HR projektleder til fusions- og strategiprojekter

Syd Energi

Fuldtidsjob
Sydvestjylland (Esbjerg)

SE og Eniig er fusioneret, og tilsammen er vi Norlys. Det betyder, at vi i den kommende tid har mange spændende opgaver, der skal løses, så brænder du for at tage ansvar, koordinere og sikre fremdrift i projekter? Trives du i en hverdag, hvor kontinuerlige forandringer er et vilkår? Kan du opbygge stærke relationer og sikre høj energi i et projekt? Så kan du være vores nye projektleder til HR.

Dedikeret HR-team

Stillingen er nyoprettet, og du bliver en del af en HR-organisation, som er smeltet sammen af HR Eniig og HR SE. Stillingen er en stabsfunktion til HR-direktøren, som du refererer til, og du vil deltage i og supportere HR ledergruppen, ligesom du vil indgå i gruppen for HR fusionsprojektet. Du vil komme til at arbejde sammen med en gruppe stærkt dedikerede HR-kolleger, som spænder bredt kompetencemæssigt.

Du sikrer fremdrift i strategiske projekter

Du får en central rolle i forhold til at skulle koordinere, drive og implementere en lang række HR projekter i forretningen herunder større integrationsprojekter foranlediget af fusionen. I rollen vil du få en bred berøringsflade på tværs af hele organisationen, hvor du evner at balancere fremdrift i leverancen og samtidigt bevare og udbygge de gode relationer.

Dine opgaver vil være at:

  • Drive konkrete HR projekter selv – fra start til slut.
  • Styre HRs samlede projekt portefølje herunder koordinere på tværs og sikre fremdrift.
  • Deltage på HR ledermøder og sikre opsamling og fremdrift på actions og løbende opgaver.
  • Medvirke til en koordineret HR kommunikation ud mod forretningen.
  • Indsamle data, følge op og afrapportere.
  • Udarbejde præsentationsmateriale.

Du er en dygtig projektleder og kommunikator

Vi forventer, at du har stærk projektledererfaring gerne krydret med en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Du har mindst 4 års erfaring med strategiske projekter fra større organisationer, og er vant til at drive tværgående forretningsprojekter med en bred interessentgruppe. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at lede integrations-/fusionsprojekter, ligesom det vil være en fordel, hvis du har erfaring med HR discipliner.

Du er en dygtig kommunikator på dansk og engelsk – mundtligt, skriftligt og visuelt. Du er vant til at udarbejde solide projektgrundlag, hvor projektgevinsterne er velfunderede og faktabaserede. Du har god forretningsforståelse, er proaktiv og tager ansvar.

Som person kan du nikke genkendende til det at være drevet af udvikling og at blive motiveret af en foranderlig hverdag med mange skiftende opgaver.

Vil du med på rejsen sammen med os?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR direktør Agnete Lundemose (fra uge 31) på 3092 0511. Du er velkommen til at besøge Agnetes profil på linkedIn her.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobopslaget ned, når stillingen er besat.

SE er blevet til Norlys

SE og Eniig er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.Norlys-koncernen ejer Stofa, Stofa Erhverv, Boxer TV, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydvestjylland (Esbjerg)
Human Resources
Klima, Miljø & Energi
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Projektledelse



SE - Syd Energi Service A/S - hurtigt overblik


Placering
Edison Park 1
6715 Esbjerg
Logo: SE - Syd Energi Service A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.sydenergi.dk/


SE - Syd Energi Service A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350959/