Dygtig pædagog til vuggestue i Børnehuset Fengersvej (barselsvikariat)

Københavns Kommune

Vikariat
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland

Børnehuset Fengersvej, der ligger i Valby er en 0-6-års integreret institution. Vi er en vuggestue med 36 børn, 44 børn i vores hjemmebørnehave og 50 børn i vores udflytterbørnehave, som ligger i Kattingeværk ved Roskilde. Vi deler hus med et fritidshjem med 310 fritidshjemsbørn. Vores åbningstid er kl. 06-17.30.
Hvis du bliver en del af vores børnehus, får du en arbejdsplads, hvor du bliver en del af et selvstændigt arbejdende team af pædagoger og medhjælpere. Vi har en høj faglighed, en stærk organisering af vores hverdag, et stærkt fællesskab omkring kerneopgaven og masser af godt humør. Vi er blandet på køn, alder, uddannelse, erfaring m.m. Vi arbejder med ugeplaner, som altid læner sig op at det læreplanstema og sprogtema, vi arbejder med. Vi arbejder med alle seks pejlemærker. I 2019 skal vi have et særligt fokus på forældrepartnerskab, sprog, reflektion og metode.

Vi arbejder systematisk med ugentlig refleksion, hvor vi som metode arbejder med praksisfortælling eller en vækstmodel. Refleksion har altid fokus på, at vi skal blive klogere på vores praksis omkring børnene og vores veldefinerede kerneopgave. Derudover arbejder vi med Fri for mobberi, SMTTE, AlleMed og TOPI, som alle er pædagogiske redskaber, der sikrer, at alle børn er i trivsel og udvikler sig.

Du får mulighed for at være med til at præge den pædagogiske udvikling. Vi har lige afsluttet et længere projekt ”sammen om sprog” som skal optimere vores sprogarbejde. Det skal vi arbejde videre med og blive stærke i. Vi er også i gang med at implementerer de nye styrkede læreplaner. Og denne spændende proces, skal du være en del af.

Vi har nogle fantastiske gode fysiske rammer. Vi har store lyse lokaler og flere mindre rum, som byder op til at børnene kan deles op i små grupper. Hvilket vi også prioriterer i vores pædagogiske arbejde.

Du vil blive tilknyttet en fast gruppe børn og kollegaer hos Sommerfuglene, men vi er ét hus med et fælles ansvar for, at dagligdagen hænger sammen. Det betyder, at vi dagligt fordeler ressourcerne, der hvor der er brug for dem. Du skal derfor se dig selv som en del af hele huset – også vores udflytterbørnehave.

Vi prioriterer den åbne dialog og samarbejdet med forældrene meget højt. Det er en forudsætning for, at vi kan udføre vores arbejde bedst muligt i et fælles ansvar for barnet. Vi er en del af en større Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C, som består af ni institutioner. Du vil blive ansat i klyngen og vi forventer, at du arbejder på et højt fagligt niveau og at børnene i vores klynge får de bedste betingelser for at udvikle deres fulde potentiale. Vi er en del af en organisation, som til stadighed har fokus på faglig udvikling, og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø med megen indflydelse på de nære arbejdsprocesser.

Vi søger en pædagog, der kan

  • skabe en tryg og omsorgsfuld hverdag for det enkelte barn
  • arbejde systematisk, metodisk og reflekterende
  • formulere sig skriftligt og mundtligt, og behersker og anvender pc og iPad.
  • bidrage aktivt til det stærke arbejdsfællesskab med kollegaer
  • tilføre nye tanker og ideer til at udvikle pædagogik og faglighed

Vi forventer ikke, at du kan det hele til at starte med. Du vil blive taget godt imod og blive taget ved hånden i oplæringen af løsningen af de pædagogiske opgaver omkring børnene, hvordan vi samarbejder med deres forældre, og hvordan vi som kollegaer samarbejder i børnehuset.

Du får til gengæld en velfungerende arbejdsplads, hvor opgaven er tydelig og som bliver løst med respekt for det enkelte barn.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentlig. Tiltrædelse slut august eller senest den 1. september 2019.

Mere information
Ring til os på 3617 4321 og kom på besøg, hvis du vil søge stillingen. Vi glæder os til at møde dig! Du kan også kontakte Kirsten Ann Ghasemily på 5173 8236 (efter uge 32).

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis – vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via nedenstående link senest fredag den 16. august 2019.
Pga. sommerferie vil du først høre fra os i uge 33, hvis du bliver indkaldt til en samtale.

Jobagent
Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Kontakt oss

Om Københavns Kommune
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 16.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350899/