Projekt-/kliniksygeplejerske Demensklinikken, Neurologisk Afdeling N, OUH og Svendborg

Region Syddanmark

Vikariat
Fyn
Sønderjylland

Har du lyst til at være med til at udvikle Demensklinikken, OUH og deltage i nye demensbehandlingsprojekter, så har vi en stilling til dig.

Vi søger en sygeplejerske med funktion som projektsygeplejerske/klinisk sygeplejerske med tiltrædelse 1. oktober 2019 eller efter aftale.

Arbejdstidsbrøken vil være 37 timer ugentlig eller efter aftale og placeres indenfor den daglige åbningstid kl. 08.00 – 16.00. Stillingen opslås som et 1-års vikariat.

Demensklinikken varetager udredning og behandling af patienter henvist på mistanke om demens.

Klinikken har regions- og højt specialiseret funktion indenfor området.

Demensklinikken er i april 2019 blevet en integreret del af Neurologisk Afdeling N i fortsat samarbejde med psykiatrien og fremtidigt geriatrien i 2020. Som led i den nationale demenshandleplan skal demensudredningen samles i en stor Demensenhed med klinikken beliggenhed på Demensvenligt Sygehus i Svendborg. Klinikken samarbejder endvidere med Nuklearmedicinsk Afdeling og Klinisk Genetisk Afdeling.

Vi afholder tværfaglige konferencer specialerne imellem samt videokonferencer med de andre demensudredningsenheder i Region Syddanmark.

Demensklinikken er aktiv i udvikling og forskning. Forskningen er primært i et nationalt samarbejde med andre demensklinikker, men vi vil gerne udbygge dette til flere medicinafprøvningsstudier i et Trial Nation samarbejde. Vi deltager i et internationalt samarbejde med databaseregistrering af Huntington patienter, og i dette samarbejde er vi blevet certificeret som forskningsafdeling.

Afdeling N er organiseret i teamstruktur med tværfaglig teamkoordinatorledelse bestående af den specialeansvarlige overlæge, ledende sekretær og afdelingssygeplejerske ambulatorium N3/5.

I klinikken er aktuelt ansat 3 sygeplejersker, 3 psykologer, speciallæger i psykiatri/neurologi og lægesekretærer.

Vi søger:
En sygeplejerske, som har lyst til at indgå i klinikken i en delt stilling som projekt- og kliniksygeplejerske.

Dine arbejdsopgaver som klinisk sygeplejerske bliver:

  • At du medvirker til at opstarte en tværfaglig udredningsenhed for demens i nye rammer
  • At du er en del af et tværfagligt team, som udreder patienter for demens
  • At du er med til at iværksætte evt. behandling mod demens samt efterfølgende opfølgning af virkning og justering af den pågældende medicin
  • At du har et tæt samarbejde med patient, pårørende og primærsektor i det videre forløb, indtil patienten afsluttes fra klinikken – herunder formidle kontakten til Demenskoordinator og hjemmesygeplejerske
  • At rådgive patienten og pårørende
  • At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde i klinikken
  • Gerne med erfaring inden for psykiatri/demens området

I arbejdet som projektsygeplejerske vil du bl.a. få selvstændigt ansvar som koordinator for kliniske forsøg med nye lægemidler til Alzheimers sygdom i tidlig fase.

Vi kan tilbyde:

  • Engagerede kolleger
  • Et spændende tværfagligt speciale
  • Højt fagligt niveau med fokus på den enkelte patients forløb og behov
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Mulighed for udvikling og uddannelse
  • Et job med stor selvstændighed og ansvar

Vi forventer:

  • Du er uddannet sygeplejerske og har en vis erfaring for at arbejde med demente
  • Du trives med selvstændigt arbejde, kan skabe struktur og overblik og kan holde flere bolde i luften
  • Har lyst til at varetage administrative opgaver
  • Du har gode samarbejdsevner og kan bidrage til fleksible tværfaglige arbejdsgange
  • Du er indstillet på at indgå i internationale kontakter og behersker engelsk i skrift og tale
  • Du er god til hurtigt at skabe en tillidsfuld kontakt med patienter, der indgår i projekter
  • Du er omhyggelig og ansvarlig i forhold til de opgaver, du stilles overfor
  • En fordel, hvis du har kendskab til GCP regler og erfaring med arbejdet som projektsygeplejerske, men ikke et krav
  • Du indgår sammen med de øvrige sygeplejersker i opfølgning af patienterne i Demensklinikken
  • Du er selvstændig, ansvarlig, fleksibel og loyal
  • At du pr. 1. januar 2020 vil flytte matrikel fra OUH til Svendborg Sygehus

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer ugentlig i dagstjeneste.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos:
Afdelingssygeplejerske Lene Kromann på tlf. 21 72 18 01.
Specialeansvarlig overlæge Lene Wermuth på tlf. 65 41 41 63

Ansættelse: 1. oktober 2019 eller snarest.

Ansøgningsfrist: Onsdag 14. august 2019 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler vil foregå fredag 23. august 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser. Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse. OUH er røgfrit hospital.

Jobnummer
208158

Jobtype
Sygeplejerske

Arbejdstid
37

Arbejdssted
Svendborg

Spørgsmål om stillingen

Ansøgningsfrist
14-08-2019


Ansøgningsfrist d. 14.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Fyn
Sønderjylland
Administration
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350880/