Skarp strategisk indkøber med potentiale til Category Manager, som vil være med til at skabe ”mere sundhed for pengene” i en af Danmarks største offen

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Du sidder måske i dag som indkøber med produktansvar eller med udbud i en større privat virksomhed og har lyst til at bringe din erfaring i spil i den offentlige sektor.

Eller du arbejder allerede i dag med offentlige indkøb og vil gerne være med til at understøtte og styrke patientbehandlingen i det syddanske sundhedsvæsen.

Netop nu søger Region Syddanmark en strategisk indkøber, som med godt købmandskab kan skabe lavere samlede behandlingsomkostninger og være med til at styrke behandlingsværdien for regionens patienter.

Vi har fokus på at skabe et godt og tæt samspil med vores sygehuse og leverandører ud fra en kategorispecialiseret tilgang til indkøb baseret på de kliniske brugerbehov og markedsmæssige muligheder. Der er et stigende fokus på innovative og værdiskabende indkøb til sygehusene i Region Syddanmark.

Jobbet og dine primære opgaver

Du får et job med stort kommercielt indhold og med en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet, hvor du planlægger og eksekverer på dine opgaver.

Du bliver ansvarlig for at gennemføre komplekse udbud fra start til slut med afsæt i kategoristrategien og med fokus på at sætte de optimale rammer og leve op til sygehusenes behov.

I opgaven indgår:

  • analyse, markedsdialog, strategi, samarbejde med kolleger, brugere og leverandører, udarbejdelse af udbudsmaterialet, tilbudsevaluering og kontrakttildeling
  • at tage ansvar for tid, ressourcer og leverancer i udbudsprocessen
  • at medvirke til efterfølgende implementering af kontrakterne i organisationen i tæt samarbejde med Kontraktteamet
  • at bidrage til fortsat optimering og udvikling af modeller og værktøjer til indkøb og udbud

En af dine vigtigste opgaver er at facilitere udbudsprocessen i tæt samarbejde med dedikerede brugergrupper, bestående af kliniske fagfolk, sygehusenes indkøbs- og logistikfunktioner og øvrige brugere, som ikke nødvendigvis kender til udbud.

Du vil på sigt også gennemføre udbud for Regionernes Fælles Indkøb (RFI).

Vi forventer, at du

Har en relevant kommerciel uddannelse, eksempelvis cand.merc., cand.merc.jur. eller tilsvarende. Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, men nyuddannede med den rette profil og indstilling vil også kunne komme i betragtning. Det vigtigste er, at du har mod på opgaven og tager ansvar. Det er dine faglige kompetencer og din personlighed, som er vigtigst for os.

Region Syddanmark er en stor og kompleks organisation. Du møder mange forskellige mennesker, som du skal kunne samarbejde med. Det er afgørende, at du kan lide at arbejde med mennesker og kan og vil dialogen også i en organisation med mange faglige stærke holdninger og specialister, der vil udfordre dig fagligt. Du evner diplomatiet på tværs af faggrænser – men evner også at stå fast og brænde igennem.

Det er afgørende, at du er god til at lede og drive en strategisk udbudsproces med mange interessenter, hvor du skaber respekt ved at levere kvalitet – måske du har en projektlederuddannelse med dig.

Kendskab til EU’s udbudsregler er ikke et must – dem vil du lære hos os.

Vi vil endvidere sætte pris på, at du

  • evner at sikre det rette mix mellem kommercielle, innovative og juridiske kompetencer, krydret med viljen til at tilegne dig den nødvendige viden og kompetencer indenfor det kliniske felt, hvis du ikke allerede har det
  • udstråler sikkerhed og formår på en rolig facon at skabe overblik og sætte retning i forbindelse med udbudsprojekter
  • kan håndtere komplekse problemstillinger og flere samtidige udbud og opgaver
  • er analytisk og metodisk stærk, har god forretningsforståelse og kan se helheden med fokus på TCO og TVO
  • er udadvendt, nysgerrig og god til at lytte og skabe samarbejdsrelationer på tværs i en stor organisation, men også kan udfordre involverede parters ønsker og behov
  • er stærk i skrift og tale, og evner at formidle løsninger på en forståelig måde – internt og eksternt og med mange faggrupper. Al kommunikation foregår på dansk.
  • har et højt energi- og ambitionsniveau og trives i et fagligt udfordrende miljø med højt vidensniveau og holdspil og motiveres af at skabe resultater og have styr på dine opgaver og deadlines

Til gengæld bliver du en del af ambitiøs og professionel indkøbsorganisation, der er helt i front

Du kan forvente, at arbejde i en spændende afdeling med højt engagerede og fagligt stærke kollegaer, en uformel tone og god plads til humor i en hverdag, som ofte foregår i højt tempo og hvor videndeling og sparring er en naturlig del af hverdagen.

Strategisk Indkøb er en særdeles effektiv og vidtfavnende afdeling, med et stor drive, som arbejder dedikeret og professionelt med alle aspekter af indkøbsprocessen, hvor det gode købmandsskab er med til at skabe værdifulde indkøbsløsninger til gavn for vores sygehuse og patienter. Du får 27 højt engagerede kolleger med mange års erfaring og forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer med fokus på at udvikle os både fagligt og personligt.

Strategisk Indkøb er den centrale indkøbsorganisation i Region Syddanmark med en kontraktportefølje på +600 kontrakter og en årlig indkøbsvolumen på 4,5 mia. kr. indenfor kliniske og non-kliniske forbrugsvarer og tjenesteydelser. Vi indgår kontrakter, der samler indkøbskategorier, som går på tværs i regionen for dermed at opnå de bedste vilkår og sikre mest værdi for pengene.

Region Syddanmark er også en del af Regionernes Fælles Indkøb (RFI) – som er en virtuel indkøbsorganisation, hvor vi gennemfører udbud i fællesskab. Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser for 40 mia. kr. om året og arbejder ud fra en ambitiøs indkøbs- og forsyningslogistikstrategi.

Du får en arbejdsplads med fleksible arbejdstider og en god balance mellem arbejde og fritid, hvor der er rum til det hele menneske.

Vi er placeret centralt i Vejle med egen parkeringsplads og tæt på banegården. Region Syddanmark er sine mere end 26.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser.

Er du interesseret?

Så vil vi meget gerne høre fra dig og ring gerne til os, inden du sender din ansøgning. Vi er i ansættelsesudvalget:

Category Manager Karsten Kirkegaard - 2920 1909

Category Manager Christina H. Andersen - 2920 1242

Category Manager Dorthe Jensen - 2939 1252

Indkøbschef Annette Bjørn - 2920 1624 (efter kl. 18:00)

Du kan få mere at vide om Strategisk Indkøb på https://www.regionsyddanmark.dk/wm466626

Du kan få mere at vide om Regionerne Fælles Indkøb på https://www.regioner.dk/rfi

Din ansøgning

Der er

ansøgningsfrist 21. august 2019
. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 28. august 2019 og 2. samtalerunde 2. september 2019. Mellem samtalerne vil du blive bedt om at gennemføre en test.

Stillingen forventes besat senest 1. november 2019.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst inklusiv pension.


Ansøg senest i dag (21.08.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Jura
Marketing & Business
Produktion, Logistik & Transport
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
IT - Software
Indkøb
Jura
Transport & Logistik



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1362890/