Forskningsassistent søges til Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Region Hovedstaden

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Klinisk Farmakologisk Afdeling søger en forskningsassistent til en stilling den 1. september 2019 eller snarest derefter.
Afdelingen betjener hele Region Hovedstaden med bl.a. lægemiddelrådgivning, og er fysisk beliggende på Bispebjerg Hospital - til afdelingen hører også et laboratorium, der ligger på Rigshospitalet.

Stillingsindhold:
Der søges en forskningsassistent til at forestå et forskningsprojekt vedrørende medicingennemgange og rationel farmakoterapi.

Projektet inkluderer bl.a. at varetage videnskabeligt arbejde i form af litteraturgennemgange og et klinisk projekt med patientinddragende medicinsanering. Forskningsassistenten forventes således selvstændigt, med tværfaglig sparring med bl.a. almen praksis og relevante speciallæger, at kunne foretage medicingennemgange i klinikken, samt at indhente data og analysere effekten af indsatsen.

Forskningsassistenten vil endvidere skulle forestå undervisning i klinisk farmakologi af læger, sygeplejersker og andre faggrupper.

Der forventes gode samarbejds -og kommunikationsevner, åbenhed samt struktur og overblik med henblik på løsningen af de foreliggende opgaver.

Kvalifikationer:
Klinisk farmaceut med et højt fagligt niveau og erfaring med medicingennemgang fra klinikken. Kan arbejde selvstændigt og systematisk og drive et projekt fra idéfase til ende. Det ses som en fordel, hvis ansøgeren har erfaring med lægemiddelrådgivning og forskning.

Vilkår:
Ansøgeren vil blive ansat efter overenskomstmæssige vilkår som forskningsassistent. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse til maksimalt 3 års ansættelse. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Ansøgning:
Nærmere oplysninger om stillingen kan rekvireres ved henvendelse til overlæge Mikkel Bring Christensen, 38635593.
Ansøgning og CV samt relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig erfaring m.v. sendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist d. 26. juli 2019. Samtaler afholdes den 6. august 2019.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (26.07.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Undervisning



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350741/