmiljøer og kendskab til digitale udbudsværktøjer er en fordel

Kvalifikationer
KU er en stor og kompleks organisation. Man møder mange forskellige mennesker, som man skal kunne arbejde sammen med og være konsulent for. Det er afgørende for Indkøbssektionen på KU, at vi har en løbende tæt dialog med vores brugere og leverandører. Pga. opgavernes størrelse og mangfoldighed er der også et stort behov for systematik og udvikling af standarder. Du skal som kollega i Indkøbssektionen derfor kunne byde ind på

  • at du kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativer, og det er afgørende, at du kan lide at arbejde med mennesker og kan og vil dialogen
  • at du kan rådgive selvstændigt både ift. fagfolk, kolleger og ledelse
  • at du vil være med til at afholde kurser og informationsmøder blandt indkøbere på KU
  • at du har mod på at deltage i øvrige driftsopgaver i sektionen, eks. kommunikationsopgaver, vedligehold af udbudssystem
  • at du har kendskab til de nødvendige værktøjer i Microsoft Office pakken
  • at du kan skrive og kommunikere forståeligt – herunder med andre fagfolk
  • arbejde sammen med andre om at nå et fælles mål i en uhøjtidelig atmosfære, hvor der også er plads til skæve vinkler

Mange af aktiviteterne vil være understøttet af vores standard værktøjer og modeller, som du skal være med til at udvikle løbende. Der er ikke altid værktøjer til rådighed til en given situation. Derfor er det nødvendigt, at du kan hjælpe dine kolleger med at ”navigere i landskabet, når kortet ikke rækker”.

Ansøgning mm.
Ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC for specialkonsulenter i staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Ansættelse sker pr. 1. oktober 2019 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fra 5. august rettes til indkøbschef Peter Lintrup på telefon 28 75 28 29 eller mail: peli@adm.ku.dk

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via jobsiden på http://jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest den 20. august. Vi modtager helst kun elektroniske ansøgninger. Vi afholder samtaler i uge 34 og 35. Efter første samtale bliver udvalgte kandidater inviteret til en samtale nr. 2, hvor du bliver stillet en lille opgave.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Københavns Universitet
Københavns Universitet er et forskningsuniversitet i verdensklasse, drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning, hvor forskere og studerende siden 1479 har udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 39.000 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Du kan finde yderligere oplysning om Københavns Universitet på vores hjemmeside www.ku.dk

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Peter Lintrup
E-mail: peli@adm.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 20-08-2019

Ansættelsesdato: 01-10-2019

Afdeling/Sted: Koncern-økonomi


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 20.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sønderjylland
Jura
Samfundsvidenskab
Indkøb
Jura
Transport & Logistik
Økonomi & Forvaltning



Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350655/