Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland søger sygeplejerske til ambulatoriet i Aabenraa pr. 1.10.2019

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Vikariat
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Vil du være en del behandlergruppen i børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorie i Aabenraa? Har du erfaring i arbejdet med børn/unge indenfor det psykiatriske felt? Kan du skabe gode relationer på kort tid og bidrage til konstruktive løsninger, som kommer børnene/de unge til gode i deres udrednings- og behandlingsforløb i ambulatoriet? Så er det måske lige dig vi søger!

Ambulatoriet i Aabenraa har ca. 70 medarbejdere, der arbejder tværfagligt i diagnoseopdelte teams, og som behandler vil du komme til at arbejde tæt sammen med andre faggrupper som fx psykologer, læger og lægesekretærer. Der arbejdes i ambulatoriet med udredning og behandling af børn og unge i alderen 4-19 år med, og vi har fokus på inddragelse af netværket i den forbindelse.

I hverdagen har du som behandler et selvstændigt ansvar for egne patienter, hvor der samarbejdes tværfagligt med henblik på diagnosticering og efterfølgende tilbagemelding til barnet/den unge og forældre. Der planlægges regelmæssigt kollegial sparring i personalegruppen og i opstarten vil du have en fast mentor tilknyttet.

Vi søger en uddannet sygeplejerske og ser gerne, at du har erfaring med det psykiatriske speciale og/eller arbejdet med børn. Stillingen er et vikariat pr. 1.10.2019 og ca. 2,5 år frem på 37 timer og p.t. knyttet til det neuropsykiatriske team, med særligt fokus på de yngste børn.

Derudover vil vi vægte at vores kommende kollega:

  • Er engageret og initiativrig og har interesse for børne- og ungdomspsykiatrien, med vilje til personlig og faglig udvikling.
  • Har erfaring med netværksarbejde og prioriterer det i hverdagen.
  • Ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed, hvorved samarbejde bliver en naturlig del af hverdagen.
  • Kan arbejde selvstændigt i en travl hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver.
  • Har et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans.

Dine opgaver vil være, at:

  • Indgå i det tværfaglige samarbejde, som primær behandler for tildelte ambulante patienter, hvor opgaverne er at gennemføre afklarende samtaler/anamneser med barn og forældre, fremlægge og drøfte egne sager på teamkonferencer. I relevante sager varetages samtaler og behandling/opfølgning.
  • Formidle sager på samarbejdskonferencer med skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Arbejde med udgangspunkt i teamsamarbejdet og med reference til den behandlingsansvarlige læge, hvor du sammen med de nærmeste kolleger løser en række selvstændige behandlingsopgaver.
  • Arbejde med inddragelse af patient og forældre eller andet relevant netværk.
  • Dokumentere i den elektroniske patientjournal (Cosmic) for egne patienter.

Om afdelingen:
Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Sydjylland. Afdelingen har ca. 300 ansatte. Afdelingen fusionerede pr. 1. januar 2017 og er i Region Syddanmark fordelt på 3 matrikler (Aabenraa, Vejle og Esbjerg). Der er 3 ambulatorier fordelt på de 3 matrikler og ligeledes sengeafsnit i Aabenraa og Esbjerg. Aabenraa-delen åbnede i 2015 i nye lokaler. I februar 2017 flyttede ambulatoriet i Kolding til helt nye lokaler i Vejle. Esbjerg-delen har til huse i nyere og ny-renoverede bygninger.

Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfristen er den 11.8.2019 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19.8.2019.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til funktionsleder Susanne Ottke, 9944 6330 eller overlæge Sanne Kloppenborg Pedersen, tlf. 9944 6587.

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark, og vil du se hvad Aabenraa kan byde på, så kan du følge linket her: Aabenraa.

Søg stillingen online via linket herunder.

Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen. Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.55 mia. kr. Hvert år udskrives 9.300 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 236.000 ambulante besøg. Cirka 30.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.

Jobnummer
208159

Jobtype
Sygeplejerske

Arbejdstid
37

Arbejdssted
Aabenraa

Spørgsmål om stillingen

Ansøgningsfrist
11-08-2019


Ansøgningsfrist d. 11.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vikariat
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350879/