Videojournalist til Miljø- og Fødevareministeriets departement

Miljø- og Fødevareministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Danmark skal tilbage i den grønne førertrøje, og du kan komme med på holdet, hvis du kan sætte billeder og lyd på den grønne omstilling, naturen, havet, markerne og fødevareindustrien.

I Miljø- og Fødevareministeriet er vi flittige fortællere på koncernens sociale medieplatforme, fordi vi gerne vil fortælle danskerne om alt lige fra et nyt lovforslag fra regeringen over skrotpræmier for gamle brændeovne til tips til søndagsturen ud i det blå.

Vi søger nu en professionel visuel historiefortæller, der både kan producere små 30 sekunders videoer til sociale medier såvel som længere videohistorier til YouTube mm. Du bliver en del af et hold på ca. 10 presse- og kommunikationsfolk, der hver dag varetager pressebetjening, taleskrivning, sociale medier og andre kommunikationsopgaver. Du vil få en hverdag helt tæt på ministrene - og ude i felten - da vi også samarbejder med koncernens fem styrelser, der har hovedsæder rundt om i landet og ansvaret for landbrug, fiskeri, miljø, kyster, natur m.m.

Du behøver ikke at kende vores verden på forhånd, men du skal være indstillet på at samarbejde med mange forskellige fagpersoner og fagligheder. Du skal være bærer af den journalistiske fane, men også kunne indgå kompromiser og leve kreativt i et hierarki med godkendelsesprocedurer.

Stillingen er nyoprettet, og du kan selv være med til at præge jobbets indhold. Vi ser gerne, at du også er frisk på at varetage pressebetjening og kan skrive pressemeddelelser, indlæg m.m.

Kvalifikationer:

  • Har en relevant uddannelse som eks. videojournalist
  • Har styr på det journalistiske håndværk
  • Har arbejdet professionelt med et eller flere sociale medieplatforme
  • Er dygtig til Final Cut og IMovie
  • Kan tage billeder og redigere i Photoshop
  • Skriver fejlfrit dansk
  • Har kørekort

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes i henhold til gældende relevante overenskomst i staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelt tillæg alt efter kvalifikationer.

Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er departementet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til kontorchef Mette Thorn tlf. 2561 7170.

Du kan læse mere om Miljø- og Fødevareministeriet på vores hjemmeside www.mfvm.dk.

Ansøgning
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest søndag den 25. august 2019. Medsend gerne links til videofilm, stories el.lign., som du selv har produceret.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 27. august 2019.

Vi vil meget gerne besætte stillingen senest den 1. oktober 2019.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.


Ansøg senest i dag (25.08.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media



Miljø- og Fødevareministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 12
1200 København
Logo: Miljø- og Fødevareministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://mfvm.dk/nyheder/?type=1365669967

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://mfvm.dk/


Miljø- og Fødevareministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1362481/