Fuldmægtig søges til Miljø- og Fødevareministeriets departement, kontoret Fødevarer og Veterinær

Miljø- og Fødevareministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vi søger en energisk, motiveret og driftssikker kollega til at hjælpe os med ministerbetjening på arbejdsområde med høj politisk og mediemæssig bevågenhed.

Om os
I Fødevarer og Veterinær arbejder vi primært med politikudvikling og ministerbetjening, idet vi dækker fødevare- og veterinærområdet bredt. Sagområdet omfatter dyresundhed, dyrevelfærd, fødevarepolitik, ernæring, gastronomi og madspild. Som sagsbehandler i Fødevarer og Veterinær vil du få ansvar for et eller flere af kontorets faglige områder, hvor du i samarbejde med departementets øvrige kontorer og ministeriets styrelser selvstændigt håndterer sager under inddragelse af relevante faglige, juridiske, økonomiske, politiske og kommunikationsmæssige overvejelser.

Det daglige omdrejningspunkt er den store interesse for fødevare- og veterinærområdet hos Folketinget, medier, foreninger og borgere og i det hele taget nationale og internationale interessenter.

Den ledige stilling vedrører primært sagsområderne dyresundhed og dyrevelfærd.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og afvekslende job tæt på den administrative og politiske beslutningsproces i ministeriet
  • Selvstændigt ansvar med mulighed for at udvikle og påvirke egne arbejdsopgaver
  • Udfordrende og varierende opgaver, der spænder fra forberedelse af ministermateriale og pressehåndtering til strategiudvikling og opbygning af relationer
  • Indsigt i de processer, der driver arbejdet i ministeriet og på Slotsholmen
  • Muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Tæt samarbejde sammen med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsklima

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse samt relevant erfaring
  • Er løsningsorienteret
  • Kan tilrettelægge og drive processer med høj produktivitet, og sikre at sagerne sættes ind i en relevant politisk kontekst
  • Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner, og et klart blik for det væsentlige i en sag
  • Inden for korte tidsfrister kan udarbejde korte og præcise analyser med fokus på handlemuligheder
  • Evner for at gøre det svære klart og enkelt, og er omhyggelig med dit arbejde
  • Kan samarbejde konstruktivt med dine kolleger i departementet, styrelser samt med andre ministerier og øvrige interessenter

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være som fuldmægtig i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Stillingen er på fuld tid. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg alt efter kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er indtil videre departementet.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte kontorchef Paolo Drostby på tlf. 6188 9028.

Ansøgning
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelle referencer m.m. senest torsdag den 22. august 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35 med henblik på tiltrædelse snarest muligt efter nærmere aftale. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.


Ansøg inden 1 dag (22.08.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Jura
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning



Miljø- og Fødevareministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 12
1200 København
Logo: Miljø- og Fødevareministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://mfvm.dk/nyheder/?type=1365669967

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://mfvm.dk/


Miljø- og Fødevareministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1356625/