Digitaliseringsmedarbejder i Justitsministeriets it-enhed

Justitsministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Om stillingen
Justitsministeriets departement forstærker det strategiske fokus på digitalisering og data og søger derfor en digitaliseringsmedarbejder til en nyoprettet stilling.

Du bliver en del af departementets it-enhed og skal bl.a. arbejde med følgende opgaver:

  • Leverandørstyring: Vi er kunde hos Statens It og har derudover en række andre it-kontrakter, hvor der løbende skal følges op på kontrakter, tilkøb af nye ydelser, licensaftaler mv.
  • Data- og digitaliseringsstrategi: Data skal i endnu højere grad integreres i departementets kerneforretning. Som opfølgning på en kommende data- og digitaliseringsstrategi skal du sammen med kolleger fra andre kontorer give bud på hvordan.
  • It-governance: Vi vil gerne skærpe vores styring af systemer, it mv. Du skal skabe rammer og struktur for dette arbejde.
  • Systemportefølje: Du bliver ansvarlig for styring af vores systemportefølje, herunder løbende opgradering, tilpasninger og generel livscyklus.
  • Arkitekturstyring: Du skal medvirke til udvikling af en enterprisearkitektur for departementet.
  • Systemejerskab: Du skal medvirke til, at departementet får gennemført et koncept for systemejerskab.

Vi kan tilbyde

  • afgørende fingeraftryk på departementets digitaliseringsindsats
  • muligheden for selv at præge opgaveindholdet i stillingen
  • fokus på din udvikling – fagligt og personligt
  • en spændende og afvekslende hverdag
  • gode og engagerede kolleger

Vi forventer, at du

  • har en akademisk baggrund
  • har mindst et par års erfaring med digitalisering, it-governance og data
  • kan skrive beslutningsoplæg mv. til fora, der ikke har data og digitalisering som deres hovedopgave
  • har kendskab til rammerne for offentlig digitalisering

Det er en fordel, hvis du har kendskab til relevante rammeværk inden for it-governance og enterprisearkitektur.

Om dig
Du er god til at skabe og arbejde i relationer og kan samarbejde internt og eksternt. Du kan samtidig arbejde selvstændigt og tager selv initiativ til opgaveløsning mv. Du er handlekraftig, resultatorienteret og ambitiøs på egne, enhedens og departementets vegne. Du har stærke analytiske kompetencer, som du sætter i spil i opgaveløsningen. Du trivses i en dynamisk og til tider hektisk hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Indplacering sker som fuldmægtig.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Ansøgning
Stillingen kan søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere, og din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 4. august 2019.
Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til enhedschef Jesper Voigt Andersen på telefon 2445 2816. Du kan desuden få yderligere information om Justitsministeriet på vores hjemmeside www.jm.dk.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 04.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Data & analyse
Internet & Multimedia



Justitsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Justitsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.justitsministeriet.dk/


Justitsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350714/