Stærk udbudsjurist til Vejdirektoratet

Vejdirektoratet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Stærk udbudsjurist til Vejdirektoratet

Vi søger en dygtig udbudsjurist til afdelingen for Indkøb i Vejdirektoratet i København eller Skanderborg.
Du skal være med til at sikre, at Vejdirektoratet fortsat lever op til vores målsætning om ’bedre vej for pengene’. Det betyder, at du skal brænde for at sikre den bedst mulige konkurrence og medvirke til, at Vejdirektoratet er i forreste række indenfor udbud.
Dine opgaver:
Du skal deltage i og styre arbejdet med at fastlægge udbudsstrategier, gennemføre udbud og forhandle kontrakter.

Du skal vurdere det forretningsmæssige aspekt i opgaverne og fungere som projektdeltager og tovholder på udbudsforretningerne og bistå i den efterfølgende styring i kontrakt- eller entrepriseperioden.

Du skal varetage kommunikation med eksterne og interne interessenter og bidrage til at forbedre processer og arbejdsmetoder, både internt og i forhold til vores leverandører.

De konkrete arbejdsopgaver vil i første omgang afhænge af dine kompetencer og erfaring. Men på sigt må du forvente at arbejde med en blanding af store projekter og små opgaver, sagsbehandling og udviklingsprojekter.

Din profil:
Du er uddannet cand. jur. eller cand. merc. jur. Vi ser gerne, at du besidder et højt fagligt niveau indenfor udbudsretten og helst, at du også har kendskab til entrepriseret. Hvis du desuden har erfaring med it-udbud og -kontrakter, vil det være en fordel.

Du skal helst have erfaring med gennemførelse af udbud og udarbejdelse af udbudsstrategi og udbudsmateriale, herunder kontrakter, for komplekse indkøb. Derudover er du rimelig fortrolig med udbudsdirektiverne og AB18.

Du har erfaring med at arbejde i et politisk system og har styr på forvaltningsretten, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde projektorienteret.

Du har markedsforståelse og forretningsinteresse og er i stand til at udarbejde strategier, udbud og kontrakter på baggrund af organisationens input og behov. Du forstår at indgå i et team af fagfolk og teknikere og er i stand til at forklare juridisk komplekse problemstillinger for medarbejdere med en anden baggrund end dig selv.

Du drives af at styrke og udfordre andre og på den måde hjælpe Vejdirektoratet til at nå sine mål. Du har øje for løsninger og forbedringsmuligheder, bringer ideer og forslag frem og implementerer gerne selv.

Om os:
Vejdirektoratet er en af landets største indkøbere på infrastrukturområdet, og har blandt andet ansvaret for indkøb og gennemførelse af en række højt profilerede bygge- og anlægsprojekter.

Afdelingen Indkøb består af 10 engagerede medarbejdere, som primært beskæftiger sig med udbud, entrepriseret og markedsanalyser. Medarbejderne fra Indkøb indgår som en integreret del i alle Vejdirektoratets indkøbsprojekter, først og fremmest på anlægsområdet, men også i indkøb af komplekst udstyr, vejdrift og rådgiverydelser.

Afdelingen stræber efter at sikre sammenhæng og rød tråd i Vejdirektoratets samlede udbud og entreprisestyring, og at der løbende er fokus på effektiv, ensartet, sikker og gennemsigtig opgavevaretagelse samt nedbringelse af omkostninger – både for Vejdirektoratet og sektoren.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Indkøb i Vejdirektoratet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V eller, hvis ønsket, på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Helle Lange på tlf. 61 93 05 77 og/eller e-mail hlla@vd.dk.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 14. august. Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 34.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter, mens vi har et vågent blik på morgendagens udvikling med fx selvkørende biler.

Ansøgningsfrist:
14-08-2019

Afdeling:
Indkøb

Stillingstype:
Jurist

Arbejdstid:
37 timer

Arbejdssted:
København eller Skanderborg

Hjemmeside:
www.vejdirektoratet.dk

Kontaktpersoner:


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Jura
Marketing & Business
Produktion, Logistik & Transport
Samfundsvidenskab
Indkøb
Jura
Konstruktion & Beregning
Politik & Samfund
Transport & Logistik



Vejdirektoratet - hurtigt overblik


Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Placering
Niels Juels Gade 13
1059 København K
Logo: Vejdirektoratet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.vejdirektoratet.dk


Vejdirektoratet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1350965/